Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madeira (Ø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Madeira [dansk ma’de.ra, port. ma’ðaira],
portug. Ø i Atlanterhavet, ligger 415 km NV.
f. Kap Juby, det nærmeste Punkt paa Afrikas
Kyst. Den har en langstrakt Form uden større
Indskæringer, kun mod Ø. løber den ud i en
smal Halvø, Punta São Lourenco, der
fortsættes i to Smaaøer Ilha da Cevada
og Ilha de Fora (med Fyrtaarn). Herfra
gaar en undersøisk Ryg mod SØ. og forbinder
Hovedøen med de tre ubeboede Klippeøer,
Desertas. Med de noget fjernere Øer,
Porto Santo og de ubeboede Smaaøer
Selvagens danner M. en portug. Prov., 815 km2
med (1911) 169777 Indb. Kysten er næsten
overalt stejl. Klinter paa c. 200—300 m er alm.,
paa Sydkysten V. f. Landsbyen Camara de
Lobos hæver Klinten Gabo Girão sig endog 589
m lodret op fra Havet. Kun faa Steder findes
smalle Strimler af dyrkeligt Land ndf.
Klinterne. M. er af vulkansk Oprindelse, og bygget af
Lava og Tuf, men den vulkanske Virksomhed
er forlængst ophørt. Af Kratere er kun nogle
faa bevarede, af Vulkankegler uden Krater
findes fl., navnlig V. f. Købstaden Funchal.
Gennemgaaende bestaar Fjeldgrunden i den
centrale Del af Øen, hvor Udbrudsstederne har
ligget, af løsere Tuf, medens Skraaningerne
mod N. og V. væsentlig dannes af
Lavastrømme, som fra Midten af Øen er løbet til begge
Sider. I det centrale Tufomraade har Floderne
nederoderet dybe Dale, som gennem mere ell.
mindre snævre Kløfter har Afløb til en af
Siderne. Mod Ø. repræsenteres det centrale
Tufomraade af den frugtbare Machico Dal og
V. f. denne af Metade Dalen, som har
Afløb mod N. og over det 1220 m høje Poizo
Pas staar i Forbindelse med Funchal. Omkr.
den skønne Metade Dal ligger Øens højeste
Punkter: Pico Ruivo (1859 m) mod N.,
Pico Areeiro (1796 m) mod S. og i Midten
de stejle Torres (1829 m), som skiller
Metade Dalen fra den dybe Kedeldal Curral
das Freiras, som ved Ribeira dos
Socoridos har Afløb mod S. V. f. den
store Curral ligger endnu en Kedeldal: Serra
d’Agua, fra hvilken en Kørevej over det 1045
m høje Pas, Encumeada de São
Vicente, fører over til Nordkysten. V. f. Serra
d’Agua danner de centrale Tufmasser et 1200
m højt Plateau, Paul da Serra, hinsides
hvilket den dybe Dal, Ribeira da
Janella, fører mod NV., paa begge Sider begrænset
af 1100—1300 m høje Bjergrygge. Baade Nord-
og Sydskraaningen af Bjergene fures af dybe
Dale, hvorigennem Bækkene styrter sig ned med
talrige Vandfald. Terrainet er derfor yderst
ujævnt, og først i de senere Aar er der blevet
anlagt enkelte Køreveje, som dog siden
Republikkens Indførelse ikke holdes vedlige og for
den største Del er ufarbare. Klimaet er
subtropisk. Middeltemp. for Febr i Funchal er
15,2°, for Aug. 22,7°. Frost er ukendt ndf. en
Højde af c. 800 m o. H. Den aarlige Nedbør
i Funchal er 65,1 cm, fordelt paa 78,1
Nedbørsdage. I Juni-Septbr falder saa godt som ingen
Regn, men selv om Vinteren er Regndagenes
Antal ikke stort, og Bygerne varer sjældent
mere end nogle faa Timer. I Bjergene er
Regnmængden langt større, Hagl falder ofte i
Højlandet om Vinteren, og undertiden kan der ligge
Sne i fl. Uger paa de største Højder. Nordlige
Vinde er overvejende til alle Aarstider, om
Vinteren afløses de dog ofte af vestlige Vinde.
