Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malplaquet - malproper - Málsháttakvæði - Malstatt-Burbach - Malstrøm - Malt (Korn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eugen og Marlborough 11. Septbr 1709 her
vandt over Franskmændene under Villars (c.
90000 Mand med 80 Kanoner). Slaget var ikke
alene hvad Antal deltagende Tropper angaar
det største i den sp. Arvefølgekrig, men ogsaa
det blodigste, idet de Allierede mistede 25000
Mand, Franskmændene c. 10000. (Litt.:
Sautai, La bataille de M. [Paris 1904]).
E. C.
malproper (fr.), urenlig.
Málsháttakvæði, se Bjarne
Kolbeinsson.
Malstatt-Burbach [’mal∫tat-’borbak]. Bydel
af Saarbrücken i preuss. Prov. Rheinland,
Saardistriktet; der findes et stort Jernværk,
Jernstøberi og Fabrikation af Jernbanevogne,
Maskiner og Cement. Malstatt er en meget gl
Flække, der først i den nyere Tid er blevet
forenet med Burbach og 1875 fik Stadsret. 1909
forenedes M.-B. med Saarbrücken og Skt
Johann til Storstaden Saarbrücken.
N. H. J.
Malstrøm, Vandhvirvel, en vedvarende,
voldsom, kredsende Bevægelse af Vandet, der især
foraarsages af stærk Strøm, der løber over
ujævn Bund. M. er hyppig i Floder, men især
i det aabne Hav kan en saadan være farlig for
mindre Fartøjer.
G. F. H.
Malt er Korn, næsten altid Byg, som er
bragt til at spire, hvorefter Spiringen er
standset, naar Bladkimen, som ligger under Skallen,
har naaet 1/2—2/3 af Kornets Længde.
Hensigten med at fremstille M., der hovedsagelig
bruges til Øl- og Alkoholfabrikationen, er den,
i Kornet at faa udviklet et Ferment, Diastase,
der er i Stand til at omdanne ikke blot den
Mængde Stivelse, der findes i selve M., men
ogsaa en langt større Mængde, til Sukker.
Hvad den M., som skal bruges til Øl, angaar,
da tilstræber man tillige at faa dannet forsk.
Stoffer, der giver Lugt og Smag til Øllet, og
saadant M. bliver derfor underkastet en særlig
Efterbehandling, som ikke bruges ved det i
Spritfabrikkerne benyttede M. For at faa
Kornet til at spire er tre Ting nødvendige, nemlig
en tilstrækkelig Mængde Fugtighed, en
passende Temperatur og rigelig Tilgang af frisk
Luft, da Spiringen ledsages af en kraftig
Aandingsproces, ved hvilken Kornet optager Ilt og
udaander Kulsyre. Er disse Betingelser til St.,
vil Kornet spire, og der udvikler sig da ved
Kimen en betydelig Mængde Diastase, der
diffunderer over i hele Frøhviden og sønderdeler
den Stivelse, der skal tjene til Næring for
Kimen, til Sukker, hovedsagelig Maltose,
medens Hovedmængden af Stivelsen ikke
angribes. Samtidig udvikler der sig i Kornet andre
Fermenter, særlig proteolytiske, navnlig
Peptaser og Tryptaser, der omdanner de genuine
Proteinstoffer til opløselige kvælstofholdige
Stoffer, og Cellulose, der opløser Cellulosen i
Cellehinderne, og ved Aandingen iltes en Del af
Kornets Bestanddele under Omdannelse til
Kulsyre og Udvikling af Varme. Tillige dannes der
herved i Kornet noget Syre, hovedsagelig
Mælkesyre. Der lides saaledes ved
Aandingsprocessen et Tab af de Stoffer, der ved M.’s videre
Behandling, navnlig i Ølfabrikationen, have
Værdi ved at danne »Ekstrakten«, ɔ: den Del
af M., der kan bringes i Opløsning i Vand.
