- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnetisme - Magnetisme, dyrisk - Magnetisør - Magnetit - Magnetjernsten - Magnetkis - Magnetoelektricitet - magnetoelektriske Maskiner - Magnetograf - Magnetometer - Magnetostriktion - Magnetoterapi - Magnetpol - Magnetsten - Magni, Pietro - Magnificat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødvendigheden af et fortsat Studium blev indlysende,
efter at Gellibrand 1635 havde vist, at
Misvisningen forandrer sig i Tidens Løb. Dens
daglige Forandring blev opdaget af George
Graham
. 1741 bemærkede Celsius og i
Hjorter i Upsala, at Deklinationsnaale blev
urolige under Nordlys. At Misvisningen har en
Periode paa 11 Aar, paavistes 1851 af J.
Lamont
i München, og 1852 meddelte R. Wolff
i Zürich, at denne Periode faldt sammen med
Solpletperioden. — I Slutn. af 17. og Beg. af
18. Aarh. indsamlede E. Halley et stort
Materiale til Bestemmelse af Misvisningen paa
forsk. Steder af Jorden og udgav 1700 det
første Isogonkort. Bl. hans Efterfølgere paa dette
Omraade indtager Chr. Hansteen (s. d.)
en fremragende Plads. Senere er Arbejdet
gaaet over fra at være Enkeltmands Sag til at
varetagres af Staterne; et righoldigt Materiale
er saaledes indsamlet af den eng. Ekspedition
med »Challenger« og den tyske med »Gazelle«.
Paa et stort Antal magnetiske Observatorier,
spredte noget uregelmæssig over Jordkloden,
søger man nu at følge alle Jordmagnetismens
Forandringer. — Grundlæggelsen af det
absolutte magnetiske Maalesystem skyldes
Coulomb. Maalesystemet blev videre udviklet af
Gauss, og i den nyere Tid er det sammen
med det elektriske Maalesystem udviklet til et
internationalt Grundlag af største Bet. for
Fysikken og Elektroteknikken. (Litt.: J. A.
Ewing
, Magnetic Induction in iron and other
metals
[London 1900]; L. Graetz, »Handbuch
der Elektrizität und des Magnetismus«, Bd IV
[Leipzig 1920]; E. Gumlich, »Magnetische
Messungen« [Braunschweig 1918]. Et fortrinligt
Kortværk over Jordmagnetismen i ældre og
nyere Tid har man i »Atlas des
Erdmagnetismus« [Berghaus’ »Physikalischer Atlas«, 4.
Del]. En udførlig Fremstilling af
Jordmagnetismen og dens Opdagelseshistorie findes i
»Historisk Fysik« af Poul la Cour og Jac. Appel,
Bd II. For Danmarks Vedk. foreligger der nu
udførlige Oplysninger i Beretningerne fra det
magnetiske Observatorium i Kbhvn, hvis
Virksomhed begyndte 1891).
A. W. M.

Magnetisme, dyrisk, se dyrisk
Magnetisme
.

Magnetisør, d. s. s. Hypnotisør; dog
forbeholdes den sidste Betegnelse gerne den, der er
sig bevidst at udøve Hypnotisering, medens M.
betegner en Person, der selv forbinder alle
Haande overtroiske Forestillinger med de
Manipulationer, som han udfører under
Hypnotiseringen.
(Alfr. L.).

Magnetit, se Jernmalme.

Magnetjernsten, se Jernmalme.

Magnetkis (Pyrrhotin), et Mineral,
bestaar af Jern og Svovl efter Formlen Fe11S12;
nifnge Analyser viser dog noget Overskud af
Svovl. Krystalformen er heksagonal, og
Haardheden omtr. som hos Flusspat (4). Den
tiltrækkes af Magnet. Den har et let kendeligt,
metallisk Udseende med bronzegul Farve paa
friske Brudflader, der imidlertid hurtig i
Luften løber an og bliver tombakbrune.
Krystalliseret M. findes bl. a. paa Sølvgangene ved
Kongsberg. I kornede og ofte med andre
Svovlmetaller blandede Masser findes M. jævnlig i
krystallinske Skifere og i visse
Eruptivbjergarter (Gabbro); paa de sidstnævnte
Forekomster er den oftest nikkelholdig og har været
brudt som Nikkelmalm (saaledes i Norge
Ringerikes Nikkelværk ved Tyristranden, Evje i
Sæterdalen, Senjen S. f. Tromsø o. a.).
(N. V. U.). O. B. B.

Magnetoelektricitet, Elektricitet frembragt
ved Magnetisme, se Induktion.

magnetoelektriske Maskiner, se
Dynamo.

Magnetograf, Redskab til Optegnelse af
magnetiske Forandringer, se Deklinograf
og Inklinograf under Artiklen
Magnetisme.

Magnetometer, se Magnetisme.

Magnetostriktion. Naar en Jernstang
magnetiseres, forandres dens Rumfang; dette
kaldes M. I Analogi med Forholdene ved de
dielektriske Legemer (se Elektrostriktion)
skulde man vente en Forkortelse af
Jernstangen, og dette faas ogsaa i stærke Felter; men
ved svage Felter faas en Forlængelse. Er en
Jernstang svagt magnetiseret, vil dens
Magnetiseringsintensitet vokse, naar Stangen strækkes,
medens derimod en stærk Magnetisering
svækkes, naar Stangen strækkes. Forholdene er
imidlertid meget indviklede, idet der optræder
en magnetisk-elastisk Hysterese; samme
Belastning svarer til ganske forsk.
Magnetiseringsintensitet, efter som Belastningen er voksende
ell. aftagende. Ogsaa Snoning og Bøjning
paavirker Magnetiseringen. (Litt.: L. Graetz,
»Handbuch der Elektrizität und des
Magnetismus«, Bd I [Leipzig 1918]).
A. W. M.

Magnetoterapi, magnetisk Kur, Behandling
af Sygdomme med dyrisk Magnetisme.

Magnetpol, se Magnetisme.

Magnetsten, se Magnetisme.

Magni [’manji], Pietro, ital. Billedhugger,
f. 1817 i Milano, d. 9. Jan. 1877 smst. Efter
med stor tekn. Dygtighed at have skabt en Del
smaa genremæssige Skulpturarbejder, løste han
adskillige betydelige Monumentalopgaver,
behandlede med realistisk Karakteristik og med
stærk Interesse for den tekn. Gennemførelse:
Shakespeare-Statue til London, fl. Statuer (bl.
a. af Cavour) for Victor-Emanuele-Galeriet i
Milano, hans Hovedværk: det store Monument
for Lionardo da Vinci (1858—72) paa
Scala-Pladsen i Milano, Statue af Rossini for
Scala-Teatret; endvidere »Døende Abel«, »Læsende
Pige«, »Den opstandne Frelser« (1871) m. m.
A. Hk.

Magnificat, en gl. katolsk Betegnelse for
Maria’s Lovsang Luk. 1, 46—55, hvis
Begyndelsesord i den lat. Oversættelse lyder:
Magnificat anima mea Dominum (»min Sjæl ophøjer
Herren«). Maria udbrød i denne skønne
Lovsang, da hun besøgte Elisabeth, og da denne
priste hende salig. Indholdet, som har en stærk
gammeltestamentlig Klang, er en Taksigelse til
Gud og en Lovprisning, fordi Gud har set til
sin ringe Tjenerinde, og fordi Gud har
ihukommet sine Forjættelser til Israel. Lovsangen blev
tidlig indføjet som Led i den kristelige
Gudstjeneste, og siden har den i en ejendommelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free