Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
central Bjergkæde, der løb fra N. til S.; dette
har dog vist sig at være fejlagtigt. Midten af
Øen er ganske vist et Højland, der mod S.
bliver smallere og paa Grænsen af Betsileo-Land
afsluttes af en Tværkæde, men Randene er paa
begge Sider højere end det mellemliggende,
saa at man snarere kan tale om en central
Fordybning. Efter sine Terrainforhold kan Øen
saaledes deles i 3 forsk. Regioner: en østlig,
en central og en vestlig, og denne Forskel
gentager sig ogsaa i botanisk og zoologisk
Henseende. Den østlige Region er i det Indre
udpræget bjergrig, men gaar gennem et
bølgeformet Bakkeland snart over i et fladt Kystland.
Sænkningen foregaar i 3 Terrasser, af hvilke
den inderste er den stejleste; i Norden, i
Nærheden af Alaotra-Søen, forener de tre Terrasser
sig til een. En Ejendommelighed for Østsiden
er, at næsten alle Flodmundingerne spærres af
Sandbarrer, der opstaar ved Brændingen,
hvorved der dannes store Kystlaguner, ofte
formelige Søer, der danner en 360 km lang Kæde
og let ved Kanalanlæg vil kunne afgive en
vigtig Vandvej. Den centrale Region er et Kaos
af Bjerge og Dale, ikke uligt Billedet af et
oprørt Hav. En stor Del af dette Plateauland
er nøgent og øde, af et sørgeligt Udseende; de
lange, bølgeformede Høje er kun bevoksede med
groft Græs, der henimod Slutn. af den 7
Maaneder lange Tørtid bliver brunt og fortørret,
men Dalsænkningerne fremviser overalt en
yppig tropisk Vegetation og overalt, hvor Egnen
er beboet, ogsaa Rismarkernes friske Grønt.
Naar Bjerglandet alligevel ikke mangler en vis
Storslaaethed, skyldes det den usædvanlig
vide Udsigt over Landet, som man nyder fra
mange Punkter, og den Tydelighed, hvormed
selv de fjerneste Genstande træder frem i den
klare og rene Luft. Det højeste Parti paa hele
Øen træffes i Midtprovinsen, hvor
Ankaratra-Bjergene i Tsiafajavona naar 2873 m. En
anden Bjerggruppe, som bestaar af talrige
Vulkankegler, ligger SV. f. Hovedstaden ved
Itasy-Søen, og længst mod N. hæver Bjerget
Amber sig til 1360 m. Den vestlige Region er
forholdsvis flad, mod det Indre bakket og
gennemskaaret af lave Bjergkæder. I Norden
optræder vulkanske Dannelser, og lave
Basaltkegler gennembryder Sedimentstenenes
horisontale Lag; disse vulkanske Dannelser lader
sig forfølge over Øen Nossi Be til Komorerne.
— I geologisk Henseende har man i M.
øjensynlig at gøre med en gl »Horst«, der er
blevet tilbage, da det Indiske Oceans vældige
Havbækken dannedes. Efter Suess’ Anskuelse
har Øen tidligere staaet i Forbindelse med
Sydafrika og Dekan, med hvis Plateaulande den
har mange Overensstemmelser. Den bestaar af
en vældig, central Kerne af gl. Dannelser,
Granit og Gnejs, overraget af eruptive Masser
(Basalt og Trachyt), der danner Øens højeste
Partier, saaledes baade Ankaratra-Bjergene og
Amber-Bjerget. Nu synes Vulkanerne ikke mere at
være virksomme, men hos de Indfødte findes
dog endnu Traditioner om, at deres Forfædre
har set store Flammer bryde frem forsk.
Steder, og Lavaen ser enkelte Steder ogsaa saa
sort og frisk ud, som om den var brudt frem
for kun kort Tid siden. Yngre Dannelser
forekommer saa godt som slet ikke i det Indre;
derimod lejrer der sig langs Vestsiden
udstrakte Lag af mezosoiske (Jura og Kridt) og
gl. tertiære (eocene) Dannelser; disse begynder
ved Nossi Be, hvor der forekommer
Nummulitkalkstene, og omgiver hele Øens Granithøjland,
bøjer om det mod S. og naar til Fort Dauphin.
I Ø. forekommer kun en smal Stribe Tertiær.
Af Nutidsdanneiser maa nævnes Koralrevene,
der dog ikke som tidligere antaget danner et
sammenhængende Bælte omkr. Øen, men
forekommer spredt langs begge Kyster. —
Vandskellet paa Øen ligger temmelig tæt ved
Østkysten; dennes Floder bliver derfor kun korte
Kystfloder, men vandrige p. Gr. a. det stærke
Nedslag; deres nedre Løb er altid meget kort,
og Sejlbarheden derfor meget indskrænket. De
vigtigste er Maningoro, der afvander
Alaotra-Søen, Ivondrona, der udmunder ved
Tamatave, Mangoro og Mananaro.
Vestsidens Floder er betydelig længere og kan
blive til anselige Strømme, saaledes
Betsiboka med Bifloden Ikopa, der udmunder i
Bembatoka-Bugten og er 480 km lang, hvoraf 150
km kan besejles af Floddampere. Længere mod
S. kan fremhæves Manambolo, Mangoka ell.
St-Vincent-Floden, Øens længste
Vandløb, og St Augustin, der danner et stort
Æstuarium. Paa større Søer er Øen ikke rig.
De betydeligste er Alaotra-Søen, hvis
Udstrækning har været større, men endnu er 42
km, samt Itasy-Søen (13 km lang), omtr. i
Øens Centrum. — Da M. med Undtagelse af
den sydligste Del ligger i den tropiske Zone,
er Klimaet meget varmt. Nossi Be paa 13°
15′ s. Br., har saaledes 27,6° for varmeste
Maaned (Apr.) og 24,2° for koldeste (Juli) og
Nossi Ve længst mod SV. 28,9° i Febr og 21° i
Juli. Paa den centrale Højslette er
Temperaturerne naturligvis lavere p. Gr. a. Højden,
saaledes har Antananarivo (1400 m o. H.) 20,3° i
Jan. og 14,5° i Juli. Regnforholdene betinges af
den herskende Sydøstpassat, hvorved Østsiden
bliver betydelig regnrigere end det centrale og
Vestsiden. Desuden har Østsiden ingen Tørtid,
medens en saadan er udpræget i de to andre
Regioner; om Øen St Marie siger Søfolkene
saaledes, at de aldrig ser den uden i Regnvejr,
og virkelig falder der ogsaa 2944 mm om
Aaret. Endnu regnrigere er Tamatave med 4032
mm, medens Nedslaget mod N. tager meget
betydelig af, saa at Diego Suarez kun kan
opvise 680 mm. Paa Vestkysten er Forholdene
anderledes; her er en Tørtid tydelig, og mod S.
tager Nedslaget stærkt af, saa at der helt mod
S. hersker Vandmangel og Tørke. Nossi Be
længst mod N. har endnu 2570 mm, medens
Nossi Ve mod S. kun har 350 mm. Paa
Højsletten har Antananarivo 1366 mm. Tørtiden
varer fra Apr. til Oktbr og har en
gennemsnitlig Regnmængde af kun 19 mm. De i det
Indiske Ocean i Maanederne Jan. og Febr
optrædende Cykloner naar ikke sjælden M. og
anretter store Ødelæggelser baade paa Huse og
i Skove, men Tropernes forbavsende
Vegetationskraft udsletter dog let saadanne Skader;
de omstyrtede Træer angribes af en Hær af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
