Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maiorescu, Titu - Maipu - Maipure - Maira - maire - Maire, Le, Abraham Louis - Mairena del Alcor - Mairet, Jean de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævnt til Kultusminister, men allerede 1876
blev han styrtet, hvorefter han i fl. Aar var
rumænsk Gesandt i Berlin. Han opgav dog snart
den diplomatiske Løbebane og bosatte sig i
Bukarest. Apr. 1888—Apr. 1889 var han paa ny
Kulturminister, Juli 1900—Febr 1901
Justitsminister. M. har spillet en fremtrædende Rolle
i det aandelige Frigørelsesarbejde, som
kendetegner Rumæniens Udvikling i den sidste
Halvdel af 19. Aarh. Han stiftede 1867 det litterære
Selskab Junimea (Ungdommen), hvor han
forstod at samle alle de unge fremadstræbende
Aander, og er en af Grundlæggerne af
Tidsskriftet Convorbiri litterare (»Litterære
Samtaler«). Som Prof. i Jassy holdt han
Forelæsninger over Filosofi og vandt hurtig en talrig
og begejstret Skare af Tilhørere. Størst Bet.
har han dog ved den skarpe Kritik, han i sine
Palru conferintse (»Fire Forelæsninger«)
rettede mod hele den usunde selvforgudende
nationalistiske Bevægelse, der paa det sproglige
Omraade repræsenteredes af Laurianu. (Litt.:
Kr. Nyrop, »Romanske Mosaiker«).
Kr. N.
Maipu, Vulkan i den sydamerikanske Stat
Chiles Cordillerer. Vulkanen, hvis Højde
angives forsk. til 5384 m, 5416 m ell. endog til
5947 m, anses for udslukt. Ved Vulkanens Fod
udspringer Floden M., der med en Længde af
210 km gennemstrømmer den chilenske Prov.
Santiago og udmunder i Stillehavet. Kun de
sidste 9 km af Floden er sejlbar.
N. H. J.
Maipure, sydamerikansk Indianerstamme,
hørende til Nu-Aruakerne, lever i Venezuela
ved Orinocos øvre Løb og ved Rio Ventuari.
De besøgtes af A. v. Humboldt paa hans store
Rejse. Nogle af dem var da af Missionærerne
flyttede til Stationerne Atures og Encarmada
ved Orinoco og havde her antaget
Kristendommen, medens andre endnu levede i Skovene
uden nærmere Berøring med Europæerne. De
omtales som dygtige Pottemagere. (Litt.: J.
Gumilla, El Orinoco, 2. Udg. [2 Bd, Madrid
1745]; A. Caulin, Historia de la nueva
Andalucia [Madrid 1779]; A. v. Humboldt,
»Reise in die Aequinoctial-Gegenden. Bearb. v.
Hauff.«, III Bd [Stuttgart 1860]).
N. H. J.
Maira [’maira], 1) Flod i Norditalien, Prov.
Cuneo, udspringer i de Cottiske Alper,
strømmer mod Ø., derpaa mod N., optager Mellea
og udmunder efter et 67 km langt Løb ved
Lombriasco i Po. 2) Flod, se Mera.
C. A.
maire [mæ.r], fr. Titular svarende til den
danske Betegnelse Borgmester. M. er afledet af den
latiniserede Titel major, der allerede i den tidlige
Middelalder brugtes i Frankrig i Bet.
Overordnet, som Betegnelse for forsk. offentlige
Funktioner i Hoffets, Feudalherrernes ell. Byernes
Tjeneste. I Byerne blev m. efterhaanden Titlen
for den, der stod i Spidsen for Byens Raad, og
denne Bet. har m. endnu i Frankrig og
fransktalende Lande. Den nugældende Ordning i
Frankrig daterer sig fra L. af 5. Apr. 1884;
herefter vælger hvert Byraad (conseil
municipal) en m. for 4 Aar, dog vælges i Paris fl. m.,
nemlig en for hvert Arrondissement. M.’s
Stilling er nu udelukkende administrativ, idet hans
tidligere dømmende Virksomhed er bortfaldet.
