Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 404 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnificat - Magnificens - magnifik - Magnin, Charles - Magnin, Pierre Joseph - Magnium - Magniumacetat - Magniumbromid - Magniumbronze - Magniumcitrat - Magniumfosfat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mus. Bearbejdelse holdt sig i Romerkirken. I
den protestantiske Kirke blev M. i sin lat. Form
overført, men er senere gaaet af Brug.
A. Th. J.

Magnificens (af lat. magnificus), Herlighed
ell. Højhed, er Titlen for Rektorer ell. Kanslere
ved adskillige Univ. (saaledes kaldtes Univ.’s
Rektor her Rector magnificus og tiltales: Deres
Magnificense) samt regerende Borgemestre i fri
Stæder. En Fyrste som Rektor kaldes
Magnificentissimus.
Cl. W.

magnifik (fr. magnifique), prægtig,
pragtfuld, herlig.

Magnin [ma’n_jæ], Charles, fr. Kritiker,
(1793—1862), begyndte med at skrive Komedier
og Vers, men var mest kendt som aandfuld
Kritiker i forsk. Blade og Tidsskrifter. Han
beskæftigede sig mest med Teaterets og
Dramaets Historie og har udgivet Les origines du
théâtre moderne (1838) samt Le théâtre de
Hrosvitha (1845) og Histoire des marionettes en
Europe (1852).
S. Ms.

Magnin [ma’n_jæ], Pierre Joseph, fr.
Politiker, f. 1. Jan. 1824 i Dijon af en gl
Haandværkerslægt, der allerede 1636 var bosat i
denne Egn, d. 22. Novbr 1910. Hans Fader
(1793—1856) var Jernfabrikant i Dijon og 1848—49
republikansk Medlem af Nationalforsamlingen.
Sønnen overtog Faderens Fabrik og valgtes 1863
som Oppositionsmand til den lovgivende
Forsamling. Han genvalgtes 1869 og blev Septbr 1870
Handelsminister under Forsvarsregeringen;
sørgede med Iver og Dygtighed for Paris’
Forsyning med Levnedsmidler. Febr 1871 valgtes han
til Nationalforsamlingen og Debr 1875 af denne
til livsvarig Senator, hyldede maadeholdne
republikanske Grundsætninger. Decbr 1879—Novbr
1881 var han Finansminister og blev kort efter
Guvernør for Frankrigs Bank indtil 1897.
1884—90 samt paa ny 1894—96 var han en af
Næstformændene i Senatet.
E. E.

