Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maistre, Joseph de - Maistre, Xavier de - Maisur - Maitani, Lorenzo - Maitland (se Lauderdale) - Maitland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk for en varm Interesse for Frankrig og
en dyb Forbitrelse mod Revolutionen. 1803 blev
han den sardinske Konges Gesandt i
Petrograd, en Stilling, han beholdt til 1817. Han
skrev her paa Fransk en Række Værker,
hvoraf de vigtigste er: Essai sur le Principe
générateur des constitutions, Du Pape (1819),
L’Église gallicane (1821), Soirées de
Saint-Petersbourg og Examen de la Philosophie de
Bacon (1836). Desuden tilhører denne Tid to
ligeledes senere udgivne Samlinger, Lettres et
opuscules, udgivne af hans Søn Rudolphe de
M., og Mémoires politiques et Correspondance
diplomatique de Joseph de M. Efter at være
vendt tilbage til Sardinien fik han der en Art
Ministerstilling. Hans Værker er skrevne med
stærk Overbevisning og stor Energi, og med
megen Konsekvens hævder han overalt deri
Autoritetsprincippet, først Kirkens, saa det
absolutte Kongedømmes. Han hører til de
betydeligste Repræsentanter for den litterære,
politiske og religiøse Reaktionsbevægelse, som
fulgte efter den fr. Revolution. (Litt.: Louis
Moreau, J. de M. [1879]; A. de Marguie,
J. de M. [1883]; M. de Lescure, Le Comte
J. de M. et sa famille [1893]; Fr. Descostes,
J. de M. avant la Révolution [2 Bd, 1893];
G. Cogordan, J. de M. [1894] samt
Saint-Beuve i Portraits littéraires, Bd II, og
Causeries de lundi, Bd IV og XV, og Georg
Brandes i »Hovedstrømninger i 19. Aarh.’s
Litt«, Bd II; Grasset, Joseph de M. [1901];
Descostes, Joseph de M. inconnu [1904]).
P. M.
Maistre [’mæ.tr], Xavier de, Greve,
foregaaendes Broder, fr. Forf., f. i Chambéry Okt.
1763, d. i Petrograd 12. Juni 1852. M. tjente
først i den piemontesiske Hær, fik p. Gr. a.
en Duel 42 Dages Stuearrest, som han anvendte
til at skrive den smilende aandfulde, følsomme
og gratiøse, af Sterne lidt paavirkede Voyage
autour de ma chambre, der udkom anonymt
1794 i Turin. Efter Felttoget 1799 fulgte han
Suvorov til Rusland, gik i russ. Tjeneste, blev
Generalmajor, men opgav sin Stilling og levede
fra 1817, gift med en Russerinde, mest i
Petrograd. M.’s Forfatterskab er meget lille, men
skyldes en fin og udsøgt Fortællekunst, præget
snart af Vid og Lune, snart af Følelse.
Foruden Expédition nocturne autour de ma
chambre (1825), holdt i samme Tone som hans første
Arbejde, har han skrevet de smukke,
følelsesfulde Fortællinger: Le lépreux de la cité d’Aoste
(1811), Les prisonniers du Caucase (1815) og
Prascovie ou la jeune Sibérienne (1815, »Den
unge sibiriske Kvinde«; med et Forord af Edv.
Blaumüller, 1895). Hans Œuvres er ofte
udgivne, bl. a. af Réaume 1876, der tillige udgav
Œuvres inédites (2 Bd, 1877). 1902 udkom hans
Lettres inédites. (Litt.: Rey, X. de M.
[Chambéry 1865]; Ungewitter, »X. de M. Sein
Leben und seine Werke« [Berlin 1892];
Maystre og Perrin, X. de M. [Genève 1895]).
