Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madeira-Vin - Madeleine - Madeleine, La - Madeleinetiden - Madeley - Madelin, Louis - Mademochoria - mademoiselle - Maderaner-Tal - Maderna, Carlo - Maderna, Stefano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modningen ved Lagring i meget varme Rum ell.
ved at sende Vinen gentagne Gange med Skib
til Vestindien. Foruden de fuldstændige
Kunstprodukter, der sælges som M., gaar ogsaa en
stor Del Vin fra de andre Canariske Øer, fra
Spanien og Portugal efter passende Behandling
i Handelen som M. En særlig Slags M. er
Tinto, mørkerød, med Alderen brunlig, rig paa
Garvestof og i sin Karakter stærkt mindende
om Bourgogne. Vindyrkningen indførtes paa
Øen i Beg. af 15. Aarh. og tog stadig til, indtil
en Mængde Stokke 1852 ødelagdes af
Druesvampen (se Oïdium) og paa mange St.
erstattedes af Kaktus til Opdrætning af
Kochenillelus. Efterhaanden, navnlig efter 1868, tog
Vindyrkningen igen til, led imidlertid, efter at
Vinlusen 1873 var kommen til Øen,
overordentlig meget, navnlig 1878, men Produktionen er
nu igen meget betydelig.
K. M.
Madeleine (Madelaine) [ma’dlæn],
Magdalene. Diminutiv: Madelon.
Madeleine, La [la-ma’dlæn], By i
Nordfrankrig, Dept Nord, Forstad til Lille, har
12500 Indbyggere. Den har store Bomulds- og
Lærredsvæverier, Fabrikation af Sytraad,
Kemikalier samt Jern- og Kobberstøberier.
N. H. J.
Madeleinetiden [ma’dlæn-] er (efter den
fr. Forsker de Mortillet) en alm. anvendt
Betegnelse for et sent Afsnit af Oldstenalderen.
Oprindelsen til Betegnelsen hidrører fra Hulen
La Madeleine i Tursac i Dordoyne, med
Rensdyr som den vigtigste af de karakteriserende
Dyrearter. Det var en forholdsvis kølig Tundra-
ell. Steppetid. Medens Flinten træder noget
tilbage som Materiale til Vaaben og Redskaber,
betegnes Kulturen af en udstrakt Anvendelse af
Ben og Horn, ofte med indridsede ell. skaarne
Figurer. Mennesket levede som Samler og
Jæger paa et lgn. Trin som arktiske Folk i nyere
Tid. Perioden tilhører Slutningen af den store
Istid og Tiden nærmest derefter. Den kendes
ikke fra Norden.
H. A. K.
Madeley [’meid£i eller ’mäd£i], Kommune
(township) i det vestlige England, Shropshire,
der strækker sig c. 5 km langs Severn, og
hvortil foruden M. ogsaa Coalbrookdale,
Ironbridge og Coalport hører, har
Kulgruber, Jernværker, Støberier,
Pottemagerier, Porcelænsfabrikation og 10000 Indb.
N. H. J.
Madelin [ma’dlæ], Louis, fr. Historiker,
f. 1871 i Neufchâteau, Dept Vosges, har forf. en
Rk. lærde og livfulde Arbejder om den fr.
Revolution og Kejsertiden — Biografierne af
Fouché (2 Bd 1901) og Danton (1914), La Rome de
Napoléon (1906) og den ypperste moderne
populære Revolutionshistorie La Révolution (1911),
der ligesom fl. andre af hans Bøger er
prisbelønnet af Akademiet. M. forbinder den
radikale Aulard’ske historiske Skoles systematiske
Studium med dybere Menneskeforstaaelse og
Frigjorthed for Dogmatisme. Sin Hjemprovins
har han, med patriotisk Sigte, skildret i
Croquis Lorrains (1907); om Verdenskrigen, hvori
han deltog, handler La victoire de la Marne
(1915) og La mélée des Flandres (1917).
