Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Arni - Magnússon, Eirikur - Magnússon, Finnur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde blive et til Univ. knyttet Legat, bestyret af
særlige Eforer (nu »den Arnamagnæanske
Kommission« bestaaende af 5 Medlemmer, stiftet 24.
Septbr 1772); Renterne skulde anvendes dels til
Afskrivning og Udgivelse af Samlingens
Haandskrifter med fornødne Oplysninger o. s. v., dels
til Stipendier (paa 400 og 600 Kr.) til to isl.
Studenter, der skulde arbejde for Legatet og
dets Formaal. Fundatsen fik kgl. Stadfæstelse
18. Jan. 1760. 16. Juni 1890 blev den Ændring
foretaget, at der af de to Stipendiepladser paa
Livstid dannedes et Arnamagnæansk Stipendium
paa 1000 Kr., der bortgives til isl. Studerende
og Videnskabsmænd paa to Aar ad Gangen.
Kapitalen er nu omtr. 64000 Kr. Legatets
Udgivervirksomhed har været meget betydelig og vil
fremdeles vedvare. Over Haandskriftsamlingen
haves nu en trykt, nøjagtig Katalog. Endnu skal
tilføjes, at Prof. K. Gislason testamentarisk
skænkede sin Formue, omtr. 20000 Kr. til
Legatet. (Litt.: J. Olafsson, »Biografiske
Efterretninger om Arne Magnussen« med fortrinlige
Tillæg af Werlauff i »Nordisk Tidsskr for
Oldkyndighed.« III [1836]; Kr. Kaalund i
»Katalog over den A. M.’ske Haandskriftsaml.« II:
Kataloget selv, I—II, udkom, forfattet af
Kaalund, 1889 og 1894; »Samling af Bestemmelser
vedkommende det A. M.’ske Legat« [1892]).
F. J.
Magnússon [’mag.nuså.n], Eirikur, isl.
Bibliotekar, f. 1. Febr 1833 i Berufjörður i det
østlige Island, d. 25. Jan. 1913 i London. M. blev
dimitteret fra Reykjaviks lærde Skole 1856, cand.
teol. fra Præsteskolen 1859, opholdt sig i
Reykjavik indtil 1862, da han rejste til England for
at besørge Udgivelsen af en revideret isl.
Bibeloversættelse. I de flg. Aar gjorde han flere
længere Rejser paa Kontinentet og opholdt sig
en Tid i Leipzig og i Paris. 1866 nedsatte han
sig i England og blev 1871 ansat som
Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i
Cambridge. 1876 blev han mag. art. pro meritis ved
samme Univ. og Medlem af Trinity college. 1893
blev han Privatdocent ved Univ., og s. A. fik
han fra société des inventeurs i Paris
Guldmedaille for Planen til en Biblioteksbygning med
ubegrænset Udvidelse. M. har virket meget til
at udbrede Kendskab til nord., navnlig isl.,
Litteratur i England. Han har oversat isl.
Folkesagn, og i Forbindelse med Digteren W.
Morris flere isl. Sagaer, f. Eks. Saga library, I—IV
(London 1890 o. ff.). Han har udg. »Lilja«
(London 1870) og »Thomas saga erkibyskups«, I—II
(1875—83), begge med Oversættelser. Han har
oversat en Samling lyriske Digte af Runeberg
og »Fänrik Stål’s Sägner«. Han har i forsk.
periodiske Skr skrevet en Mængde mindre Afh.
dels vedrørende nord. Mytologi og
Oldkyndighed, dels angaaende andre Emner. Af hans myt.
Afh. kan mærkes »Yggdrasill, Oðins hestr«
(Reykjavik 1895). M. har oversat nogle eng.
Digterværker paa Islandsk, f. Eks. Shakespeare’s The
Tempest. Sin varme Interesse for Island lagde
M. ofte for Dagen, navnlig dog efter
Vulkanudbruddet 1875 og under Uaaret 1882. (Litt.:
»Oðinn«, III [Febr 1908]).
