Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Vilhelm Herman Oluf - Madsen-Mygdal - Madsen-Mygdal, Thomas - Madsen-Steensgaard, Niels Kristian - Madses Løb - Madskat - Madsvampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsvarsbevægelsen fra 1879, hvis ledende Kraft han var.
Hans Kundskaber paa alle artilleritekniske
Omraader var ualmindelige, og hans Opfindelser er
talrige.
25. Juli 1901 indtraadte M. som Krigsminister
i Ministeriet Deuntzer. Det lykkedes ham ved
sin personlige Indflydelse at faa vedtaget Loven
af 20. Decbr 1901 om en Bevilling paa 5 Mill.
Kr til Anskaffelse af nyt Feltskyts (den
Krupp’ske hurtigskydende Kanon af 75 mm’s Kaliber),
Loven af 14. Febr 1902 om forbedrede
Lønninger for Underofficererne samt indført en
Forbedring af Mandskabets Forplejningsvilkaar.
Derimod strandede hans gentagne Forsøg paa
at skaffe bedre Lønninger til Officerer m. fl.
Han haabede imidlertid at kunne bringe den
saa længe paa Dagsordenen staaende
Forsvarssag til en Afslutning og var med til at faa
nedsat Forsvarskommissionen af 7. Marts 1902.
Ved Udbrudet af den russ.-jap. Krig 1904 fandt
han det nødvendigt ved ekstraordinær
Indkaldelse o. a. Foranstaltninger at sørge for
Søbefæstningens Sikkerhed; dette vakte megen
Uvilje hos Reformpartiets radikale Fløj, der
tillige var misfornøjet med, at M. ikke lagde
Skjul paa, at han ansaa Kbhvn’s fuldstændige
Befæstning saavel til Lands som til Søs for en
Nødvendighed, og ivrig virkede for Forsvarets
Forbedring (Bygning af bombesikre Rum i
Vestenceinten til Erstatning af Krudtmagasiner paa
Amager). Han kom derved efterhaanden i en
vanskelig Stilling ikke alene over for en Del af
Reformpartiet, som bebrejdede ham fl.
administrative Foranstaltninger, men tillige over for
den daværende Marineminister Jøhnke; Da M.
ikke kunde vente Støtte af sine Kolleger i
Ministeriet, indgav han i Slutn. af Decbr 1904
Begæring om Demission, der efterfulgtes af hele
Ministeriets Afgang og Dannelsen i Jan. 1905 af
et nyt Ministerium med Kultusminister J. C.
Christensen som Konseilspræsident og
Forsvarsminister. M. selv, som 1903 var udnævnt
til Generalmajor, benaadedes med Storkorset
af Dannebrog, men traadte for øvrigt atter
uden for Nummer og tilbage i Privatlivet.
Fra Oktbr 1908 udnævntes han til Lærer i
Artillerikonstruktion og Ballistik i
Officersskolens ældste Klasse; og efter Generalløjtnant
Zachariæ’s Død 15. Maj s. A. blev han dennes
Eftermand som Direktør for den danske
Gradmaaling, i hvilken Egenskab han har udgivet
fl. Hefter af dens ny Rk. af Publikationer. M.,
der straks efter sin Afgang som Minister var
bleven Formand for Mathematisk Forening, tog
efterhaanden atter virksom Del i det offentlige
Liv, idet han 1906 valgtes til Formand for
Kbhvn’s Skytteforening, 1907 til Formand for
Foreningen af Officerer uden for aktiv
Tjeneste, s. A. for de samvirkende
Forsvarsbrødreselskaber og 1908 for Danmarks-Samfundet.
Dette bidrog til, at det ved Valget 1909 blev
muligt at sætte hans Valg igennem som
Folketingets Repræsentant for Kbhvn’s 7. Kreds som
forsvarsvenlig Venstremand. I Tinget meldte
han sig ind i den af Reformpartiet udtraadte
11 Mands Gruppe. Hans Virksomhed som
Folketingsmand varede dog kun eet Aar. Af
Officerskammerater er hans Buste opstillet paa
hans Grav paa Garnisonskirkegaard, medens
Underofficererne lod male hans Billede til
Frederiksborg Museet. (Litt.: »Dansk Artilleri
Tidsskrift« [1917]).
