Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdeburg - Magdeburg'ske Halvkugler - Mage - Magelhaens - Magelhaenske Skyer - Magellan - Magelone og Ridder Peter med Sølvnøglen - Magelssen, Anton Martin - Magelssen, J. - Magendie, François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Byen og Stiftet bestaaende Stridigheder,
der allerede 1325 havde ført til Ærkebiskop
Burchard III’s Drab, og henimod Slutn. af
Aarhundredet synes M. næsten ganske
uafhængig af Biskopperne, der senere som oftest
residerede i Halle, hvorhen Residensen blev
forlagt af Ærkebiskop Ernst af Sachsen
(1476—1513). M. har dog aldrig fuldstændig befriet sig
fra deres Magt og har aldrig naaet at blive
Rigsstad. Den tidlig oprettede Domstol i M.
naaede stor Anseelse i Middelalderen og vandt
Udbredelse og Gyldighed i de østlige slaviske
Lande. Byens største Blomstring før
Trediveaarskrigen falder i Beg. af 16. Aarh., hvor den
talte henimod 40000 Indb. Dens Beliggenhed
som det østlige Endepunkt for de gl. vestøstlige
Samfærdselsveje mellem de mellemtyske Bjerge
i S. og de nordvestlige Mosedrag gjorde M. til
en naturlig Stabelplads for de flanderske
Stæders Industriprodukter. Efter 1524 vandt
Reformationen Indgang i M., og 1531 indtraadte
Byen i det schmalkaldiske Forbund og sagde
sig løs fra Ærkebiskoppen. 1548 blev M.
erklæret i Rigets Acht, hvis Fuldbyrdelse Karl V
overdrog til Kurfyrst Moritz af Sachsen. Denne
belejrede Byen (1550), der dog først aabnede
sine Porte for ham, da han tilbød Borgerne
Naade og Religionsfrihed. Under
Trediveaarskrigen indesluttede 1629 de Kejserlige og
Wallenstein forgæves Byen i 28 Uger, og 1631
belejrede Tilly den atter. Borgerne forsvarede
sig heltemodig med Hjælp af en svag sv.
Besætning under Falkenberg; men da 10. Maj
Stormen uventet begyndte paa to Steder,
lykkedes det de Kejserlige med deres overvældende
Overmagt at trænge dnd i Byen samtidig med,
at der paa fl. St. udbrød Ildebrand,
sandsynligvis paasat efter Faikenberg’s Befaling. De
Kejserlige hævnede sig herover paa det grusomste,
og kun c. 6000 af Byens 36O00 Indb. undgik
Døden, ligesom af Bygningerne kun Domkirken
og Liebfrauen-Kloster blev skaanede. Efter at
de Kejserlige var dragne bort 1632, besatte
Svenskerne atter Byen, der rejste sig af sine
Ruiner. 1636 blev den igen belejret af de
Kejserlige og indtagen efter Kapitulation. Disse
Katastrofer lammede for lang Tid Byens Fremvækst,
og 1680 mistede den tillige sin Selvstændighed,
idet den iflg. Bestemmelserne i den westfalske
Fred ved Administratoren August af Sachsen’s
Død tillige med Ærkebispedømmet gik over til
det kurbrandenburgske Hus. Længe havde M.
stræbt imod og ved Svenskernes Hjælp søgt at
opnaa Rigsfrihed, men ved Overenskomsten i
Klosterberg 1666 blev Byen tvungen til at
underkaste sig. 1806 hørte M. til de Fæstninger, som
Preusserne uden Modstand overgav til
Fjenden. Forsynet med en stærk Besætning holdt
M. sig 1813 og 1814 mod et Korps under
Tauenzien, indtil den Maj 1814 iflg, den første
Paris-Fred blev tilbagegiven til Preusserne. (Litt.:
Hoffmann, »Chronik der Stadt M.« [3 Bd,
Magdeburg 1885]; Dittmar, »Beiträge zur
Geschichte der Stadt M. nach 1631« [Halle
1885]; Kawerau, »Aus M.’s Vergangenheit«
[1886]; »M.’s Bau- und Kunstdenkmäler«
[Dresden 1898]).
