Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdahl-Nielsen, Johannes - Magdala - Magdala, Makdala - Magdalarødt - Magdalena (Dept i Colombia) - Magdalena (Flod) - Magdalena (By i Argentina) - Magdalena (By i Meksiko) - Magdalenabugten - Magdalena-Øer - Magdalene - Magdalene-Grotten - Magdalenehjem - Magdalenerinder - Magdeburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Springvandet Vandkunsten i Kbhvn og restaureret
Kirken i Kongens Lyngby, Anne Hvide’s Gaard
i Svendborg og det gl. Raadhus i Ebeltoft. M.
har opført Postbygningerne i Hillerød,
Birkerød, Holte, Hellerup m. fl., Toldkammeret i
Nakskov og Udvidelsen af Aandssvageanstalten
»Ebberødgaard« 1916—23. M. blev Medlem af
Kunstakademiets Plenarforsamling 1911 og af
Akademiraadet 1914. 1912 blev M. udnævnt til
kgl. Bygningsinspektør i Stedet for Alb. Jensen.
C. B-r.
Magdala, gr. Form af hebr. migdal, et
Taarn, Navn paa fl. israelitiske Byer. Det M.,
hvorefter Maria Magdalene har Navn, menes
at være det nuv. Medjdel ved den nordvestlige
Bred af Gennesaret Sø.
J. P.
Magdala, Makdala, Fæstning i Abessinien
i Østafrika. Den ligger Ø. f. Tanasøen 2760 m
o. H. paa en isoleret Basaltklippe med meget
vanskelig Adgang. Det var i M., at Kejser
Theodor holdt sine eng. Fanger i to Aar, indtil en
eng.-ind. Hær befriede dem ved at indtage M.,
der blev ødelagt. Senere er Fæstningen atter
bleven restaureret.
C. A.
Magdalarødt, d. s. s. Naftalinrødt.
Magdalena [magða’læna], Dept i Colombia,
er 49420 km2 stort med (1918) 204386 Indb. (4
pr km2). Den vestlige og sydlige Del er
Sletteland, mod N. findes det isolerede Sierra
Nevada de Santa Marta (5100 m). Største Delen af
Omraadet, særlig Sletten ved
Magdalena-Floden og den sydlige Side af Sierra Nevada er
dækket med Urskov. Hovederhvervet er
Agerbrug og Kvægavl, endvidere drives der
Fabrikation af Hatte, Cigarer m. m. Hovedstaden er
Santa Marta.
N. H. J.
Magdalena [magða’læna] (Rio M. eller
Madalena), den største Flod i Colombia,
udspringer ved en Alpesø paa Bjergknuden
Las Papas. Floden danner i sit øvre Løb en
Mængde Vandfald, men er sejlbar fra Neiva
til Honda, hvor store Katarakter standser
Sejladsen; neden for Honda løber Floden ind i
Slettelandet og er sejlbar derfra til Mundingen.
Af dens Bifloder mærkes Carare, Sagamoso og
Cesar fra Ø., Cauca fra V. Ved sit Udløb
danner den et vidt forgrenet Delta; vigtigst for
Søfarten er den mod N. løbende Arm, der
munder ud i Havet Ø. f. Sabanilla, Columbias
vigtigste Havn. Flodens Længde er 1370 km, dens
Flodomraade c. 304000 km2.
N. H. J.
Magdalena [magða’læna). By i den
argentinske Prov. Buenos Aires, Endestation for
Ensenada-Banen, har store Slagterier. 5000 Indb.
N. H. J.
Magdalena [magða’læna], By i Republikken
Meksiko, Staten Sonora, ligger i et frugtbart
Dalstrøg ved Floden San Ignacio. 4000 Indb.
Markedshandel samt Guld-, Sølv og
Kobberminer. 20 km S. f. Byen ligger Ruiner af et
atztekisk Klippepalads samt af en 228 m høj
Pyramide.