Luften er i Lavlandet temmelig tør (i
Gennemsnit 67 %), medens Bjergene ofte er indhyllede
i tætte Taager. Af og til, navnlig om Sommeren,
blæser der Storm fra SØ., den saakaldte
Leste, som bringer stærk Hede og meget
tør Luft. Undertiden medfører den Støv fra
Ørkenen. Vegetation. Paa Sydsiden af Øen
er den opr. Vegetation næsten overalt
forsvundet, kun faa Steder er der smaa Pletter tilbage
af Fortidens Laurbærkrat. Derimod er der i
Højlandet i de senere Aar blevet tilplantet
betydelige Arealer med Fyrreskov (Pinus
pinaster), som trives vel. Paa Nordsiden, hvor de
yderst vanskelige Terrainforhold lægger større
Hindringer i Vejen for Opdyrkningen, er der
mere tilbage. I enkelte afsides Kløfter findes
endnu Højskov af Laurbærtræer (Laurus
canariensis, Ocotea foetens og Persea indica).
Højskov trives dog kun i fugtige Kløfter og
paa Bjergskraaningen som ligger udsat for de
opstigende Vinde og ofte i lange Tider
indhylles i Taager. Andre Steder træffer man 3—6
m høj Kratskov, i hvilken den kanariske
Laurbær og to Lyngarter (Erica arborea og
scoparia) er de almindeligste Buske.
Bundvegetationen dannes for en stor Del af Bregner. I
stor Højde dannes Krattene mest af Erica
arborea ell. en Art Blaabær (Vaccinium
maderense), hvis Blade om Vinteren bliver røde og
delvis fældes. Fauna. Vilde Pattedyr
forekommer ikke. Spurve findes ikke paa Øen, men
erstattes af den smukke Fringilla Tintillon.
Vilde Kanariefugle, Mursvaler, Klippeduer og
Skovduer (Columba trocaz) er ligeledes alm.
Det eneste Krybdyr er et endemisk Firben
(Lacerta Dugesii), som til Gengæld er meget
hyppigt. Af Padder findes den brune Frø og
Løvfrøen, der begge er indslæbt i 19. Aarh.
Den eneste Ferskvandsfisk er Aalen, som dog
ikke er alm. Insekter og Landsnegle tilhører
for en stor Del endemiske Arter. En lille
Myreart er indslæbt fra Sydamerika og er nu
overordentlig alm. indtil c. 400 m o. H.
Befolkningen bestaar af Portugisere, der dog er
stærkt blandede med Maurere og Negre, hvilke
sidste i sin Tid indførtes som, Slaver. Det store
Flertal af Befolkningen bor paa Sydkysten.
Tilvæksten er meget ringe, 1825 talte Øen allerede
100000 Indb. Dette skyldes saavel stor
Dødelighed bl. Børnene som en stærk Udvandring,
der især er rettet mod Sydamerika, Kaplandet
og Havaii. Religionen er den rom.-kat., og
Oplysningen staar meget lavt, skønt Skoletvang
er indført. Et nyt Befolkningselement er i nyere
Tid kommet til i de talrige Fremmede, især
Englændere, der opholder sig paa M. p. Gr. a.
det sunde Klima. Navnlig er Øen berømt som
Kursted for Tuberkuløse. Blandt
Næringsvejene er Agerbruget den eneste, der har
nogen Bet., det hemmes dog betydelig af Øens
ujævne Overflade, der kun tillader Dyrkning af
forholdsvis ringe Arealer, og tillige af den
regnfattige Sommer. Uden Vanding kan kun dyrkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
