Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdeburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snævre og bugtede Gader og gør, da tillige
Terrainet sænker sig betydelig mod Elben, intet
tiltalende Indtryk, særlig henimod Floden; dog
maa her ses bort fra Kvarterets Hovedgade
Breite Weg, der gaar parallel med den
vestligere Kaiserstrasse fra N. til S. og har store
Butikker og talrige Gavlbygninger fra 17. Aarh.
Mod Ø. fører en Jerngitterbro over til en Ø, paa
hvilken det 1683—1702 byggede Kastel samt
Kleiner Werder ligger. Herfra fører Stenbroer
mod Ø. over Øen med Grosser Werder til
Friedrichsstadt. Af de store Pladser nævnes
Dompladsen (ell. Neue Markt) og Alte Markt
med den c. 1290 af Byraadet rejste og 1889
restaurerede Rytterstatue af Otto den Store.
Bl. de talrige evang. Kirker er den anselige
Domkirke (Skt Mauritius) særlig fremtrædende. Den
nuv. got. Bygning er opført 1209—1363 paa
sammø St. som den nedbrændte, af Otto den
Store byggede Domkirke. Til de ældste Dele
hører det efter 1274 opførte Kor, der
indeholder antikke Søjler fra den tidligere Domkirke;
derimod er begge de vestlige Hovedtaarne
(104,6 m) først blevet fuldendt 1. I Koret
dækker en Marmorplade over Otto den Store’s
Kiste, og et Mindesmærke af Sten fra 15. Aarh.
betegner hans Gemalinde Editha’s Hvilested;
som et særligt Mesterværk maa nævnes det
1497 af Peter Vischer fra Nürnberg støbte
Gravmindesmærke for Biskop Ernst fra
Sachsen. De øvrige Kirker er ikke af særlig
Interesse i arkitektonisk Henseende; nævnes maa
dog den 1070 paabegyndte, 1890—91
restaurerede romanske Marien- ell. Liebfrauen-Kirke,
der ligesom Stiftskirken, den tidligere som
Varelager benyttede Skt Sebastian, tilhører den
kat. Menighed, Johannes-Kirken samt en
Synagoge. Af verdslige Bygninger nævnes det
1698 byggede, 1865 betydelig udvidede
Raadhus paa Alte Markt, Regeringsbygningen,
Kaiser Friedrich Museum og paa Dompladsen
Museum für Natur- und Heimatkunde,
endvidere den ny Forvaltningsbygning med
Stadsbiblioteket, der navnlig indeholder Skrifter fra
Trediveaarskrigens Tid, Børsen og den
pragtfulde Centralbanegaard. M. danner et
Knudepunkt for Jernbanelinierne til Berlin,
Hannover, Halle og Leipzig, Güsten, Zerbst og
Leipzig, Halberstadt og Thale, Stendal, Öbisfelde
samt over Biederitz til Loburg og har 6
Jernbanegaarde, nemlig Hovedbanegaarden,
M.—Neustadt, M.—Sudenburg, M.—Buckau og to
Godsbanegarde. M. har flere smukke Parker,
hvoriblandt maa nævnes Stadsparken Rotes
Horn paa Elbøen og Friedrich Wilhelms
Garten med de smukke Gruson Væksthuse.
Omegnen af M. er næsten ganske uden
landskabelig Skønhed.
M. forvaltes af en Overborgmester, en
Borgemester, 29 Byraadsmedlemmer, hvoraf 9
lønnede, og 72 Deputerede og er Sæde for
Overpræsidiet, Distriktsøvrigheden, et
Politipræsidium, to evang. Generalsuperintendenter, en
Landret (med to Kamre for Handelssager og
18 Amtsretter), en Overpostdirektion, en
Jernbanedirektion, et Hovedskattekammer, en
Hovedafdeling af Rigsbanken. Med Hensyn til
Undervisningsvæsen et nævnes det
pædagogiske Seminarium, 3 Gymnasier, et
Realgymnasium, en Overrealskole med
Realgymnasium, en Realskole og et
Realprogymnasium, en Lærerindeuddannelsesanstalt og flere
Fagskoler. Bl. Bibliotekerne nævnes
Stadsbiblioteket med 90000 Bd. Det 1893 oprettede Mus.
har en omfangsrig kunstindustriel og
naturvidenskabelig Afdeling samt et Billedgaleri. Af
de 3 Teatre er Stadsteatret det største.
M. har en for Handel og Samfærdsel
udmærket Beliggenhed ved den nordøstlige Ende
af det mellemtyske Højland, der, hvor den faste
Stenmasse træder umiddelbart ud til Elbens
venstre Bred; Byen har derfor betegnet et
Bindeled mellem Preussens østlige og vestlige
Provinser og har som Brostad over Elben altid
vidst at bevare sin Betydning. Skønt M. i denne
Henseende ikke er af saa stor almen Vigtighed
som tidligere, har den dog en overordentlig
fordelagtig Beliggenhed midt i en ualmindelig
frugtbar Egn. M. er saaledes Sædet for den
tyske Roesukkerhandel og tillige Hovedmarked
for Landprodukterne; der findes betydelig
Handel med Cikorie og Cikoriefabrikater, Korn,
Maskiner og Jernartikler, Vin, Sten- og
Brunkul, Bomuld, Tobak, Lærred og Klæde,
Kolonialvarer og Træ (fra de polske og russiske Skove).
Handelen understøttes ved aarlige Markeder,
særlig Hestemarkeder, et Handelskammer, en
Børs og talrige Banker. Den betydelige Industri
beskæftiger sig med Jernstøberi og
Maskinfabrikiation særlig i Buckau, hvor Krupp’s
Grusonwerk beskæftiger 4000 Arbejdere.
Endvidere findes Fabrikation af Sukker, Cikorie,
Chokolade, Kemikalier, Kunstgødning og
Cement, Uld- og Bomuldsvarer, Handsker,
Læder, Tobak samt betydeligt Bogtrykkeri og
endelig Havedyrkning (Frugt og Køkkenurter).
Historie. Allerede 805 blev M., der
dengang benævnedes Magadoburg, bestemt af Karl
den Store til en Handelsplads særlig for
Købmænd, der handlede med Venderne og
Avarerne. Efter 924 at være bleven ødelagt af
Venderne og Slaverne blev den genopbygget af
Otto den Store’s Gemalinde Editha og omgiven
med Volde og Mure. 937 anlagde Otto den Store
her et Benediktinerkloster til Ære for den
hellige Mauritius og omdannede det 968 til
Ærkebispedømme, under hvilket Biskopperne af
Meissen, Merseburg, Naumburg, Brandenburg
og Havelberg blev stillet og i den første Tid
ogsaa Posen. Ærkebiskopperne, der tillagde sig
Titelen af Primas for Germanien, førte i
Middelalderen gentagne Krige med Slaverne,
saaledes deltog Ærkebiskop Wichmann (1152—92)
i Erobringen af Brandenburg (1157) og udbredte
her Kristendommen; han gjorde Slottet
Giebichenstein til Ærkebiskoppernes sædvanlige
Residens. Efter den store Brand 1188, der lagde
en betydelig Del af Byen i Aske, hævede M. sig
dog snart, tiltraadte Hanseforbundet og fik i
14. Aarh. Stabelret for Skibsfarten paa Elben.
1244 endte, med et Nederlag for
Ærkebiskopperne, den saakaldte M.-Krig, der var begyndt
af Ærkebiskop Albrecht I mod Markgreven af
Brandenburg. I 15. Aarh. tilspidsedes de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
