Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myrer og Termitter og synes i utrolig kort Tid
at forvandles til Muld. M.’s Klima har altid
været meget berygtet for sin Usundhed, »en
Kirkegaard for Europæere«, men i
Virkeligheden er det hverken værre ell. bedre end
andre Steder i Troperne. Sumpfeber og Dysenteri
er de almindeligste Sygdomme, navnlig i
Kystegnene; Højlandet er naturligvis betydelig
sundere. Bl. de Indfødte forekommer Spedalskhed
og Berri-Berri samt overordentlig udbredt
Syfilis. — Plante- og Dyreverden. Den
over lange geologiske Tidsrum udstrakte
Isolering har været af indgribende Bet. for det
organiske Liv, og Øen er derfor mærkværdig
rig paa ejendommelige Former, der kun har
hjemme her; Faunaen er f. Eks. saa
ejendommelig og adskiller sig i saa meget baade fra
Afrika og Asien, at man godt kan betragte M.
som en selvstændig zoogeografisk Provins. Dog
er der ogsaa visse Overensstemmelser med
Sydafrika og Sydasien, hvad der er forstaaeligt
af geol. Grunde, da Øen har været
sammenhængende med begge disse Regioner indtil
Tertiærtiden. Man kender nu 2000 madagassiske
Plantearter. Vegetationsbetingelserne er ikke
overalt lige gunstige, Østsiden har saaledes
store Fortrin fremfor det Indre og Vestsiden p.
Gr. a. den større Fugtighed. Kystfloraen mangler
her et virkeligt madagassisk Præg og har den
almindelige tropisk-kosmopolitiske Karakter
med smukke Kokospalmer, Kasuariner,
Pandaner og i Sumpene Mangrove. Derefter følger
en Zone af Hedeland med udstrakte Enge,
Moser og Sumpe, bedækkede med mandshøje
Papyrus og den for M. ejendommelige Ouvirandra
fenestralis. Endnu noget længere inde i Landet
trænes en af M.’s mest karakteristiske Former,
nemlig det saakaldte »de Rejsendes Træ«
(Ravenala madagascariensis), en Kæmpebanan af
Form som en mægtig Vifte, i hvis Bladskeder
der samler sig drikkeligt Vand; Ravenalaen
naar helt ind i Urskoven og antager her
imponerende Dimensioner. I de fugtigvarme Dale,
men aldrig i større Nærhed af Kysten, træffes
Rafiapalmen (Raphia madagasc.), der er af
største Værdi for de Indfødte sammen med
den ogsaa her alm. Bambus. Paa de regnrige
Terrasser af Højlandets Østskraaning optræder
endelig Urskoven med en Fylde og Mægtighed,
der maaske ikke overgaas noget Sted paa
Jorden; de talrige Epifyter danner her et malerisk
virksomt Element, saaledes navnlig Orkideerne,
af hvilke en Art (Angræcum sesquipedale) af de
Indfødte bringes til Tamatave, hvorfra den,
pakket i Kasser, gaar til Europa som en Pryd
for Drivhusene; nu er den forholdsvis billig,
men tidligere bød man høje Summer for et
eneste Eksemplar. Mange værdifulde Træsorter
kommer fra denne Skovregion, saaledes
Rosentræ, Palisander og Ibentræ. — Ganske
anderledes bliver Vegetationskarakteren, naar man
har overskredet Skovbæltet og betræder det
indre Højland. Vel finder man endnu i enkelte
Dale en yppig Tropevegetation, men i det hele
er det Indre træfattigt. Græsland er det
overvejende, hvorfor Rigdommen paa Kvæghjorde
i enkelte Egne bliver meget stor. Hvor Landet
er tættere befolket, som hos Hovaerne og
Betsileoerne, danner de bølgende, ofte uoverskuelige
Rismarker et fremtrædende Element i
Vegetationen; i Nærheden af Boligerne bliver
Agaven ofte benyttet til Indhegning. I det hele er
det Indre ret monotont. Den vestlige Side med
den lange Tørtid er botanisk meget forsk. fra
Østsiden; den antager overvejende Karakter af
en Busksteppe, der i S. bliver meget fattig og
kun i Menabe, den bedste Del af
Sakalave-Landet, fremviser smukke Græsgange. Floraen
har her fl. afrikanske Træk, eksempelvis
optræder en Slægtning af Dumpalmen (Hyphæne
madagasc.) samt Baobab ell. Abebrødstræet i fl.
Arter; dog findes ogsaa baade Ravenala og
Rafiapalmen. — Dyreverdenen er endnu
mere ejendommelig. Til Trods for Øens geogr.
Beliggenhed i Nærheden af det afrikanske
Fastland mangler det tropiske Afrikas
Karakterformer fuldstændig, saaledes baade Aber,
Løver, Hyæner, Leoparder, Giraffer, Elefanter,
Næshorn, Flodhest, Zebraer o. s. v. Ogsaa dette
forklares ad geologisk Vej; M.’s Dyreverden
har et meget gl. Præg og synes at have
udviklet sig selvstændig fra den eocæne Tid.
Pattedyrverdenen er nu repræsenteret af
fuldstændig ufarlige og gennemgaaende smaa
Former; et imponerende, farligt Pattedyr mangler
ganske. De mest karakteristiske Former er
Halvaberne, bl. hvilke Babakota’en (Indris
brevicaudatus) hos de Indfødte anses for at være
deres Stamfader og derfor holdes højt i Ære;
ogsaa Makier og Lemurer forekommer i fl.
Arter, foruden den mærkelige Aye-Aye (Chiromys
madag.). Af Rovdyrene er Viverrerne de
talrigste, og bl. disse er Pintsala’en (Cryptoprocta
ferox) den største og aldeles, latterlig frygtet
af de Indfødte, der er ukendte med virkelig
glibende Rovdyr. Hovdyr mangler med
Undtagelse af en Art Flodsvin, og af Insektædere
kan fremhæves Børstesvinet (Centetes) samt bl.
Flagermusene de talløse flyvende Hunde
(Pteropus Edwardsii) i Kystegnene. Fugleverdenen
er mere righoldig og ikke saa specifik
madagassisk, ligesom den i Farveglans staar tilbage
for Fastlandets; saaledes er Papegøjerne
hverken talrige ell. smukke. Karakteristisk er
derimod den uddøde Fugleverden ved sine enorme
Strudseformer (Aepyornis, Muellerornis), der
først synes at være blevne udryddede i en
forholdsvis sen Tid, og hvis Knogler og Æggeskaller
endnu hyppig findes. Af Krybdyr træffes i
Floderne M.’s eneste farlige Dyr, Krokodillen, af
Øgler Kamæleoner og Gekkoer; Slangerne er
alle giftløse, og selv Kæmpeslangerne frygtes
ikke. Bl. Insekterne anretter Græshopperne ofte
store Ødelæggelser, og Myggene kan være
meget generende. — Befolkning. M.’s
Indbyggere, der ofte benævnes Madagasser
ell. Madegasser, danner ikke et ensartet
Hele. Øen bebos tværtimod af fl. forsk.
Stammer, der tilmed tilhører to helt forsk. Racer,
nemlig den mongolske og Negerracen. Den
første udgøres af Malajer, der maaske er
indvandrede fra Java ell. nærliggende Egne,
hvornaar ved man ikke, men der antages for et
Aartusinde siden. Den herskende Stamme er
Hovaerne, der i et Antal af 1097000 bebor
Højslettens Centralprovins Imerina. Hovaerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