P. L. M.
Mademochoria [-’ko’-] (»Minested«), et af
Grækere beboet Landskab i den østlige Del af
den chalkidiske Halvø. Det var indtil Beg. af
19. Aarh. kendt for sine Guld- og
Sølvbjergværker. Hovedbyen er Nizvoro.
N. H. J.
mademoiselle [madmwa’zæl], se
damoiselle og Frøken.
Maderaner-Tal, højre Sidedal til Reuss i
schweizisk Kanton Uri, strækker sig fra Ø. til
V. i en Længde af 12 km. I dens øverste Del
findes de af Sneen i Tödi-Gruppen nærede
Gletschere Höfifirn og Brunni-Gletscheren, hvis
forenede Afløb danner Kärstelen-Bæk ell.
Maderan-Reuss, der ved Amsteg (ved
Gotthard-Banen) udmunder i Reuss. Den tyndtbefolkede
Højdal omsluttes i N. af Grosser-Ruchen (3136
m) og Grosse og Kleine Windgälle (3192 m og
2988 m), mod S. af Düszistock (3262 m) og
Oberalbstock (3330 m). Dalen, der udmærker sig
ved sin Rigdom paa Skov og Vandfald (Stäuber
og Lämmernbach), besøges meget af Turister.
N. H. J.
Maderna (eller Maderno), Carlo, ital.
Arkitekt, f. i Lombardiet 1556, d. i Rom 1629.
Uddannet under sin Onkel, Fontana, blev han
dennes Efterfølger og virkede som pavelig
Arkitekt; i den barokke Stiludvikling indtager han
Pladsen mellem Fontana og Bernini. Hans
første selvstændige Værk var Kirkefaçaden S.
Susanna, et effektfuldt barokt Skuestykke uden
organisk Sammenhæng med den gl. Basilika.
1605 overdrog Pave Paul V ham at omdanne
Peterskirken fra et Centralanlæg til en
Langhuskirke, en kunstnerisk set saare utaknemlig
Opgave; ved Bedømmelsen af M.’s Façade maa
det erindres, at han havde projekteret
Hjørnetaarne, og Forhallen er et pragtfuldt Rum. Han
byggede tillige de to majestætiske Springvand
paa Peters-Pladsen, Kirkerne St. Andrea della
Valle, S. Ignazio, S. Maria della Vittoria, S.
Giacomo degli Incurabili o. fl. Hans
Paladsbygninger (Pal. Chigi, nu Odescalchi, og Pal.
Mattei) udmærker sig ved deres pragtfulde Gaarde.
Pal. Barberini er først fuldendt af Bernini og
Borromini.
C. A. J.
Maderna, Stefano, ital. Billedhugger, f.
i Omegnen af Como 1576, d. i Rom 1636,
sandsynligvis af samme Familie som Carlo M.; hans
Værker findes ofte i de Bygninger, som skyldes
denne Arkitekt. Hans Virksomhed som
Antikrestaurator og Fremstiller af Gipsafstøbninger
har præget hans Kunst (det om romerske
Relieffer mindende Slagrelief i Capp. Paolina i
Rom, S. Maria Maggiore, hvor ogsaa ses en
Efram-Statue af Travertin og Relieffet med
Legenden om Pave Liborius og den rom. Patricier);
da M. fik et godt Skatteopkræverembede, gik
det tilbage med hans Kunst. Af hans Værker
nævnes »Englepar« i la Madonna i Loreto og i
S. Maria sopra Minerva (Capella Aldobrandini) i
Rom, Frontonfiguren St Petrus til
Qurinalpaladset og de siddende Kvindefigurer »Freden« og
»Retfærdigheden« i S. Maria delle Pace. Men
fremfor disse Værker, der ikke hæver sig
videre over den alm. Barokskulptur, er det den
simple, enkelte Statue i S. Cecilia i Trastevere
i Rom (Ungdomsarbejde fra 1599) af den hellige
Cecilia som Lig, der har bevaret M’.s Navn for
Efterverdenen; i en Niche under Altret ligger
den hvide Marmorfigur, paaklædt, med Ansigtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
