Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemte Principper: Sympatetisk M., hvor
man tvinger Natur- ell. Aandemagter ved at
efterligne dem (Regn-M. ved at øse Vand,
Sol-M. ved at tænde Ild; dram. Jagt- og Krigsdanse
o. l.); paa dette Lighedsprincip beror ogsaa
Billed-M., hvor man forhekser Vedk. ved
Hjælp af hans Portræt ell. et lgn. Symbol,
i Navn-M. ved at nævne hans Navn. Del-M.
efter Reglen: pars pro toto, hvor man
behersker hele Individet ved at besidde og besværge
neget af hans Person (Haar, Negle) eller
Klæder ell. øvrige Ejendele. Ogsaa over
Aanderne øves magisk Magt, hvor deres Navn ell.
lønlige Væsen, kendes. M. bliver derved til
Mantik, Aandemaning, Besværgelse, særligt
Maning og Besværgelse af de Døde
(Nekromantik). — Mere primitiv og yderst alm. er M.
ved umiddelbar Kraftoverførelse
(Haandspaalæggelse, Gnidning, Slag, Befrugtning,
Bestænkning, Drik, Spisen o. l.).
2) Lærd M. Jævnsides med denne religiøse
M. finder vi i Babylon og Oldtidens anden store
Kulturstat, Ægypten, en M. af mere
videnskabelig Art. Ved en rimeligvis gennem lange
Tider fortsat Iagttagelse af Naturen var man
naaet til Anelsen om et lovmæssigt
Sammenhæng mellem alle Fænomener. Da Solens og
Stjernernes regelmæssig gentagne Stillinger paa
Himlen medførte en regelmæssig Vekslen af
Aarstider og visse Naturfænomener (f. Eks.
Nilens Stigning), saa mente man, at ethvert
Fænomen, som tidligere havde været samtidig
med et andet, ogsaa vilde drage dette efter
sig, naar det selv kom igen. Heraf udsprang
Astrologien og Auguralvidenskaberne (Drømme-
og Varseltydning, Jærtegnsudlæggelse). I
Ægypten opstod desuden Alkemien, Læren om
Metalforvandlingerne. Efter Perserkrigene og
senere, i Alexandrias Blomstringstid, blev disse
forsk. Former af østerlandsk M. kendte i
Europa, hvor de fandt stor Udbredelse og
efterhaanden smeltede sammen med de ældre
Former af europ. M.
Et nyt Moment kom til, da Europæerne
mødtes med Maurerne i Spanien. Araberne havde
som Nyplatonikernes Arvtagere i Alexandria
udviklet de gl. magiske Videnskaber videre,
ligeledes havde de gjort betydelige Fremskridt
paa Astronomiens og den mat. Optiks
Omraade. Alt dette blev optaget og videre
bearbejdet af de europ. Forskere, og saaledes
opstod, i Modsætning til den folkelige,
efterhaanden en lærd M., der udformedes til et stort
videnskabeligt System, »den okkulte Filosofi«
(se hemmelige Videnskaber). Man
søgte her at føre alle magiske, okkulte
Virkninger tilbage til en enkelt Kraft,
Verdenssjælen, Kvintessensen, som gennemtrænger alt;
og alt i Tilværelsen, alle aandelige Væsener
indbefattet, tænktes at virke paa hinanden
efter den Lov, at enhver Ting tiltrækker med
hele sit Væsen Kræfterne fra alt, hvad der
ligner den. Dermed var ogsaa Midlerne givne
til at drage de himmelske Væseners Kræfter
ind under Magerens Magt, men fra Kirkens
Synspunkt maatte denne M. saaledes blive lige
saa illegitim som Folkets. Man undgik dog
denne ubehagelige Konsekvens ved at optage
den gl. Sondring mellem hvid og sort M.,
Teurgi (s. d.) og Goetik (s. d.). De lærde
Mageres Forskninger gik efterhaanden mere og
mere i Retning af virkelig Naturvidenskab;
saaledes blev den okkulte Filosofi i Tidens
Løb til »naturlig M.«, og efter at Galilei havde
grundlagt den moderne Fysik, bliver den
naturlige M. nærmest kun de fundne Naturloves
Anvendelse til at frembringe saadanne
Virkninger, der for den Uvidende synes
overnaturlige (Fysikomagi).
3) Overtroisk M. Overtro bliver en Tro,
naar den er overvundet, enten af en højere
Religionsform ell. af den videnskabelige
Indsigt. Af begge Grunde er M., der paa primitivt
Trin var anerkendt Religion og endnu delvist
kunde hævde sig i Orientens og Antikkens
officielle Religioner, sunket ned til at blive
Overtro, saaledes at der helt igennem de sidstnævnte
Religionstrin og langt ind i Middelalderen, ja
Renaissancetiden, har kunnet bestaa en lavere,
forbuden M. ved Siden af den højere, officielle.
Hvor ogsaa denne overvindes — som i
Protestantismen og den moderne Kultur — bliver
al M. at betegne som Overtro. Den betegnes da
populært som Trolddom, Hekseri og
Sortekunst, idet den da ogsaa bedrives af mere
ell. mindre lyssky Personer, der i Teknik og
Optræden danner en degenereret Fortsættelse
af Fortidens Shamaner og Sandsigere, Præster
og Orakler. I mere aaben Form trives M. i
vore Dage i Form af Taskenspilleri
(»Professorer i M.«); den driver sit Spil ogsaa i
spiritistiske Seancer og psykiske Helbredelsers
Halvverden. (Litt.: til 1) Martin P.
Nilsson, »Primitiv Religion« [Kbhvn 1912]; Edv.
Lehmann, »Anfänge der Religion« [i
Hinneberg’s »Kultur der Gegenwart«, I, III, 1]; Art.
Magic i Hasting’s Encyclopedia of Religion and
Ethics, Bd 8 [fuldstændig Oversigt]; Marett,
The treshold of religion [London 1914]; F. P.
Jevons, Introduction to the history of
religion [London 1902]; A. C. Haddon, Magic
and fetichism [London 1900; sv. Overs., Upsala
1916]; W. Skeat, Malay Magic [London 1900];
H. Hubert et M. Mauss, Ésquisse d’une
théorie génerale de la magie [L’Année
Sociologique, VII, 1904]; til 2) Alfred Lehmann,
»Overtro og Trolddom« [2. Udg. Kbhvn 1920].
Historisk: Schindler, »Der Aberglaube
des Mittelalters« [Breslau 1858]; Maury, La
magie et l’astrologie dans l’antiquité et au
moyen âge [4. Opl., Paris 1877];
Ennemoser, »Geschichte der Magie« [Leipzig 1844];
Christian, Histoire de la magie [Paris
1870]; Lenormant, »Die Magie und
Wahrsagekunst der Chaldâer« [2 Bd, Jena 1878];
Kiesewetter, »Geschichte des neueren
Occultismus« [2 Bd, Leipzig 1891—95]. M.’s
Væsen: Agrippa, De occulta philosophia
[Köln 1531—33]; Salverte, Des sciences
occultes [2 Bd, Paris 1829]; Schindler, »Das
magische Geistesleben« [Breslau 1857];
Perty, »Die mystischen Erscheinungen der
menschlichen Natur« [2 Bd, Leipzig 1872]. Naturlig
M.: Porta, Magia naturalis [Lugdun 1561];
Schott, Magia universalis naturæ et artis
[3 Bd, Herbipol 1657]; Martius, »Unterricht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
