Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malt (Korn) - Malt (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For at frembringe en regelmæssig Spiring og
forhindre Kornene fra at vokse sammen til
Klumper, der her ligesom ved Gulvmaltningen
vilde tage for stærk Varme og derved
ødelægges, bliver Kassernes Indhold holdt i
Bevægelse ved mek. Røreapparater. I St. f. disse
Kasser anvendes nu ogsaa meget de saakaldte
Malttromler, store liggende Jerntromler,
der kan rotere, og som er indrettede til
Gennemblæsning af Luft med passende Fugtighed
og Temperatur, oftest saaledes at Luften
indblæses gennem en central, gennemhullet
Cylinder, passerer det spirende Korn og gaar bort
gennem Tromlens gennemhullede Yderkappe.
Naar M. paa en af disse Maader, sædvanlig i
Løbet af 8 Dage, er bragt saa vidt i Spiringen
som ovf. nævnt, kaldes det Grønmalt, og
Spiringen afbrydes nu derved, at det udbredes
i et ganske tyndt Lag paa et tørt Gulv og
henligger her under hyppig Kastning, indtil det er
saa tørt, at Kimen er dræbt. Det er som Regel
i denne Tilstand, at det benyttes i
Spritfabrikkerne. Til Brug i Ølbryggerierne bliver det
derimod underkastet en yderligere Tørring paa
Maltkøller, hvilken Tørring i øvrigt ogsaa
undertiden foretages i de samme Tromler, der
har været benyttede til Spiringen, idet man
blæser tilstrækkelig varm Luft gennem disse. Af
Køller haves talrige Konstruktioner, men i
Hovedsagen bestaar de alle af et opmuret Rum,
forsynet med to Gulve, »Kølleflagerne«, af stærk
Traadfletning, paa hvilke M. anbringes.
Opvarmningen sker ved Hjælp af Luft, der
strømmer til forneden i Køllen og opvarmes ved at
passere en Del Rør, der er anbragte under
nederste Kølleflage, og gennem hvilke
Forbrændingsprodukterne fra et Ildsted trækker til
Skorstenen. Denne er anbragt inden i en, oven over
øverste Kølleflage anbragt Skorsten, saaledes
at Luften i denne opvarmes, hvorved opnaas et
kraftigt Lufttræk gennem hele Køllen. Det
færdig spirede M. anbringes paa den øverste Flage,
hvor Temperaturen selvfølgelig er lavest, og
befris her for den største Del af sit
Vandindhold. Efter at have henligget her 12—24 Timer
bringes det ned paa nederste Kølleflage, hvor
den egl. »Aftørring« finder St. ved en Temp.
af indtil 100°, undertiden endog derover;
sædvanlig er der paa begge Kølleflager anbragt
mek. Røreapparater, der bevirker en ensartet
Tørring. Grunden til, at man saaledes deler
Tørringsprocessen i to Afsnit, er den, at
medens Diastase som de fleste andre Fermenter
vel kan taale at udsættes for en høj Temp.,
naar der intet Vand er til Stede, saa ødelægges
den fuldstændig, naar den opvarmes til en
Temp., betydelig under 100°, i fugtig Tilstand.
Tillige vil Stivelsen, naar den opvarmes for
stærkt i vaad Tilstand, omdannes til Klister,
der da ved Aftørringen tørrer ind til en fast
hornagtig Masse, der ved de senere Arbejder i
Bryggeriet kun vanskelig paavirkes af Vand.
Man udfører derfor paa øverste Flage en
Tørring ved forholdsvis lav Temp., medens man
paa nederste Flage dels uddriver den sidste
Rest Vand, hvorved kun en ringe Del af
Diastasen ødelægges, dels søger at faa dannet forsk.