B. Th. M.
Magnússon [rmag.nuså.n], Finnur, Finn
Magnusen, isl. Oldgransker og Mytolog, f. i
Skálholt 27. Aug. 1781, d. 24. Decbr 1847. Han
var en Dattersøn af Biskop Finnur Jonsson.
Som Student rejste han til Kbhvn 1797 for at
studere Jura, men forblev her kun to Aar og
blev arnamagnæansk Stipendiat. Paa Island
opholdt han sig til 1812, fra 1806 som Sagfører
ved Overretten i Reykjavik. Hans Sind vendte
sig stadig mere mod videnskabeligt Studium, og
for at kunne drive det til noget rejste han atter
1812 til Kbhvn; fra nu af og lige til sin Død var
han optagen af det mest rastløse videnskabelige
Liv; det er utroligt, hvor meget han har
udrettet. Allerede 1815 blev han titulær Prof.; 1819
blev det overdraget ham at holde Forelæsninger
over oldnordisk Litteratur og Mytologi ved
Kunstakademiet; 1823 blev han ansat ved
Gehejmearkivet, og efter G. Thorkelin’s Død 1829
blev han dennes Eftermand som
Geheimearkivar. Sammen med R. Rask og andre stiftede han
det isl. litterære Selskab (1816) og sammen med
Rafn og andre det kgl. nord. Oldskriftselskab
(1825), hvis Vicepræsident han var fra 1828.
Han var Repræsentant for Island i Østifternes
Stænderforsamling 1835—42. M., der 1839 blev
Etatsraad, var højt anset i Ind- og Udland og
Medlem af en Mængde lærde Selskaber. Hans
litterære Hovedværker angaar særlig Mytologi,
Arkæologi og Runetolkning. 1821—23 udkom hans
særdeles dygtige Oversættelse af den ældre Edda
med filologiske og myt. Anmærkninger; dertil
var nøje knyttet hans myt. Hovedværk:
»Eddalæren og dens Oprindelse« i 4 Bd, 1824—26,
prisbelønnet af Videnskabernes Selskab (hvis
Medlem han blev 1830). Dette Værk viser
Forfatterens forbavsende Lærdom og Belæsthed i
Alverdens Litteraturer. Det indeholder en
Fremstilling af de »gamle Nordboers Digtninger og
Meninger om Verdensaandernes og
Menneskenes Tilblivelse, Natur og Skæbne« i en dygtig
systematisk Orden; derimod behandler det ikke
de enkelte Guder hver for sig. Den efter
Kilderne givne Fremstilling er god og for det
meste rigtig, men Forfatterens egen Behandling og
Fortolkning af den gl Mytologi, der i sin Tid
vakte megen Opsigt, maa siges i det hele at
være forfejlet. Den fys. Fortolkning er her
gennemført og det til en fortvivlet Yderlighed. De
tolv Gudeboliger er de tolv Zodiakaltegn; Bure
er, for blot at nævne et Eksempel, en Klippe,
opkommen af det salte Hav; hans Søn Borr ell.
Börr er saa det første Fjæld, rimeligvis
Kaukasus, »kaldet af Perserne Borz (Genetivet af det
oldnord. Borr)«.; Borr’s Hustru Bestla er »mulig
den Ismasse, der dannede sig paa dets
Alpetoppe« o. s. v. Saaledes helt igennem. Desuden
søger Forf. at bevise, at de Gamles Kosmogoni
er i Overensstemmelse med Geologiens Lære
om Jordens Tilblivelse. Det anførte Eksempel
viser ogsaa, hvor tøjlesløse M.’s sproglige
Forklaringer og Jævnførelser kunde være. I det
hele var han mere en flittig Samler end en
kritisk Sigter; ogsaa var Sprogkundskaben endnu
dengang paa et lavt Standpunkt. Til dette Værk
slutter sig Lexicon Mythologicum, der udgaves
som 3. Bd’s sidste Del af den Arnamagnæanske
Udgave af den ældre Edda, hvis 3. Bd’s 1. Del
han ogsaa besørgede, samt en hist.-kalendarisk
Afh. »Den første Novbr og den første Aug.«
1829, foruden en Mængde mindre Afh., navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