Magnium, Magnesium Mg = 24,32 er et
metallisk Grundstof, der sammen med Kalcium,
Baryum o. a. hører til det periodiske Systems
2. Gruppe og altsaa har Valensen 2. Det
forekommer ikke i fri Tilstand i Naturen, men
dets Forbindelser forekommer meget udbredt.
Af de vigtigste naturlig forekommende
Forbindelser nævnes Magnesit, der bestaar af
Magniumkarbonat, Dolomit, der er et
Magnium-Kalciumkarbonat, Karnallit, der er
Kalcium-Magniumklorid, Kieserit, der er
Magniumsulfat; endvidere Silikaterne Olivin,
Serpentin Talk og Merskum.
Magniumsalte findes opløst i Havvandet, og de fleste
Mineralkilder; ogsaa Jordbunden indeholder
overalt Magniumsalte, og disse optages herfra
af Planterne, for hvilke de er et nødvendigt
Næringsstof, og fra Planterne optages
Magniumsaltene af Dyrene. M. blev først isoleret
af Davy, men i uren Tilstand. Bussy
fremstillede det rent ved at sammensmelte
Magniumklorid med Kalium. Nu fremstilles M.
ved Elektrolyse af smeltet Karnallit, hvortil
man har sat noget Natriumklorid eller
Flusspat for at bringe Smeltepunktet ned.
M. er et sølvhvidt, meget let Metal, Vf.
1,74 (altsaa lettere end Aluminium). Det
holder sig godt i fuldstændig tør Luft,
men i fugtig Luft overtrækker det sig med
et tyndt Lag Magniumoxyd. Det smelter ved
c. 800° og koger ved c. 1100°; har Luftens Ilt
Adgang til det, bryder det i Brand noget over
Smeltepunktet, og brænder med et blændende
hvidt Lys, der er rigt paa kemisk virksomme
Straaler, til Magniumoxyd. Det anvendes
derfor i Baand- ell. Pulverform i Fotografien. M.
sønderdeler langsomt kogende Vand under
Brintudvikling og Dannelse af
Magniumhydroxyd. Det opløses meget let i fortyndede Syrer.
M. er temmelig blødt, men ikke meget
strækkeligt, dog lader det sig i opvarmet Tilstand
let strække til Traad og udvalse. I Kemien
anvendes M. som Reduktionsmiddel, idet det
overordentlig let oxyderes. I Teknikken
anvendes det ogsaa som Reduktionsmiddel, særlig
til at befri Kobber, Nikkel o. a. for ganske smaa
Mængder af disses Oxyder, der vanskeliggør
Metallernes Bearbejdning ved Valsning og
Hamring. Af M.-Legeringer er den vigtigste
Magnalium (s. d.). I de sidste Aar er det
paavist, at M. er en Blanding af 3 isotope
Stoffer med Atomvægtene 24, 25 og 26 (se
Radioaktivitet).
M. M-r.

Magniumacetat, (CH₃COO)₂Mg, faas som en
amorf klæbrig Masse, ved at opløse
Magniumkarbonat i Eddikesyre og inddampe. Anvendes
som Desinfektionsmiddel og som Bejdse i
Farverierne.
M. M-r.

Magniumbromid, Brommagnium, MgBr₂,
findes i »Slutluden« ved Stassfurtersaltenes
Oparbejdning. Af denne Lud vindes Brom ved
Klortilledning og Destillation. M. fremstilles
rent ved Ophedning af Magnium i Bromdamp
som en hvid, krystalinsk Masse, der er
opløselig i Vand, og heraf udkrystalleres som MgBr₂,
6H₂O.
M. M-r.

Magniumbronze, fremstillet af Kobber og
c. 0,3 % Mg., bruges til Ledningstraad.

Magniumcitrat, citronsurt Magnesia
er et hvidt i Vand letopløseligt Pulver, der
fremstilles ved at opløse Magniumkarbonat i
en Opløsning af Citronsyre og paafølgende
Inddampning og Tørring ved lav Temp. Anvendes
i Medicinen.
M. M-r.

Magniumfosfat, fosforsur Magnesia.
Det normale M.,
Magniumortofosfat, Mg₃(PO₄)₂ forekommer i ringe Mængde i
Knoglerne og i Kornsorternes Frø; det faas
som et hvidt Bundfald ved at fælde en
Opløsning af Magniumklorid ell. Sulfat med en
Opløsning af normalt Natriumfosfat; det er
næsten uopløseligt i Vand. I Forbindelse med
Magniumfluorid findes det i Naturen som
Mineralet Wagnerit, 2Mg₃(PO₄)₂,MgF₂. Et
vigtigt Dobbeltsalt af M. er
Magniumammoniumfosfat, MgNH₄PO₄,6H₂O; dette
dannes i Naturen, ofte i store Krystaller, hvor
Magniumsalte kommer sammen med
ammoniak- og fosforsyreholdige Stoffer, saaledes i
gl. Møddinger, i Dynd, i Guano og det gaar
i »Mineralogien efter Findestedet under Navnene
Struvit og Guanit; det udskiller sig
undertiden i Urinblæren som Urinsten. Det fældes
som et hvidt krystallinsk Bundfald ved at sætte
Natriumfosfat til en ammoniumkloridholdig.
ammoniakalsk Opløsning af Magniumklorid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>