Brankningsprodukter, der giver den af det
færdige M. fremstillede Urt Farve og Aroma. Jo
højere man driver Temp. paa underste Flage,
des mørkere bliver Urten og det deraf
fremstillede Øl, ligesom selvfølgelig Øllets Smag
paavirkes i høj Grad. Vil man fremstille M. til
Pilsnerøl, aftørrer man saaledes ved en langt
lavere Temp., end naar man skal fremstille
Lagerølmalt, og endnu højere Temp. end ved
sidstnævnte anvendes ved Fremstillingen af
Münchenerølmalt. Under Tørringen vil en Del
af Stivelsen paavirkes af Diastasen, saaledes at
den omdannes til Dekstrin og Sukker, og det
færdige M. har derfor en udpræget sød Smag.
Ved Tørringen paa underste Flage løsnes en
Del af de tørrede Rodspirer, de saakaldte
Maltspirer ell. Maltkim, og falder ned
i det Rum, »Grisen«, hvor Ildstedet er anbragt.
De øvrige Maltspirer fraskilles i roterende,
gennemhullede Tromler og udgør p. Gr. a.
deres store Kvælstofindhold et værdifuldt
Kvægfoder. De maa fjernes fra M., da de ellers vilde
give Øllet en stærk bitter Smag og har en
uheldig Indvirkning paa Gæringen. Det færdige
M. bliver enten lagret i høje Dynger paa
Lofter ell. i en Silo. Farvemalt er M., der ved
Brænding i en Tromle paa lgn. Maade som
Kaffe har faaet en stærk Farveevne, og som
undertiden bruges i ringe Mængde som
Tilsætning til alm. M. for at give Øllet en stærkere
Farve. M. fremstilles enten i særlige
Maltgørerier, ell. disse er knyttede til
Bryggerier ell. Brænderier. (Litt.: Thausing,
»Theorie u. Praxis d. Malzbereitung u.
Bierfabrikation«; Lintner, »Die Malzbereitung«).
K. M.
Malt, Herred i det sydlige Nørrejylland,
Ribe Amt, omgives mod Ø., N. og V. af Anst,
Slavs, Skads og Gørding Herreder og mod S.
af Haderslev Amt (Frøs H.), hvorfra det skilles
ved Kongeaa. Dets største Udstrækning i S.—N.
er c. 24 km og i Ø.—V. c. 22. Hele Arealet er
322,8 km2, og det havde (1921) 3102 Gaarde og
Huse med 16031 Indb. (1901: 11828, 1850: 5646,
1801: 2897), altsaa c. 50 pr. km2. Overfladen er
gennemgaaende højtliggende, mange St. med
betydelige Bakkedrag; det højeste Parti findes
i Herredets NØ.-Hjørne (102 m) og sydligere,
NV. f. Læborg, et andet med Højder indtil 94
m, men iøvrigt forekommer mange St. Bakker
paa 70—80 m. Af Vandløb kan foruden
Kongeaaen nævnes dennes Tilløb, Vejen Aa, som paa
en Strækning danner Østgrænsen; endvidere,
paa Nordgræsen, Holmsaa (Tilløb til Varde Aa)
og i Midten Holsted Aa (Tilløb til Snedum Aa)
med mange Forgreninger. Jordbunden er i den
nordl. Del mager og sandet, for en stor Del
Hede; sydligere gennemgaaende betydelig
bedre, dog meget uensartet, fra skarpsandet til
frugtbar lermuldet, og Hede forekommer
pletvis næsten overalt; i Gennemsnit gaar der over
23 ha paa 1 Td. Hartkorn. Gammel Skov findes
i den sydøstlige Del, og spredt i Herredet
nyere Plantager, deriblandt den store Klelund
Plantage mod N. Af Arealet var 1919: 25860 ha
Ager, Eng og Have, 423 ha Tørvemose, 2935 ha
Skov og Plantage, 2898 ha Hede, 180 ha
Flyvesand og Klit og 105 ha Vandareal.
Husdyrholdet var 1920: 3525 Heste, 17857 Hornkvæg, 2504
Faar og 8457 Svin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
