Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magyarisk Sprog og Litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkommer det første magy. Drama, »Melchior
Balassa’s Forræderi«.
Men foreløbig er den religiøse Interesse
overvejende. Katolicismen vinder i Beg. af 17. Aarh.
atter Fremgang paa Protestantismens Bekostning,
navnlig under Ledelse af Pázmány, der
foruden en Mængde Stridsskrifter udgav »Den til
Sandhed førende Vejviser« (Kalaúz) (1613),
overs. Th. a Kempis (1604) og ved hele sin
omfattende Virksomhed lagde Grunden til et
fælles magy. Skriftsprog. 1635 stiftede han et Univ.
i Tyrnau, 1777 flyttet til Ofen. Káldi overs.
1626 Vulgata og udgav 1631 magy. Prædikener.
Paa protestantisk Side virkede Molnár, der
1607 gav en rytmisk Oversættelse af David’s
Salmer, 1624 overs. Calvin’s Institutiones, men
ellers er mest bekendt som sproglig Forf.:
Lexicon Latino-Hungaricum (1604), Novæ
grammaticæ Ungaricæ libri duo (1610). Som religiøse
Digtere optraadte Rimay og Beniczky. Den
verdslige Digtning repræsenteredes af Zrinyi
(d. 1664), der i Szigets fare skildrede sin
Bedstefaders Deltagelse i Forsvaret af Szigetvár
mod Tyrkerne, og Gyöngyösi (d. 1705), der
skrev romantiske og episke Fortællinger i
Alexandrinere og var meget læst og yndet, anset for
sin Tids største Digter. En magy. Encyklopædi
udgaves 1655 af Cseri. Historieskrivningen
dyrkedes af Szalárdi, Kemény o. fl. 17. Aarh.’s
Beg. til en virkelig magy. Nationallitteratur
naaede imidlertid ikke videre, og største Delen
af 18. Aarh. karakteriseres derved, at
Litteraturen overvejende er lat., mest af
videnskabeligt Indhold og skreven af Jesuitter. Pray og
Katona forfattede saaledes hist. Skr paa
Latin. Som magy. Historieskrivere maa nævnes
Cserényi og Mikes (»Breve fra Tyrkiet«).
Peter Bod skrev en protestantisk Kirkehistorie
og den første magy. Litteraturhistorie, Magyar
Athenás (1766). Faludy (d. 1779) (Digte,
Oversættelser) og Amade (d. 1764) er de eneste
nævneværdige Digtere i denne Periode.
Med Slutn. af 18. Aarh. begynder en
Renaissancebevægelse, der fører til en livlig
Opblomstren af den magy. Litteratur. Den udgaar fra
Maria Theresia’s Livgarde af unge adelige
Magyarer og er præget af fr. Paavirkning.
Bessenyei (d. 1811), paavirket af Voltaire, skrev
»Agis’ Tragedie« (1772), et Epos om Kong
Mathias og talrige hist. og filos. Skr. Marmontel
overs. af Báróczy (d. 1809), Lafontaine’s
Fabler af Péczeli. Ved Siden af denne fr.
Skole fremtraadte en lat., hvis Repræsentanter,
Virág, Révai, Baróti o. fl., ved Oder,
Epistler og Elegier søgte at omplante den
klassiske Metrik paa magy. Grund. Révai var ogsaa
Sprogmand og er bekendt ved sin Elaboratior
grammatica hungarica (1803). Josef II’s
Germaniseringsbestræbelser fremkaldte en folkelig
magy. Retning med Gyöngyösi som nærmeste
Forbillede, indledet af Dugonics,
Gvadányi, Horváth o. a. Kármán (d. 1795),
Forf. til »Fanny’s Efterladenskab«, en
sentimental Roman, gav i »Nationens Forfinelse«
Programmet for den ny magy. Kulturbevægelse.
