Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magerstadt - Magerøy - Mageskifte - Maggia - maggiore - Magha - Maghrib - Magi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstmuseet og Frederiksborg-Museet. En Del
Miniaturbilleder, uden større malerisk Værd,
skyldes ligeledes M. (Prøver paa Rosenborg,
Orebygaard, Frijsenborg).
A. Hk.
Magerøy, i Maasøy og Kjelvik Herreder,
Finmark Fylke, er en 287,5 km2 stor Ø NV. f.
Porsangerfjordens Munding: Kysterne er stejle
med mange stærkt indskaarne aabne Fjorde.
M.’s Nordspids er Norges nordligste Punkt:
Knivskjæl ell. Knivskjær Odden. Noget Ø. f.
Nordkyn og adskilt ved Knivskjælbugten ligger
Nordkap, 71° 11′ N. f. Ækvator. Der er mange
smaa Vande paa Øen, men ingen Skov. Paa
Øen ligger fl. bekendte Fiskevær:
Honningsvaag, Kjelvik, Helnes, Kamøvær, Opnan og
Skarsvaag. Dampskibslinien gaar gennem
M.-Sundet, som adskiller M. fra Fastlandet.
M. H.
Mageskifte, en Kontrakt om Ombytning af
faste Ejendomme. Paa denne Byttekontrakt er
i det hele Reglerne om Køb og Salg
anvendelige (se Køb). M. H. t. Stempelafgiften gælder
nu Stempellov 1. Apr. 1922 § 66.
K. B.
I Norge maa det ene af Mageskiftebrevene
skrives paa stemplet Papir; Taksten beregnes
efter den mest værdifulde Ejendom.
Kvartprocentafgift beregnes ikke af andet end det
mulige Mellemlag Det bemærkes forøvrigt, at iflg.
L. 24. Juni 1915, § 8, er nu allerede en
Kontrakt om Mageskifte stempelpligtig med det
samme den bliver underskrevet. Berigtiges da
Stempelafgiften vedk. Kontrakten, saa
bortfalder Stempelpligten for Mageskiftebrevene.
K. Ø.
Maggia [’madзa], Valle M., Bjergdal i det
schweiziske Kanton Ticino. Den strækker sig i
en Længde af 22 km og med en Bredde af c.
1 km i nordvestlig Retning fra Locarno ved
Lago Maggiore og begrænses af indtil 2500 m
høje Bjergvægge af Gnejs og Glimmerskifer.
M. og dens Fortsættelse mod N. Val Lavizzara
gennemstrømmes af Floden M., en ægte
Vildbæk, hvis Oversvømmelser tit har
foraarsaget Ødelæggelser, og hvis Detritus,
opslæmmet under det 43 km lange Løb, har dannet
et bredt Delta mellem Locarno og Ascona.
M.-Dalen, der ligger aaben mod S. har et Klima,
der allerede minder om Italien. M. har 6000
katolske Indb.
N. H. J.
maggiore [ma’dзore] (ital. »større«, fransk
majeur), i Musikken Benævnelsen paa
Durtonarten (med den store Terts) i Modsætning til
minore (fr. mineur, mindre), Moltonarten.