P. Nw.
Madsen-Mygdal, se Madsen, N. P.
Madsen-Mygdal, Thomas, dansk
Landøkonom, foreg’s Søn, f. 24. Dec. 1876 i Mygdal ved
Hjørring, tog 1896 Skolelærereksiamen og 1902
Landbrugskandidateksamen, var 1903—07
Konsulent i Planteavl for Foreningen af jyske
Landboforeninger og 1908—20 Forstander for Dalum
Landbrugsskole ved Odense. Efterhaanden kom
han til at spille en fremtrædende Rolle inden
for Landbruget, blev Formand for Odense
Eksportslagteri, Odense og Omegns
Landboforening, Foreningen af danske Landbrugslærere
m. v., 1918 valgtes han til Formand for de
samvirkende danske Landboforeninger og Aaret
efter til ledende Præsident for
Landbrugsraadet, der væsentligst ved hans Initiativ
oprettedes 1919 som en »Fællesrepræsentation for det
danske Landbrugs Hovedorganisationer«. Da
M.-M. 1920 blev Landbrugsminister, nedlagde
han sine landøkonomiske Tillidshverv. Han var
Hovedredaktør af den store og fortrinlige
»Landbrugets Ordbog«, der udkom 1908—14.
Ejer af Herregaarden Edelgave i Kbhvn’s Amt.
H. H-l.
Madsen-Steensgaard, Niels Kristian,
dansk Musiker, f. i Bellinge ved Odense 26.
Oktbr 1850 og fik opr. sin Uddannelse paa
Jellinge Seminarium. Senere kom han til Kbhvn,
hvor han studerede Musik under Gebauer og
G. Matthison-Hansen, blev ansat som Lærer ved
Frederiksberg Kommuneskoler og var
1880—1903 Organist ved de Classenske Boliger. Især
har han virket for Folkesangen, har
komponeret fl. Melodier og udgivet en Rk. Sangbøger
for Skolen, en Samling Kirkemelodier, en lille
Lærebog i Musikteori, ligesom han redigerede
»Tidsskrift for Kirke-, Skole- og Folkesang«
(1880—84).
A. H.
Madses Løb, d. s. s. Møens Dyb.
Madskat. M. (Mattskot), betegner i Sverige
Navnet paa visse gl. Naturalafgifter, som
Sognebeboerne paa bestemte Dage af Aaret ydede til
Præst og Klokker. Opr. var disse Afgifter
frivillige, men gik senere over til at blive tvungne,
i alt Fald med visse Minimalbeløb. M. ydedes
ogsaa for bestemte kirkelige Handlinger,
saaledes Sjælemesser. Efter Reformationens
Indførelse aftog Skattens Bet., og ved L. af 11.
Juli 1862 blev M., hvor den endnu bestod, ansat
til bestemte Pengeafgifter.
Ogsaa i de andre skandinaviske Lande finder
vi Madskatter som Betegnelse for tvungne
Naturalydelser, der t. Eks. bestaar i Kreaturer,
Brød, Korn, Øl, ogsaa Foder til Hestene. De
kunde enten ydes til Kongen personlig, t. Eks.
paa hans Rejser, ell. til Underhold af hans
Krigsfolk, men ogsaa til andre Formaal. M.
kan i Danmark følges tilbage til Dronning
Margrete’s Tid og findes tillige under en Rk. af
hendes Efterfølgere, ogsaa af det oldenburgske
Hus (Chr. III og Fr. II).
C. T.
Madsvampe (hermed en Planche). Bl. de
højere Svampe (norsk Soppe) findes en Del
Arter, der kan tjene som Fødemiddel. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
