Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mairet, Jean de - mairie - Maison, Nicolas Joseph - Maison, Rudolph - Maison du Roi - Maisonneuve, Jacques-Gilles - Maisons-Alfort - Maisons Laffitte - Maistre - Maistre, Joseph de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enheder har han givet i Indledningen til
Sylvanire (udk. 1631). Nyt Optryk af de to Arbejder
ved K. Vollmöller (Heilbronn 1888) og R. Otto
(Bamberg 1890).
Kr. N.
mairie [mæ’ri], fr. ɔ: en maires
(Borgmesters) Embedsvirksomhed ell.
Embedsterritorium; ogsaa Betegnelse for den Bygning, hvor
Borgmesteren har sit Kontor.
K. Hch.
Maison [mæ’zå], Nicolas Joseph,
Markis, Marskal af Frankrig, f. 1771, d. 1840. Han
var Bondekarl, traadte 1792 ind i Hæren, hvor
hans fremragende Tapperhed skaffede ham
Officersgraden. Han blev Brigadegeneral efter
Austerlitz (1805) cg Divisionsgeneral 1812. M.
udmærkede sig 1813 og 1814, særlig da han 1814
længe med Held hindrede Fjendens
Fremtrængen over Frankrigs Nordgrænse. Ludvig XVIII
udnævnte M. til Pair af Frankrig (1814) og
senere til Markis (1817). 1828, efter
Overenskomsten mellem Frankrig og England (efter
Slaget ved Navarino), betroede Karl X ham
det Hverv at okkupere Morea i Grækenland.
Denne Ekspeditions heldige Udfald skaffede
ham Marskalsstaven. Senere anvendtes han i
den diplomatiske Tjeneste og virkede som
Krigsminister i Frankrig 1835—36.
(A. T. L.). E. C.
Maison [mæ’såŋ(?)], Rudolph, tysk
Billedhugger, f. 1854 i Regensburg, d. 1904 i München.
M., Elev af Helbig, brød igennem med »Korset
rejses« (1885). Han udførte derefter
Monumentalbrønd for Fürth (1890), den pudsige
»Teichmann-Brunnen« for Bremen (1899), en
Del Arbejder for Rigsdagsbygningen i Berlin
(de to Herolder — Gentagelser i München og
Bremen —, Otto den Store), »Korset rejses«,
Ryttermonumentet af Kaiser Friedrich i Berlin.
Medens M. kunde være tom i sine
Monumentalskulpturer, saaledes i sidstnævnte Arbejde, er
hans Kunst gerne sprudlende frisk, rig paa
Indfald og fantasifuld straalende i hans
humoristiske Genreskulptur: München-Typer,
romersk Augur (Nationalgal. i Berlin), Negre
(Bronzegruppen »Neger paa et Æsel«),
»Faunpige«, »Filosof«, »Strejkende« o. s. v. Han var
en dygtig Hestefremstiller; i sin Skulptur
benyttede han meget Polykromi (malet
Terrakotta etc.). M. virkede som Prof. i Berlin.
A. Hk.
Maison du Roi [mæ’zå-dy-’rwa] er
Betegnelsen for det Hofpersonale, som i Tiden før
den fr. Revolution var bestemt til personlig
Tjeneste hos Frankrigs Konge. Fra 1671 var
det delt i et Maison civile og et Maison
militaire. Det første bestod af en Række høje
Hofembedsmænd; det virkelige Arbejde udførtes
kun ved visse Ceremonier af dem, ellers af
lavere Bestillingsmænd, og de havde ingen
politisk Myndighed, men derimod store Indtægter.
Maison militaire var en væbnet Hofgarde, som
længe var ret talrig, men formindskedes meget
under Ludvig XVI. Ved Revolutionen forsvandt
begge Dele.
