Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 456 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makrel - Makrelfisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men allerede ved Kiel er den sparsom, og
længere inde i Østersøen bliver den endnu
sjældnere. M.’s hele Bygning og Udseende
tyder paa, at den er en pelagisk Fisk, en hurtig
og udholdende Svømmer. I den koldere
Aarstid holder den sig ude paa det aabne Hav,
men om Foraaret nærmer den sig Kysterne,
først i mindre, siden i større Stimer, og giver
særlig i Juni og Beg. af Juli Anledning til
vigtigt Fiskeri. I Juni og Juli leger den; de smaa,
krystalklare Æg holder sig svævende nær under
Vandskorpen og gennemgaar her hele deres
Udvikling. Efter Gydningen staar Hovedmassen
atter til Søs. Enkelte, fra den store Stamme
adskilte Stimer trækker dog ind i dybe Fjorde
og andre mere lukkede Farvande, rimeligvis
lokkede af den forhaandenværende rigelige
Føde; lidt efter lidt forsvinder ogsaa disse
saakaldte Høstmakrel, og ud mod Vinteren er
det blot tilfældigt, at en og anden Makrel faas
sammen med anden Fisk. M. lever især af
Smaafisk, Fiskeyngel og Krebsdyr
(Schizopoder, Amphipoder og Copepoder). Den fanges dels
med Drivgarn, Sættegarn og Bundgarn, dels
med Dørge, ɔ: lange Snører, der slæbes i
Overfladen efter den for fulde Sejl gaaende
Baad. 1921 fiskedes i de danske Farvande c.
2 1/2 Mill. kg til en Værdi af godt 1 Mill. Kr.
Endnu større Bet. har M. for Sveriges vestlige
Skærgaard og for Norge, navnlig Stavanger
Amt og Lister og Mandals Amt. Det svenske
Makrelfiskeri indbragte 1918 c. 5736000 Kr, det
norske i s. A. c. 7427000 Kr.
Ad. J.

Makrel (Scomber scombrus).

Makrelfisk (Scomberoidei), en Afdeling
Pigfinnefisk, hvis Bugfinner sidder under
Brystfinnerne. Legemet i Alm. regelmæssig
fiskeformet, men undertiden baand- ell.
skivedannet. Huden nøgen ell. med smaa, glatte Skæl.
De egl. M. (Scombridæ) har 2 Rygfinner; den
bageste Del af anden Rygfinne og af Gatfinnen
som Regel opløst i en Række Smaafinner. De
fleste Slægter har en langstrakt tendannet
Legemsform, en stor, halvmaanedannet
Halefinne og en usædvanlig kraftig Muskulatur. De
er derfor hurtige og udholdende Svømmere,
hvis rette Hjem er det aabne Havs Overflade;
nogle Arter viser sig dog periodisk ved
Kysterne. Rognen, (flyder ved Vandskorpen og
klækkes der. Til denne Type hører Slægterne
Makrel (s. d.), Tunfisk (s. d.) og Bonit
(s. d.). En afvigende Form er Sugefisken
(Echeneis) (Fig. 1). Dens forreste Rygfinne er
omdannet til en oval Sugeskive, der dækker
Forryggen og Hovedets Overside. Skivens
væsentligste Dele er en Række Tværplader,
ordnede som Tremmerne i en Persienne, samt en
periferisk Hudbræmme. Naar Fisken vil hæfte
sig fast, anbringer den sig med Skiven tæt ind
til vedk. Genstand; den slimede Hudbræmme
hindrer Vandet i at trænge ind, Pladerne
rejses paa Kant ved Hjælp af kraftige Muskler,
og der fremkommer saaledes en Række
lufttomme Rum, saa at Skiven fastholdes ved
Vandets Tryk; saa stærk er Tilhæftningen, at
man kun med Besvær kan rive Fisken løs. Vil
Fisken selv slippe sit Hold, behøver den blot
at lægge Pladerne ned, hvilket sker ved et
andet Sæt
Muskler.
Sugefiskene hæfter
sig til
Havskildpadder, Hajer
og andre
større Fisk,
rimeligvis for at
nære sig af
deres Ekskrementer. Til Dels holder
Arterne sig endog til bestemte Slægter. Den
i Middelhavet almindelige E. remora er
saaledes den eneste Art, der vides at hæfte sig
til Hajer (Carcharias, Galeocerdo); den
sidder i Alm. under Brystfinnerne, men slipper sit
Tag, naar den mærker, at der er noget at faa.
Den større, næsten 1 m lange E. naucrates
(Atlantiske og Stille Hav) synes især at holde
sig til Havskildpadder. En tredie Art, E.
pallida, sidder i Gællehulen hos Sværdfisk, og E.
lineata opholder sig paa samme Sted hos store,
tropiske M. E. naucrates og E. remora træffes
tillige fastsugede til Skibe for at have let
Adgang til det udkastede Affald. Naar der ikke
vanker andet, gør Sugefiskene ogsaa Smaafisk,
mindre Krebsdyr, Vingesnegle o. s. fr. til Bytte.
Man kender en halv Snes Arter, hvis egentlige
Hjem er de tropiske og subtropiske Have, men
af Hajer og Skibe slæbes de undertiden langt
bort fra deres Hjemstavn, f. Eks. til England
og Island. Forplantningsforholdene er ukendte.
Det kan endnu anføres, at de Indfødte paa
Thursday-Øerne, ved Torres-Strædet, paa
Madagaskar, Sansibar og Kuba efter paalidelige
Rejsendes Udsagn benytter E. naucrates til
Fangst af Havskildpadder. I stille Nætter ror
man ud paa Havet med een ell. fl. Sugefisk
bundne til Baaden ved en Snor om Halen,
indtil man opdager en Skildpadde hvile sovende
paa Havfladen; Sugefisken bliver nu sluppet
løs; den svømmer hen til Skildpadden, suger
sig fast til denne, og ved Hjælp af Snoren haler
man ganske stille Skildpadden hen til sig. Til
Fam. Cyttidæ hører Skt-Peters-Fisken
(Zeus faber), en høj, meget sammentrykt Fisk
med to til hinanden stødende Rygfinner, af
hvilke den forreste bestaar af Pigstraaler med
forlængede, traaddannede Hudflige. Langs
Ryggen og Midten af Bugen findes Rækker af
gaffeldelte Torne; Skællene er smaa. Farven
er messinggul ell. graabrun, men paa hver
Side af Kroppen ses altid en rund, sort Plet
omgivet af en lysere Ring. Det er disse Pletter,
som Fisken har at takke for sit Navn, idet
menig Mand paa adskillige Steder betragter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>