S. L.
Magha, indisk Digter fra Gujarāt; han
sættes af Sagnet i Forbindelse med Kong Bhoja
III af Dhārā. Hans bevarede Digt »Māghakāvya«
(»M.’s Digt«) ell. »Çiçupāla-vadha« (»Çiçupāla’s
Drab«), i 20 Bøger regnes for et af de 6
Mahākāvya (»Stordigte«, se Indisk
Litteratur) og bestaar, som denne Genre i Alm., mest
af Beskrivelser over staaende Temaer (Natten,
Skoven, Efteraaret etc.) med et Minimum af
Fortælling. Og selv inden for disse Rammer
ligger hele Vægten kun paa Turneringen af de
enkelte Vers, af hvilke hvert i Virkeligheden
staar ganske selvstændigt som et Genrebillede
for sig, medens Helheden ikke kommer frem
og ikke øver nogen Indflydelse. Træk af
sanselig Erotik spiller en overvejende Rolle som i
det hele i den indiske Kunstdigtning. Men til
Trods for, at det i Virkeligheden er en
temmelig lille Kreds af Motiver, der stadig vender
tilbage, udfoldes der en ganske betydelig
Virtuositet og Opfindsomhed i at variere dem,
navnlig ved at belyse dem med et Utal af
Sammenligninger. Hele Kunsten ligger saa godt
som i Ordvalget; Sammenligningerne kommer
saaledes ofte i Stand ved, at der bruges Ord
og Udtryk, som kan have to Bet., og er ofte
meget haartrukne. Digtet koster derfor en god
Del Hovedbrud at læse og bliver afskrækkende
ensformigt i en Oversættelse. Ikke desto
mindre er det, ligesom de andre Digte af den Slags,
ret efter Indernes Smag og nyder stor
Popularitet. — Udgaver bl. a.: The Çiçupālavadha of
Māgha with the commentary (Sarvankashā) of
Mallinātha, udg. af Durgāprasād og Çivadatta
(Bombay 1888). — Overs.: »M.’s Tod des
Çiçupāla«, overs. og forklaret af Dr. C. Schütz
(Bielefeld 1843, ufuldendt).
(S. S.). D. A.
Maghrib (arab.), Vesten, Occidenten, i
Modsætning til Maschrik, Østen, er den
geografiske Fællesbetegnelse for den Del af den
muhammedanske Verden, der ligger V. f.
Ægypten. M.-el-aksa, det yderste Vesten, Marokko.
J. Ø.
Magi. 1) religiøs Magi. Som M. (Ordet
afledt af »Mager« [s. d.]) betegner man i
Religionshistorien saadanne religiøse Handlinger,
der ligger under den egl. Kultus’ Niveau, ell.
hvortil denne senere ved Degeneration
forfalder. Medens Kultus henvender sig til Guder og
anraaber disse om Bistand, idet man betragter
dem som væsentligt venligtsindede og søger at
vinde dem for sig ved Bønner, Offergaver ell.
ved Pagtslutning, forholder den religiøse M. sig
til Dæmoner ell. upersonlige Kræfter i
Naturen, hvilke man ved Ord, Formler ell.
symbolske Handlinger søger at tvinge under sin
Villie til at yde de Fordele, man attraar i
Naturen ell. Menneskelivet, idet man i Reglen
forudsætter, at den lydefri Handling ell. det
rigtigt nævnte Navn ell. udtalte Tryllesprog
har denne tvingende Magt og altsaa virker som
Besværgelse og Manen. Denne M. findes derfor
fortrinsvis hos primitive Folk, der endnu lever
under Indtrykket af en kaotisk Tilværelse, paa
alle Sider omlejret og truet af lunefulde
Magter, over hvilke man da paa denne Maade søger
at vinde Herredømme ell. i hvert Fald at
værne sig imod dem. Men ogsaa i de egl.
Kultus- og Offerreligioner, ja højt op i de saakaldte
Aabenbaringsreligioner kan M. fortsætte sit
Liv, saa snart nemlig Tilliden til
Offerhandlinger, Bønner, Skriftord, til den præstelige Magt
e. l. bliver saa absolut, at disse i sig selv bliver
tilstrækkelige til at sikre de attraaede Goder.
Religiøs Tro, det fromme Sindelag ell. den
personlige Renhed og Godhed bliver uden Bet.
Saaledes udartede den højt udviklede ind.
Kultusreligion i Besværgelsesmagi under
Brahmanernes Teknik, og den samme Fare truer enhver
udpræget Ritualisme og Sakramentalisme
(ogsaa i de kristne Kirker), der nøjer sig med
den blotte Udførelse af den hellige Handling
som opus operatum. — Den religiøse M.,
saavel som al anden, derfra stammende M., har
tidligt udviklet en Teknik, der hviler paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
