Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madden, Frederick - Maddike - Maddikemaaned - Maddikeædere - Maddox, Richard Leach - Madeba - Madega - Madegasser - made in Germany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at udgive en Række Værker fra den eng.
Middelalderlitteratur, som: Havelock the Dane
(1828), William the Werwolf (1832), Gesta
Romanorum (1838), Sir Gawayne and the Grene
Knight (1839), Layamon’s Brut (1847), Wicliffe’s
Bibeloversættelse (1850) og Matthew Paris’
Historia minor (1866—69).
(T. L.). I. O.
Maddike, populær Betegnelse for hvide,
fodløse, trinde Insektlarver, som oftest uden skarpt
afsat Hoved, og som i Alm. lever af
henraadnende Stoffer.
C. W.-L.
Maddikemaaned, se Juli.
Maddikeædere (Crotophagidæ) kaldes en af
4 Arter bestaaende Gruppe af sydamerikanske
Skrigefugle, nærmest beslægtede med Gøgene,
af hvilke de ofte kun regnes for at udgøre en
Gruppe, adskilte fra dem ved kun at have 8
Halefjer. Vingerne er korte og runde, Halen
lang, Løbet højt. Navnet M. har de faaet af
deres Vane at sætte sig paa Kvæget og hakke
Maddiker ud af dets Hud, medens Føden i
øvrigt bestaar af Snegle, Insekter og Larver.
Et højst paafaldende Træk er det, at i hvert
Tilfælde hos een af Arterne fl. Par bygger en
stor fælles Rede, hvori fl. Fugle ruger
samtidig; Æggene er overtrukne med et blødt
Kalklag, der under Rugningen delvis afskrabes, saa
at den egl., blaafarvede Skal viser sig. — Mest
kendt er An i (Crotophaga ani L.), en i
Mellemamerika, Brasilien og en Del af Vestindien
meget alm. Fugl, af Størrelse som en Stær,
med mørk, metalglinsende Fjerdragt og en høj
Hornkam paa Overnæbbet. Det er en livlig,
selskabelig og kun lidet frygtsom Fugl, der dels
lever paa Jorden, dels i Buske.
O. H.
Maddox [’mädəks], Richard Leach,
eng. Læge (1816—1902), studerede Medicin i
England, praktiserede i nogle Aar som Læge i
Konstantinopel og tog derpaa tilbage til
England. M. beskæftigede sig meget med
Mikrofotograf og opfandt de fotografiske Tørplader
med Bromsølvgelatine-Emulsion. Han
arbejdede i mange Aar paa sin Opfindelse, der blev
offentliggjort 8. Septbr 1871, og da han herved
havde tilsat Helbred og Formue, søgte man saa
vidt muligt at sikre hans Fremtid ved at danne
et »M.-Fond«, hvortil der 1892 blev indsamlet
Bidrag i Europa og Amerika.
C. E. A.
Madeba (Madaba), en lille By Ø. f. det
Døde Hav i det gl. Moab’s Land, omtr. 35 km
ØSØ. f. Jordans Udløb i det Døde Hav. Byen
indeholder en Del Levninger fra den senere
Oldtid, saaledes Rester af en Søjlerække, af et
Tempel og af en oldkristelig Basilika. M.
omtales oftere i Biblen, hvor Navnet skrives
Medeba (paa gr. Medaba). Først var M. i
Amoritternes Besiddelse, men den indtoges af
Israelitterne allerede i Mose Levetid (4. Moseb.