Den første magy. Avis, Magyar Hirmondó (1780,
1705 en lat. Avis, Mercurius veridicus),
begyndte Sprogstriden mod Latin og Tysk og lagde
Grunden til den magy. Dagspresselitteratur, der
naaede sin højeste Blomstring med Kossuth’s
Pesti Hirlap (1841).
Fra denne Tid maa egl. først den magy.
Litteraturs Beg. regnes, og i den flg. Tid rykker en
hel Skare fremragende Forf. frem. Csokonai
(d. 1805) drog Landet rundt som de gl Sangere,
skrev lyriske Digte (»Lillasange«) og et komisk
Epos, »Dorothea«, i Pope’s Manér. Alex.
Kisfaludy (d. 1844), paavirket af Petrarca, blev
berømt ved sine Kærlighedssange (»Himfys
Kærlighed«, 1801) og sine poetiske Gengivelser af
gl Sagn (Regék, 1807). Kazinczy (d. 1831),
paavirket af Goethe, overs. Værker af denne
samt af Molière, Shakespeare o. a., virkede
meget ivrig for en Fornyelse af det litterære Sprog.
Til ham slutter sig Kis (d. 1846), Kölcsey
(d. 1836), fremragende Taler og Kritiker, og
Berzsenyi (d. 1836). Katona (d. 1830)
skrev 1814 sin Tragedie »Banen Benedikt« (Bánk
bán), der regnes for den ypperligste magy.
Tragedie, men den egl. Fader til det magy. Drama
blev Karl Kisfaludy (d. 1830), der skrev
en Rk. hist. Skuespil (»Tatarerne i Ungarn«,
[1819], »Irene«, med Emne fra Konstantinopel),
men navnlig fik Bet. ved sine Komedier
(»Frierne«, »Skuffelser«) med Satire over ung.
Forhold. Et Midtpunkt for det ny magy. Aandsliv
blev Akademiet, der 1825 stiftedes af
Széchenyi, en frugtbar Forf. og ivrig Talsmand for
ny Reformer, og som begyndte at virke 1830;
det blev 1866 omdannet til et Videnskabernes
Selskab. Med Litteraturens frodige Vækst
tiltager den nationale Bevidsthed mere og mere,
og den fremmede Paavirkning, der i Beg. af
Renaissanceperioden havde været meget
kendelig, trænges mere og mere tilbage. Man vender
sig til Folkets egne Frembringelser og nationale
Minder. Vörösmarty (1800—55) er den
første store nationale Digter; hans Hovedværk er
»Zalan’s Flugt«, et hist. Epos i Heksametre
(1825); desuden skrev han Dramaer og lyriske
Digte, af hvilke især Szózat (»Opraab«, 1836),
den magy. Nationalsang, har gjort hans Navn
udødeligt; det findes oversat paa Dansk i
»Fremtiden«’ Nytaarsgave 1868. Indflydelse fra
Folkepoesien, som man nu begyndte at skænke
Opmærksomhed (en stor Samling Folkeviser
udgaves 1846 af Erdélyi), viser sig navnlig hos
Petöfi (1823—49), Ungarns største Lyriker
og vel den af de magy. Digtere, hvis Navn er
mest kendt uden for Ungarn (»Digte«, paa
Dansk ved Thura [1867]), og hos Arany
(1817—82), der maa anses for den største Digter og
Sprogkunstner, Ungarn har haft; hans
Hovedværker er den episke Trilogi »Toldi«, det
komiske Epos »Zigeunerne fra Nagyida«, der
indeholder en bitter Spot over Nederlaget 1849, og
hans Ballader. Ved Siden af disse 3
Hovedskikkelser i den magy. Litteratur maa nævnes
Czuczor (d. 1866), Garay (d. 1853),
Bajza, Jambor, Tompa (d. 1868), Gyulai
(f. 1826) og Szász (f. 1829). Blandt de senere
var Tóth Efterligner af Petöfi. Af nyere
Digtere findes en hel Skare: Abrányi (f. 1851),
Endrödy (f. 1850), Bartók (f. 1850), Kiss
(f. 1843) o. m. a., der tilhører den allernyeste Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
