Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malot, Hector Henri - Malou, Jules - Malouet, Pierre Victor - Malpighi - Malpighia - Malpighilceæ - Malpighiske Legemer - Malpighiske Net - Malpighiske Nøgler - Malplghiske Rør - malplaceret - Malplaquet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
complétes udkom 1894—97 i 59 Bd. M. er overs.
og kendt ogsaa uden for Frankrig.
S. Ms.
Malou [ma’lu], Jules, belg. Statsmand, f.
19. Oktbr 1810 i Ypern i Vestflandern, d. 11.
Juli 1886. Han indtraadte tidlig i Statstjenesten
og blev 1844 Guvernør i Antwerpen, men
valgtes desuden 1841 til Repræsentanternes
Kammer og havde siden med korte Afbrydelser
Sæde i Kamrene (1861—71 i Senatet). Han viste
sig som en glimrende Taler og blev snart en
af det klerikale Partis ledende Mænd. Juli
1845—August 1847 var han Finansminister, og
1856—57 Ordfører for Udvalget om den saakaldte
Velgørenhedslov. Juli 1870 blev han Minister
uden Portefeuille og Decbr 1871 Finansminister
indtil Juni 1878, men var i Virkeligheden
Ministeriets Leder; viste tilsyneladende
Maadehold, men sørgede for at skaffe sit Parti
vigtige Embeder i Forvaltning og Retspleje. Bl. a.
gennemførtes Nedsættelse af Valgretscensus til
de kommunale Valg og en ny Valglov for at
sikre hemmelig Afstemning. Efter sin Afgang
som Minister sluttede han sig derimod til
Partiets yderligste Skridt, og da han i Juni 1884
paa ny blev Finans- og tillige Førsteminister,
satte han sig straks til Opgave at ødelægge
den af Modpartiet gennemførte Folkeskolelov.
Han vakte dog derved saa stærk en Storm imod
sig, at han allerede i Oktober s. A. maatte
gaa af. I mange Aar var han Direktør for en
Bank i Bryssel til at fremme Industriens
Udvikling.
E. E.
Malouet [ma’lwæ], Pierre Victor, fr.
Politiker, f. 11. Febr. 1740, d. 7. Septbr 1814.
Han tilhørte Embedsstanden, hvor han før
Revolutionen indtog en betydelig Plads. 1789
valgtes han til Medlem af Nationalforsamlingen som
Repræsentant for tredie Stand; han sluttede
sig her til de maadeholdne Royalister. Efter
Augustopstanden 1792 forlod han Frankrig; han
søgte forgæves om Tilladelse til at forsvare
Ludvig XVI og vendte da først tilbage under
Konsulatet; han indtog under Napoleon
anselige Embedsstillinger, men sluttede sig efter
hans Fald til Ludvig XVIII og udnævntes 1814
til Marineminister. Han har skrevet en Mémoire
sur l’administration de la marine (1790) og
efterladt Mémoires (2 Bd, 1868).
P. M.
Malpighi [-gi], Marcello, ital. Anatom,
f. 10. Marts 1628 i Crevalcuore ved Bologna, d.
29. Novbr 1694 i Rom. M. blev Dr. med. i
Bologna 1653 og var fra 1656 Prof. der, i Pisa
og i Messina, samt fra 1691 Pave Innocens
XII’s Livlæge. M., der er den moderne
Mikroskopis Grundlægger, benyttede til
Undersøgelser dels en enkelt Linse, dels et sammensat
Mikroskop, der kunde forstørre indtil 180
Gange; med disse gjorde han fl. Opdagelser af
indgribende Bet. for Studiet af det
menneskelige Legeme. Han paaviste saaledes 1661
(Epistola II de pulmonibus), hvorledes Lungen var
bygget, idet han saa, at denne bestod af en
Mængde luftfyldte Smaablærer (Alveolerne), der
alle stod i Forbindelse med
Luftrørsforgreningerne. Disse Undersøgelser gav Anledning til,
at han opdagede Lungekapillarerne, idet han
saa, at Blodet bevægede sig i forsk. Retning i
Arterie og Vene, og at de førstnævnte havde
Sideafløb, der forgrenede sig uregelmæssigt,
for atter at ende i Venegrene (1661). M. synes
ogsaa at have set Blodlegemerne (i
Mesenterialkar), men han tolker dem som
indvandrede Fedtceller, saa denne Opdagelse
tilskrives med større Ret Leeuwenhook. I andre Rk.