P. M.
Maisonneuve [mæzå’nö.v],
Jacques-Gilles, fr. Kirurg, f. i Nantes 10. Novbr 1809,
d. i Paris 9. Apr. 1897. M. studerede i Nantes
og i Paris, hvor han var Elev af Dupuytren;
han tog Doktorgraden 1835 med Propositions
sur quelques points d’anatomie, de physiologie
et de pathalogie. S. A. blev han Prosektor ved
den anatomiske Skole i Clamart og
paabegyndte sine berømte Operationskursus der. M.
ansattes 1842 som Kirurg ved Bureau centrat
og gjorde derefter Tjeneste ved Bicêtre,
Hôpital Cochin, Pitié og fra 1862 ved Hôtel-Dieu.
Han var en af sin Tids berømteste og
dristigste Kirurger, hvis Undersøgelser f. Eks. over
Carotis-Underbindingen fik blivende Bet. Han
udførte 1839 Laryngotomi for at fjerne
Fremmedlegemer i Luftvejene, og indførte et nyt
Instrument til Spaltning af Spiserøret ved
Forsnævringer (Øsophagotomi). Ogsaa som
Underlivskirurg var han bl. de første. M.’s Navn er
vedblivende knyttet til Bougie filiforme, der
anvendes ved Strikturer af Urinrøret. M. er
Forf. af en talrig Mængde mindre Afh. over de
forskelligste kirurgiske Emner. Hans mest
kendte større Værk er Clinique chirurgicale,
I—II (1863—64).
J. S. J.
Maisons-Alfort [mæ’zåz-al’få.r], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise. M.
ligger paa venstre Bred af Marne lige over for
Charenton og 7 km fra Paris. Her findes en
berømt Dyrlægeskole, oprettet 1766. M. driver
Kornhandel, Jernstøberi og Papirfabrikation.
M.-A., hvorfra Alfortville 1884 udskiltes som
en særlig Kommune, har 16470 Indbyggere.
N. H. J.
Maisons Laffitte [mæ’zå-la’fit], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise. Den
ligger paa venstre Bred af Seine, 7 km NØ. f.
St-Germain-en-Laye og nær ved Skoven
Saint-Germain. 9670 Indb. M. har et pragtfuldt Slot,
der er bygget 1642—51 af François Mansart og
som tilhørte Bankieren Lafitte. Fra 1905 er
Slottet Statsejendom og Nationalmuseum. M.
har desuden Væddeløbsbane og talrige
Landsteder.
N. H. J.
Maistre [mæ.tr], fr. General, f. 1858, d. 1922.
M. gennemgik Skolen i St Cyr og senere École
de guerre, ved hvilken han som Kaptajn var
Lærer i Taktik. Han blev General og
Divisionskommandør 1912 og var ved Verdenskrigens
Beg. Generalstabschef hos General de Langle
de Cary (4. Armé). Under Slaget ved Marne fik M.
Kommandoen over et Armékorps og udmærkede
sig her og særlig ved Loretto Højderne, Verdun
og Somme. 1917 Chef for 6. Armé, med hvilken
han navnlig er kendt fra Sejren ved
Malmaison, hvorefter han med 10. Armé kæmpede
tappert i Italien. 1918 førte M. Armégruppen i
Centrum paa Vestfronten. Efter Verdenskrigen var
han Medlem af Øverste Krigsraad og
Generalinspektør for Fodfolket. Han var en af de mest
fremtrædende Førere under Verdenskrigen, en
af dem, Franskmændene kalder un grand soldat.
E. C.
Maistre [mæ.tr], Joseph de, Greve, ital.
Diplomat og fr. Forf., f. i Chambéry 1. Apr.
1753, d. 9. Febr 1821. Som ung kom han i en
Embedsstilling i Sardinien, og han avancerede
siden langsomt fremad, saa han indtog en
høj Dommerstilling, da de fr. Hære 1792
erobrede Savojen. Han gik da i Landflygtighed,
og i Lausanne skrev han sit første Værk:
Considérations sur la France (1795). Dette var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