N. H. J.
Magdeburg’ske Halvkugler, se
Guericke’s Halvkugler.
Mage i Betydningen Lige, Ægtefælle
o. l., af oldn. maki; Ordet er egl. et Adjektiv
med Grundbetydningen »passende sammen«, og
det er beslægtet med Mag, tysk machen, eng.
make og match (oldeng. gemaca, Ægtefælle).
V. D.
Magelhaens [magə’ljai∫], se Magalhães.
Magelhaenske Skyer [ma’gæljanskə-], se
Kapskyer.
Magellan [dansk ma’gæljan ell. magæ’ja’n,
tysk magæla.n, fr. ma’зlã, eng. mə’ge£ən ell.
-’dзe-], se Magalhães.
Magelone og Ridder Peter med Sølvnøglen,
dansk Folkebog. Det er fra først af en sydfransk
Kærlighedsroman, Pierre de Provençe, af
en ukendt Forf. fra Midten af 15. Aarh.; trykt
første Gang i Lyon 1480, overs. til Tysk af Veit
Warbeck 1527, trykt 1535 under Titelen: »Die
schöne Magelone«. 1583 blev Romanen oversat
til Dansk af Bogtrykker Laurits Benedikt og
tilegnet Fru Kirstine Lykke, Rigskanslerens
Hustru. Romanen var saaledes fra først af
bestemt til Morskabslæsning for Overklassen, men
ved Smagens Ændring sank den hurtig ned til
Læsning for Almuefolk. Den opnaaede her,
hvad baade Søren Terkelsen (1648), Forf. til
Hyrdinderomanen »Astrea«, og Holberg i
»Peder Paars« klager over, en overmaade stor
Yndest, hvad ogsaa de 35 Udgaver, hvori
Romanen i det mindste er udkommet i Danmark,
vidner om. (Litt.: R. Paulli, »Danske
Folkebøger«, VII, Indledningen, S. III—XXV;
her er S. 1—134 udgivet en Afskrift af
1610-Udgaven, trykt i Helsingør).
H. El.
Magelssen, Anton Martin, norsk Læge,
f. 10. Oktbr 1848 i Østre Moland. M. tog med.
Eksamen og nedsatte sig i Kria. Han var
Assistentlæge ved Sandefjord Bad 1880—81 og
Overlæge ved Hankø Bad 1882—90. Udgaaende
fra tidligere Tiders Anskuelser om Genius
epidemiens, har M. ofret et betydeligt Arbejde paa
at udrede Forholdet mellem Sygdomme og de
meteorologiske Fænomener, men desuden har
han skrevet en Del hygiejniske Afhandlinger.
Mest kendt er »Om Sygdommenes Afhængighed
af Vejrliget« (1889, paa Tysk 1890), »Wetter und
Krankheit« (1894—1906) og nogle Afh. over
Norges alpine og subalpine Klima, som
Betingelse for Kurophold.
J. S. J.
Magelssen, J., se Basilier-M.
Magendie [maзã’di], François, fr.
Fysiolog (1783—1855). M. begyndte som Anatom
og Kirurg og tog Doktorgraden 1808 med en
Afh. om Brud af Ribbensbruskene og om
Bevægelsen af Ganesejlet. Han tog derefter fat paa
Fysiologien og den eksperimentelle Medicin,
samtidig med at han var Læge ved Hôtel Dieu.
Han indvalgtes i Académie de médecine 1819,
i Académie des sciences 1821, og fra 1831 var
han Prof. ved Collège de France. M. hører til
Fysiologiens Banebrydere, og hans
Undersøgelser har strakt sig over saa forsk. Ting som
Absorption, Hjertets Fysiologi, den dyriske
Varme, Fordøjelsen og Nervefysiologien. I
tidlige Arbejder beskæftigede han sig med Giftenes
fysiologiske Virkninger, navnlig Stryknin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