af Undersøgelser beskæftigede han sig med den
mikroskopiske Bygning af Leveren, Hjernen,
Milten og Nyrerne og kom til det Resultat, at
alle disse var sammensatte af smaa Kirtler,
noget der dog ikke kan opretholdes i
malpighisk Forstand. M.’s Navn er dog stadig
knyttet til Nyrens Pyramider og glomeruli og
til corpuscula i Milten. Ogsaa et Cellelag i
Huden benævnes efter M. M.’s mere bekendte
Skr er: Exercitatio epistolica de lingua, 1664,
og De externo tactus organo exercitatio. Opera
posthuma udg. i Amsterdam 1698, Opera omnia
I—II i Lond. 1686 og i Leyden 1687.
J. S. J.
M.’s berømteste Værk, Anatome plantarum,
hvis første Del, Anatome plantarum idea, blev
fuldendt 1671 og s. A. indleveret til Royal
society i London, udkom 1675 og giver en
Fremstilling af Plantens Anatomi, tillige med
Nehemiah Grew’s samtidig publicerede Skrift: The
anatomy of plants begun (se Grew), de første,
grundlæggende, planteanatomiske Arbejder i
Videnskaben. M. opdagede Veddets »Taver«,
Marvstraalerne, Skruekarrene, Mælkekarrene,
Balsamgangene m. m., fremsatte en fortræffelig
Teori om Bladets Funktion ved
Ernæringsprocessen, men var naturligvis ved Datidens
mangelfulde kem. Kundskaber og mindre fuldkomne
Mikroskoper hindret i mangen rigtig Opfattelse.
(Litt.: Jul. Sachs, »Geschichte d. Bot.«).
(V. A. P.). A. M.
Malpighia [-gia], se Malpighiaceæ.
Malpighilceæ [-gi-], Fam. af tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Sapindales,
nær Ahornfamilien, Træer, Buske eller ofte
Lianer med modsatte, hyppigst helrandede
Blade; de bærer ejendommelige toarmede ell.
stærkere forgrenede Haar. Blomsterne er
regelmæssige ell. skævt symmetriske gennem 3.
Bægerblad; de har 5 Bægerblade, der hyppig er
besatte med Kirtler, 5 tandede eller frynsede
Kronblade, 10 Støvdragere og 3 Frugtblade.
Frugten er en 3-delelig Spaltefrugt med
nødagtige, vingede ell. uvingede Delfrugter,
sjældnere Nød ell. Stenfrugt. — C. 650 Arter (i 55
Slægter), der lever i tropiske Egne i den ny
og gl. Verden, særlig i Sydamerika. Malpighia
L., smaa Træer ell. Buske, undertiden med
Brændehaar. Stenfrugt. 20 amerikanske Arter;
Frugterne ligner Kirsebær og er af nogle Arter
spiselige.
A. M.
Malpighiske Legemer [-gi-], se Milt og
Nyrer.
Malpighiske Net [-gi-], se Hud.
Malpighiske Nøgler [-gi-], se Nyrer.
Malplghiske Rør [-gi-], se Insekter.
malplaceret (fr.), ilde anbragt, daarlig
anvendt.
Malplaquet [malpla’kæ], Landsby i det
nordlige Frankrig, ved den belg. Grænse, c. 16
km SV. f. Mons, er bekendt ved den Sejr, som
de forbundne tyske, eng. og nederlandske
Tropper (c. 95000 Mand med 120 Kanoner) under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