Dette Tab andrager omtr. 6 % af Kornets
Tørvægt. Ogsaa ved den forud for Spiringen
gaaende Opblødning af Kornet tabes der en Del
af Tørvægten, omtr. 0,5 %, og ved den
Fraskilning af Rødderne, der finder St. ved M.,
der skal bruges til Øl, tabes yderligere c.
3—4 %. Disse Tab er imidlertid uundgaaelige,
naar man vil opnaa de i alt Fald for
Ølbryggeren uundværlige Egenskaber, som M.
besidder. For at undgaa disse Tab har man
foreslaaet i Brændevinsbrænderierne at anvende
den under Diastase omtalte Udskilning af
diastatisk Ferment af visse Svampe, navnlig nogle
Arter Aspergillus, til Erstatning for M.
Fremstillingen af M. sker paa den Maade, at det
omhyggelig rensede Korn først opblødes i
Vand, det »staar i Støb«, hvorved tilsigtes, dels
at Kornet skal optage den til Spiringen
nødvendige Mængde Vand, dels at rense Kornet.
»Støbningen« foregaar i store Beholdere af
cementeret Murværk ell., oftest, af Jern, der er
saaledes indrettede, at Vandet kan tappes fra
foroven ell. forneden, idet det friske Vand
tilledes neden- ell. ovenfra; en hyppig Skiften af
Vandet er nødvendig, da dette let gaar i
Forraadnelse og af denne Grund og for at faa
udtrukne Stoffer fjernede stadig maa fornys.
Tillige maa Kornet omrøres, hvilket nu sædvanlig
sker ved Tilledning nedenfra af Trykluft, der
ogsaa fjerner Kornets Udaandingsprodukter.
Støbetiden er forsk. efter Kornets Beskaffenhed
og Vandets Temperatur; den varierer
sædvanlig mellem 2 og 4 Dage for Byg og er kortere
for Havre, endnu kortere for Hvede og Rug.
Fra Støbekarrene bringes Kornet til de St.,
hvor det skal spire; tidligere udelukkende paa
Gulve. Lokalerne, der i saa Fald bruges, skal
være luftige og forsynede med Luger, der
holdes lukkede i stærk Kulde. Gulvene skal være
glatte, asfalterede, forsynede med Cementpuds
e. l. Paa disse Gulve henlægges det vaade Korn
i store, flade, c. 20 cm høje, Dynger, idet man
afpasser Højden efter Lokalets Temperatur,
saaledes at Dyngerne gøres des højere, jo
koldere det er. Dyngerne bliver stadig »kastede«
ɔ: skovlede om, i Beg. for at bevare en
ensartet Fugtighed, idet de øverste Korn tørrer
hurtigst, senere hen væsentlig for at forhindre
Temperaturen i Dyngen fra at stige for stærkt.
Ved at foretage Kastningen hyppigere ell.
sjældnere og ved at sprede Dyngerne mere ell.
mindre har man det i sin Magt at sætte
Temperaturen, der jo er en Følge af den Spiringen
ledsagende Aanding, mere ell. mindre ned. Da
en for høj Temperatur i Lokalet ganske
umuliggør et tilfredsstillende Arbejde, maa man
enten indskrænke Maltningen til
Vintermaanederne ell. ogsaa forsyne Lokalerne med
Kølerør fra en Ismaskine, i hvilket Tilfælde
Arbejdet kan fortsættes til langt ud paa Sommeren.
Det samme og tillige en meget betydelig
Pladsbesparelse opnaas ved det saakaldte
pneumatiske Maltgøreri, ved hvilket det
udblødte Korn anbringes i høje Kasser med
gennemhullet Bund. Gennem denne blæses en
kraftig Strøm af ren Luft, hvis Temperatur og
Fugtighedsgrad man kan variere ved at lade
den passere Regnbade, Kulde- ell. Varmerør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