21, 30) og gaves derefter til Ruben’s Stamme
(Josva 13, 9 og 16). Siden hørte M. til
Israel’s Rige, indtil Moab’s Konge Mesa, som
han selv fortæller i sin vel kendte Indskrift,
besejrede Indbyggerne i en Del Byer, der efter
Biblen tilhørte Ruben’s Stamme. Mesa
udryddede Israelitterne, der levede i disse Byer, som
derpaa toges i Besiddelse og befolkedes af
Moabitterne. Disse finder vi siden, saaledes paa
Profeten Esaias’ Tid, i Besiddelse af M. (Esaias
15, 2). Længere hen i Tiden er M. ogsaa i
Ikke-Israelitters Besiddelse (1. Makk. 9, 23) og
tilhørte rimeligvis Nabatæerne. Til sidst gik
Befolkningen i M. over til Kristendommen, og
der opbyggedes Kirker i Byen, af hvilke der
tidligere var en Del Ruiner at se. Da de højst
usikre Forhold i Landene Ø. f. Jordan for
henved en Menneskealder siden begyndte at bedre
sig lidt, tog omtr. 1200 Kristne fra el-Kerak,
de fleste gr., og omtr. 300 lat. Kristne, Ophold
i Byen. De gr. Kristne anvendte Ruinerne af
den gl. Basilika til Opførelsen af deres ny
Sognekirke, ved hvilke Arbejder der kom et
højst mærkeligt Mosaikgulv for Dagens Lys.
Dette Gulv dannes af et af Mosaikstykker
sammensat Kort over det hellige Land og over
nogle af de tilstødende Nabolande; det
stammer rimeligvis omtr. fra Aar 600 e. Kr. Størst
Interesse har den Del af Mosaikgulvet, der
giver en Plan af Datidens Jerusalem, om hvis
topografiske Forhold man faar gode
Oplysninger; men ogsaa til Fastsættelsen af
Beliggenheden af forsk. Byer i Landet giver Kortet
værdifulde Bidrag. Mosaikgulvet bemærkedes
først af en Bibliotekar ved den gr. Menighed i
Jerusalem, Kleophas Koikylides, der straks
beskrev sit mærkelige Fund i et Skrift paa
Nygræsk. Kortere eller længere Beskrivelser af
Mosaikkortet fremkom snart i forsk. lærde
Tidsskrifter og i videnskabelige Selskabers Skr. En
god Gengivelse af Mosaikgulvet udgaves 1897 af
I. Germer-Durand i Paris (La Carte mosaïque
de Madaba); senere (1906) er det bl. a. blevet
udg. af P. Palmer og H. Guthe for den tyske
Palæstina-Forening. En udførlig Bibliografi over
alle Beskrivelser og Udg. af Mosaikgulvet og
over de efterhaanden fremkomne
Undersøgelser om dets videnskabelige Bet. er givet af Rob.
Horning i »Zeitschrift des Deutschen
Palästina-Vereins«, Bd XXXII (1909) som Anhang til hans
Afh.: »Verzeichniss von Mosaiken aus
Mesopotamien, Syrien, Palästina und dem Sinai«, se
S. 142—146. Billedet eller Planen over
Jerusalem har desuden været Genstand for mange
Undersøgelser (se bl. a. H. Guthe, »Das
Stadtbild Jerusalems auf der Mosaikkarte von
Madeba« i »Zeitschrift d. Deutschen
Palästina-Vereins«, Bd XXVIII, S. 120—30 [1905, med en
farvet Plan]). Denne Plan af Jerusalem, som
Mosaikgulvet fra M. giver, er 600 Aar ældre end
de ældste hidtil kendte Planer (der stammer
fra Korsfarernes Tid), Planen maa aabenbart
skyldes et Øjenvidne. Uheldigvis har den
tiltagende Bebyggelse af M. i de senere Aar
virket ødelæggende paa Bevarelsen af Byens
Ruiner fra Oldtiden.
V. S.
Madega, Kornmaal i Abessinien, = 0,4403
l; som Vægt = 1 ægypt. Rottel = 444,7 g.
Madegasser, se Madagaskar.
made in Germany [meid-in-’dзə.məni]. Da i
80’erne Bevægelsen for fair trade kontra free
trade satte ind i England, var et af Midlerne,
man greb til for at værge sig mod de Lande,
hvis Industri var begunstiget i sit eget Land
af Toldmure, der udelukkede Konkurrencen
udefra, en Lov om Handelsmærker, hvorefter
bl. a. i Tyskland fremstillede Industrivarer
skulde bære Stemplet m. i G.
Ch. V. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
