Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Thorvald Johannes Marius - Madsen, Victor Christian - Madsen, Vilhelm Herman Oluf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(London 1921) til Standardisering af Sera og
serodiagnostiske Reaktioner
(Serumkonferencen). Her blev Statens Seruminstitut valgt til
Folkenes Forbunds Centrallaboratorium for
disse Undersøgelser. Endelig valgtes M. 1922 til
Præsident for Folkenes Forbunds
Epidemikommission til den nære Orient.
J. S. J.
Madsen, Victor Christian, dansk
Geolog, f. i Kbhvn 2. Marts 1865; blev Student 1882
og 1887 polyteknisk Kandidat; knyttedes 1889
til »Danmarks geologiske Undersøgelse«, først
som Assistent og senere (1892) som Statsgeolog;
1901 blev han Medlem af Kommissionen for
denne Institution og 1913 dens Direktør. Har
foretaget Studierejser til Skandinavien, Holland,
Belgien, Tyskland, Italien og England;
studerede Geologi og Palæontologi i Berlin og
München. Erhvervede sig 1895 den filosofiske
Doktorgrad og holdt 1896—1904 Forelæsninger over
stratigrafisk Geologi og Palæontologi ved
Kbhvn’s Univ. Endvidere har han virket meget
ved Afholdelsen af populære geol. Foredrag,
særlig i Folkeuniversitetsforeningerne, og er
siden 1908 Sekretær ved »Udvalget for folkelig
Universitetsundervisning«. M. har særlig kastet
sig over Studiet af de kvartære Aflejringer. M.’s
vigtigste Arbejder er: »Istidens Foraminiferer
i Danmark og Holsten« (1895) samt fl.
Kortbladsbeskrivelser.
J. P. R.
Madsen, Vilhelm Herman Oluf, dansk
Officer, f. 11. Apr. 1844 i Kbhvn, d. 14. Juni
1917 smst. Han blev Sekondløjtnant i Fodfolket
1861, kom 1863 ind paa den kgl. milit. Højskole,
deltog i
Krigen 1864 ved
11. Regiment
og blev
Premierløjtnant
1867; ved
Afgangen fra
Højskolen
1868 gik han
over til
Artilleriet og
ansattes ved
Artilleristaben.
S. A. blev han
Lærer i
Matematik ved
Officerskolens
yngste Klasse
og 1873 tillige
ved ældste
Klasse, i hvilke
Stillinger han med sjælden Dygtighed virkede til
1896. Samtidig var han ogsaa Matematiklærer
for næstældste Klasse fra 1873 til 1882, Lærer i
Krigsbygningskunst i yngste Klasse fra 1870 til
1873 samt fra 1879 til 1887 Lærer i Artilleri i
ældste Klasse. Allerede inden han kom paa
Højskolen, havde han leveret Smaaarbejder til
»Mathematisk Tidsskrift«, medens han 1866
besvarede Videnskabernes Selskabs matematiske
Prisopgave (om Cirkelfladernes
Karakterligninger). Som Lærer i Matematik udgav han:
»Elementær Arithmetik og Algebra« (1872),
»Analytisk Plangeometri« (1875) samt autograferede
Forelæsninger over den højere Matematik og
som Lærer i Artilleri: Forelæsninger over
Krudtlære og indre Ballistik, ydre Ballistik og
Skytsets Virkning samt Affutagekonstruktion,
medens han ogsaa skrev mindre Afhandlinger ang.
artilleristisk-matematiske Problemer til
»Militært Tidsskrift«. Han lagde sig dernæst efter
Artillerikonstruktion og konstruerede 1870 »den
reglementerede Distancemaaler for
Søbefæstningen«, senere en Affutage til den 29 cm’s
Bagladekanon og begyndte 1883 sammen med Dr.
H. Topsøe Fremstilling af brune Kul, hvilke
benyttes ved Danmarks Brunkrudtsfabrikation.
1874 foretog M. sin første Rejse til Udlandet,
hvilken fulgtes af mangfoldige andre, som alle
bragte et rigt Udbytte og stod i Forbindelse
med de mange tekn. Spørgsmaal, hvis Løsning
han eftertragtede. Desuden var han — som
ansat ved Artilleristaben ell. til dennes
Raadighed — Medlem af mange Kommissioner,
saaledes 1875—76 af Kystskytskommissionen, 1876
af Kommissionen til at foretage Forsøg med
elektrisk Belysning af Farvandene om Kbhvn’s
Søforter, 1881 af Kommissionen til Indførelsen
af et nyt Geværsystem og af
Fæstningsskytskommissionen, 1885 af en Fæstningskommission
(Normalfronten for Kbhvn’s Enceinte), 1888 af
en Kommission til at fjerne Manglerne ved det
ny 8 mm’s Magasingevær o. s. fr. Da M. 1879
forfremmedes til Kaptajn, blev han tillige Chef
for 10. Batteri, men stilledes fra 1880 til
Artilleristabens Raadighed og gjorde fra 1887—89
Tjeneste ved 1. Artilleribataillon, hvorefter han
udnævntes til Oberstløjtnant og Stabschef ved
Artilleriet. Som saadan kastede han sig
navnlig over Løsningen af de mange paatrængende
tekn. Spørgsmaal og blev derfor fra 1892 tillige
Chef for Konstruktions- og Forsøgsafdelingen
samt Formand i Artillerikomiteen. Endelig
ansattes han ved Gennemførelsen af Artilleriets
Omordning fra 1. Juli 1895 som Direktør for
dels tekn. Tjeneste kort efter at være bleven
Oberst. I denne direkte under Ministeriet
staaende Stilling udfoldede han en betydelig
Virksomhed, men fratraadte den, da Direktionen
1898 atter underlagdes Artillerigeneralen,
hvorefter han blev Chef for
Fæstningsartilleriregimentet, som han fratraadte 1900. Da Pladsen
som Agent i Danmark for den Krupp’ske Fabrik
kort efter blev ledig, fik han denne og traadte
som Følge deraf uden for Nummer. Allerede 1887
havde Fabrikken, der var bleven opmærksom
paa hans militærtekniske Opfindelser, søgt at
knytte ham til sig som artilleristisk Leder, men
han afslog det fristende Tilbud, fordi han
hellere vilde virke for sit eget Land.
Endnu skal fremhæves, at M. sammen med
Rustmester Bjarnow (Rasmussen) i Midten af
1880’erne konstruerede »Rekylgeværet« (et
automatisk virkende Haandvaaben, som er
indført hos os og spillede en vis Rolle under
Verdenskrigen), og 1885 iflg. Henvendelse af den
Komité, der stod i Spidsen for
Kvindeindsamlingen til Vaaben til Landets Forsvar, ledede
Anskaffelsen af 8 Stkr korte Fæstningskanoner
af Staal hos Krupp, de saakaldte
»Kvindekanoner«. Som varm Fædrelandsven fremmede han
ogsaa paa mange andre Maader Forsvarssagen,
ikke mindst ved sin Deltagelse i
 |
| V. H. O. Madsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