S. Ms.
Maisur (eng. Mysore), britisk Vasalstat i
det sydlige Forindien, begrænses af
Præsidentskaberne Bombay og Madras og har et
Areal af 72351 km2 med (1921) 5976660 Indb.,
68 pr km2. Den nordvestlige Del af M. opfyldes
af Ghats-Bjergene, der i Mulainagiri naar en
Højde af 1925 m. Denne Landsdel (Malnad)
er rig paa Skove, der indeholder store
Værdier af Teak- og Sandeltræ, men ogsaa
mange Tigere og Elefanter forekommer. Største
Delen af Fyrstendømmets 960 km2 Skov ligger
i denne Egn. Den øvrige Del af Landet
(Maidan) danner en 6—800 m høj Slette,
hvorover dog enkelte højere Bjergpartier rager op
Klimaet er tropisk. Regnmængden er i
Ghats-Bjergene betydelig, derimod temmelig ringe
paa Højsletten. Hovedstaden M. har 72,5 cm
aarlig, hvoraf den største Del falder ved
Monsunskifterne i Maj og Oktbr, medens
Vinteren er regnløs. Trævæksten er derfor
løvfældende. Befolkningen hører til den dravidiske
Stamme. Omtr. 3/4 er Kanaresere, mod SØ. bor
Tamuler, mod NØ. Teluguer, og i Bjergene
findes fl. halvvilde Stammer. Af Religion er 5340973
Hinduer, 314494 Muhammedanere, 59844
Kristne, 72196 Aandedyrkere. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbrug. Omtrent 1/4 af Landets
Areal er opdyrket, og for Vandingens Skyld
findes 38000 Damme og 1900 km Kanaler. Der
dyrkes Ris, Hvede, Bælgsæd og Oliefrø, i
Bjergene ogsaa Kaffe. Kvægavlen er ringe.
Bjergværksdriften frembringer Magnetjernsten samt
noget Guld og Kobber. Haandværket staar højt
og frembringer gode Juvelerarbejder, Glasvarer
o. s. v. Til Handelens Fremme findes gode
Landeveje og fl. Jernveje. Hovedstad er M.,
hvor Maharadshaen residerer, medens
Regeringens Sæde er Bankalur. Forhenværende
Hovedstæder er Seringapatam og Nagar (forhen
Bednur, eng. Bednore). Historie. Riget
M. grundlagdes 1610 af Vodejar, hvis
Efterkommere sad paa Tronen indtil 1763, da
Muhammedaneren Hyder Ali, efter at den
regerende Linie var uddød, bemægtigede sig
Regeringen. Hyder Ali og hans Søn Tippu Sahib
gjorde længe med stor Dygtighed Modstand
mod Englændernes Fremtrængen i Sydindien;
men efter at Tippu Sahib 1799 var faldet,
indsatte Englænderne en Efterkommer af det
gl. Fyrstehus til Maharadsha. P. Gr. a.
Fyrstens slette Regering maatte Englænderne dog
til sidst (1831) selv overtage Regeringen,
hvilken de beholdt til 1881, da en ny Fyrste
indsattes. Fyrsten har en meget afhængig Stilling.
Hans Hær maa ikke overskride et vist
Maksimum, medens Englænderne har Ret til at have
Fæstninger og Garnisoner i Landet. Ligeledes
staar Mønt-, Jernbane- og Telegrafvæsen
under Englænderne. (Litt.: Elliot, Gold, sport
and coffee planting in Mysore [London 1894]).
M. V.
Maitani [mai’tani], Lorenzo, ital. Arkitekt
fra Siena, d. 1330, ledede fra 1310 Opførelsen
af Domkirkefacaden i Orvieto, et af den ital.
Gotiks skønneste og pragtfuldeste Værker, rigt
smykket med elegante Enkeltheder og brogede
Mosoikker paa gylden Grund.
C. A. J.
Maitland [’meit£ənd], se Lauderdale.
Maitland [’meit£ənd], By i New South Wales,
Australien. Den ligger 25 km NV. f. Newcastle,
50 km fra Hunter-Flodens Udløb i Stillehavet.
(1917) 11970 Indb. I den frugtbare Omegn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