N. H. J.
Magdalenabugten [magða’læna], Bahia
Magdalena, fiskerig Bugt paa
Sydvestkysten af den kaliforniske Halvø, adskilt fra
Stillehavet ved Øen Santa Margarita.
N. H. J.
Magdalena-Øer, Magdalen Islands, 13
tyndt skovbevoksede Smaaøer i
St-Lawrenoe-Bugten, hørende til Prov. Quebec, 220 km2. De
5000 Indb., der mest er af fr. Oprindelse, lever
af Fiskeri.
N. H. J.
Magdalene, se Maria M.
Magdalene-Grotten, se Adelsberg.
Magdalenehjem er Stiftelser for forvildede
og faldne Kvinder, der søges førte tilbage til
Samfundet gennem Opdragelse, praktisk
Arbejde og religiøs Paavirkning. M. findes i de fleste
civiliserede Lande, men fører en i det hele
ret haabløs Kamp mod Prostitutionens
Fristelser og skys i Reglen af dens Ofre, der frygter
disse Stiftelsers ofte tunge Religiøsitet og
strenge Arbejde. Dog udrettes utvivlsomt i de
enkelte Tilfælde meget godt. M. i Danmark,
Skovtofte, Lyngby, er stiftet 1877 og kan
optage 62 Piger. Det bestaar af
Optagelseshjemmet, Hovedhjemmet og
Dameskræderindesystuen. Desuden har M. et Rednings- og Fødehjem
Bethesda ved Aarhus samt et opsøgende og
missionerende Arbejde i Kbhvn med to
Optagelseshjem, et Missionshjem og et Samlings-
og Fritidshjem.
A. Gl.
Magdalenerinder, en tidligere meget
udbredt Nonneorden fra 13. Aarh., nærmest
beregnet for offentlige Synderinder. Stifteren er
ukendt. I Marseille fik de deres første
Ordenshus 1272, men Ordenen var i øvrigt navnlig
udbredt i Tyskland. Gregor IX og Innocens IV
gav dem fl. Privilegier. Dragten var hvid.
A. Th. J.
Magdeburg [’makdəbork], 1)
Regeringsdistrikt i preuss. Sachsen, omfatter det tidligere
Nordmark, Ærkebispedømmet M., de tidligere
Fyrstendømmer Bispedømmet Halberstadt,
Abbediet Quedlinburg og Grevskabet
Wernigerode, grænser mod S. til Anhalt og mod V.
til Braunschweig og har et Areal af 11523 km2
med (1919) 1245508 langt overvejende evang.
Indb. Distriktet deles i 16 Kredse og 8
Rigsdagsvalgkredse.
2) Hovedstad i preuss. Prov. Sachsen og
i Regeringsdistr. M., indtil 1912 en af de vigtigste
Fæstninger i det tyske Rige, ligger i en Højde
af 45 m o. H. ved Nordenden af det af broget
Sandsten og Muslingkalk bestaaende, frugtbare
Landskab Magdeburger Borde og for største
Delen paa venstre Bred af Elben, der her deler
sig i tre Arme. Indbyggerantallet beløber sig
(1919) til 285856; Størsteparten er Protestanter.
M. bestaar af den egl. gl. By og 5 Forstæder;
nemlig det mod SV. liggende Sudenburg, de
med M. 1886 og 1887 forenede Smaabyer
Neustadt og Buckau samt den af Kong Frederik
Vilhelm I 1731 grundlagte befæstede
Friedrichsstadt paa højre Bred af Elben og
Wilhelmstadt mod V. Paa de gamle
Fæstningsværkers Plads er der V. og S. f. den gamle By
opstaaet et nyt Kvarter med smukke Bygninger
og brede Gader, hvoriblandt særlig
Kaiserstrasse; dog er ogsaa en Del af den tidligere
Befæstning omdannet til Promenader og
Anlæg, bl. hvilke nævnes
Friedrich-Wilhelms-Garten mod S., den tidligere Bastion Kleve med
et smukt Krigermindesmærke og Fürstenwall
langs Elbens venstre Bred. Den gl. By har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