Til hver m. i og udenfor Paris er knyttet en
Medhjælper ell. Stedfortræder (adjoint), der
ligeledes vælges af Byraadet.
K. Hch.
Maire, Le [lø-’mæ.r], Abraham Louis,
dansk Officer, f. 25. Jan. 1836 i Kbhvn, d. smst.
11. Decbr 1913, blev 1857 Sekondløjtnant i
Artilleriet, gennemgik dernæst 1859—61 Højskolens
Stabsafdeling, blev Premierløjtnant 1860 og
ansattes derefter ved Generalstabens
topografiske Afdeling. Decbr 1863 blev han Adjutant
ved Overkommandoen og deltog i Felttoget
1864, medens han 1864—65 var Adjutant ved
2. Generalkommando, hvorfra han vendte
tilbage til den topografiske Afdeling og forblev
her Resten af sin Tjenestetid til Jan. 1901,
med Undtagelse af, at han 1867—70 var
Kompagnichef ved 2. Artilleribataillon. L. M., som
desuden 1876—85 var Lærer i Tegning ved
Officersskolen, udnævntes 18S2 til
Oberstløjtnant (1888 til Oberst) og Chef for
Generalstabens topografiske Afdeling. Under hans
Ledelse er Maalingen i 1 : 20000 af hele Landet
ført til Ende, medens en ny Maaling af Landet
Ø. f. Store Bælt, hvilende paa et meget
forbedret Grundlag, paabegyndtes. Det
kobberstukne Atlas i 1 : 40000 over Jylland, et Værk
af monumental Bet., blev ligeledes sluttet,
medens Fotolitografien blev bragt til stor
Fuldkommenhed og bl. a. anvendt til Fremstilling
af et fuldstændigt Danmarks Atlas i 1 : 100000.
Denne hans betydelige Virksomhed lønnedes
1894 med Fortjenstmedaillen i Guld, og Aaret
efter blev han Formand for »Kommissionen til
Danmarks geol. Undersøgelse«. Han var
endvidere en af Stifterne af Soldaterhjemmet i
Kbhvn (1882) og Medlem af
Efterslægtsselskabets og det geogr. Selskabs Bestyrelser, samt
Formand for Selskabet for »Litteratur, Kunst
og Historie«. Ved Afgangen fra Hæren fik han
Generalmajors Karakter.
P. Nw.
Mairena del Alcor [mai’ræna-ðæl-al’kår],
By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, har
betydelige Kvægmarkeder og (1920) 5300 Indb.
C. A.
Mairet [mæ’ræ], Jean de, fr. dram. Forf.,
f. 1604 i Besançon, d. smst. 1688. I en ung
Alder kom han forældreløs og fattig til Paris,
hvor han snart ved sine digteriske Forsøg
vandt en Beskytter i Hertugen af
Montmorency. Efter dennes Henrettelse 1632 fik han
Understøttelse af Richelieu, hvem han hjalp trolig
i Forfølgelsen af Le Cid — han var i det hele
meget fjendtligt sindet mod Corneille, hvis
Arbejder stillede hans egne ganske i Skygge.
Han opgav sin Virksomhed som Forf. allerede
1637, og naar undtages nogle faa Aar, hvor
han benyttedes til diplomatiske
Underhandlinger, henlevede han Resten af sit Liv
ubemærket i Besançon. M. har skrevet
Pastoralkomedierne Chryséide et Arimand, Sylvie og
Sylvanire, desuden nogle Tragedier, Virginie,
Sophonisbe, Solyman o. s. v. og Komedien Les
galanteries du duc d’Ossonne; de fleste af disse
Arbejder er mere ell. mindre tarvelige. M.’s
Bet. er nærmest af formel Art, idet han er den
første i Frankrig, der har skrevet en
regelmæssig Tragedie Sophonisbe (udg. 1635), der
samtidig er hans bedste Arbejde. Et teoretisk
Forsvar for de 3 saakaldte aristoteliske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
