- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mamluk - Mammalia - Mammea - Mammeitræ - Mammillaria - Mammillatuskridt - Mammon - Mammut - Mammutfyr - Mammuthule - Mammutpresse - Mammæ - Mammæa - Mamoré - Mamre Lund - Mamsel - Mamun - Mamuret Aziz - Man (Haar) - Man (Vægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Hære i Syrien, men hans egne M. lammede
hans Kraft og tvang ham til sidst til at
nedlægge Regeringen. En af Kaït-Bei’s tidligere
Slaver, El-Ghuri, kaaredes, over 60 Aar gl, 1501
til Sultan og hævdede Landets Uafhængighed
indtil 1516, da han faldt i Slaget ved Dâbik N.
f. Aleppo. Sejrherren, Selim I, tog 1517 Kairo
ved Storm og styrtede den sidste Sultan,
Tûmân-Bei. M. fik siden aldrig mere nogen Sultan
af deres egne, men deres Magt gik ikke helt
til Grunde. Tyrkerne blev snart nødte til at
overdrage M. en Del af Styrelsen af Landet. Det
deltes mellem 24 Anførere for Korpser af M.,
der med Titlen »Bei« hver styrede sin
Provins, hævede Skatter og Afgifter, førte
Befaling over den væbnede Styrke o. s. v., kun at
de betalte aarlig Tribut til den Pasha, som
Sultanen havde sendt til Landet som sin
Repræsentant. Napoleon overvandt 1798 gentagne
Gange M., men de vedblev dog efter
Franskmændenes Afmarch at have stor Magt, indtil
Mehemed Ali 1. Marts 1811 i Kastellet i Kairo
lod sine Albanesere nedhugge 480 M., som han
havde indbudt til sig. Samme Skæbne fik M. i
Provinserne, og deres afhuggede Hoveder
sendtes i Hundredevis til Kairo.
V. S.

Mammalia (lat.), Pattedyr.

Mammea L., Slægt af Guttiferæ med en
enkelt Art, M. americana L. (Mammeitræ),
et stort, smukt Træ med tæt Krone af
modsatte, kortstilkede, ovale og læderagtige Blade,
hvis Sidenerver løber parallelt, og polygame
Blomster, der sidder enkeltvis ell. faa sammen
i Bladhjørnerne. De har 4—6 hvide ell. lyst
rosafarvede, stærkt duftende Kronblade og
talrige Støvdragere. Frugten er en kugleformet,
rødlig gul Stenfrugt med 1—4 Stene; den
bliver c. 10 cm i Tværsnit og indeholder et
guldgult Kød, der har Smag som Abrikos, medens
Skallen er meget bitter. M. har hjemme i
Vestindien, men dyrkes alm. i Amerikas tropiske
Egne. Frugterne er meget yndede og spises raa
ell. syltede; de anvendes ogsaa til Fremstilling
af en Slags Vin, ligesom der af Blomsterne
laves en Likør (Eau de Créole). Veddet
benyttes til Gavntræ.
A. M.

Mammeitræ, se Mammea.

Mammillaria Haw., Kaktusslægt, oftest af
Kugleform og besat med kegle-, pyramide- ell.
halvkugleformede Vorter, der er ordnede efter
Spiraler og undertiden har en Fure paa
Oversiden. Vorternes Spidser bærer haarede
Areoler og Torne af meget forsk. Form.
Blomsterne fremkommer i Hjørnerne af Vorterne eller
fra Vorternes Overflade nærmere Areolerne;
de er gerne smaa, regelmæssige og
tragtformede og har hvide, lysegule ell. røde Farver.
Bærrene er kølleformede, saftige og glatte og
spises p. Gr. a. deres søde Smag. Over 50
Arter, der mest hører hjemme i Meksiko;
mange holdes i Kultur.
A. M.

Mammillatuskridt, en til Senonetagen
(Kridtformationen) hørende, næsten
udelukkende af Skalbrudstykker bestaaende
Kalkstensaflejring, hvori findes store Mængder af
Belemnitten Actinocamax mammillatus. M.
forekommer navnlig omtkr. Kristianstad i Østskaane.
J. P. R.

Mammon, et aramæisk Ord, der betyder
Ejendom, optaget i Ny Test. (Mat. 6, 24; Luk.
16, 9. 11. 13) som Betegnelse for verdslig
Rigdom, det som hersker i denne Verden i
Modsætning til Gud.
J. P.

Mammut, se Elefanter S. 861.

Mammutfyr, se Sequoja.

Mammuthule kaldes den største af alle
kendte Drypstenshuler. Den ligger S. f.
Louisville i Kentucky og strækker sig langs Green
River. Hovedgaleriet har en Længde af c. 16
km, Sideforgreningerne en Udstrækning af
tilsammen c. 300 km. Den indeslutter en Mængde
Vandløb og Søer, i hvilke der lever en
mærkelig Fauna. Luften er meget ren, og Temp.
konstant. Hulen var beboet i forhistorisk Tid;
til en Tid troede man, at et længere Ophold i
Hulen var et virksomt Middel mod
Lungetuberkulose.
J. P. R.

Mammutpresse, se Hurtigpresse.

Mammæ (lat.), se Bryster.

Mammæa, Moder til den rom. Kejser
Alexander Severus, havde under sin Søns
Regering stor Indflydelse paa Rigets Styrelse. Hun
var Skyld i, at Senatets Bet. atter steg, men
Soldaterne var misfornøjede og beskyldte
hende for Gerrighed. Hun blev myrdet 235 tillige
med sin Søn.
H. H. R.

Mamoré [mamå’ræ], Navn paa en Del af
den sydamerikanske Flod Madeiras øvre Løb
paa Grænsen af Brasilien og Bolivia. Navnet
anvendes paa Strækningen fra Guapays og Rio
Chimiores Forening til Guapores Indmunding i
Hovedstrømmen.
N. H. J.

Mamre Lund, egl. M.’s Terebinte, et helligt
Træ ved Hebron, kendt fra Abraham’s
Historie. M. er et Stednavn; i 1. Mos. 14, 24, der er
af sen Oprindelse, gøres M. til en Mand, Broder
til de to amoritiske Kæmper Aner og Eshkol.
J. P.

Mamsel (fr. mademoiselle), Jomfru, Frøken.

Mamun, arab. Kalif af Abbasidernes
Dynasti, 809—833, Søn af Harun al Raschid,
kæmpede sejrrig om Tronen med sin Broder
Emin. M. søgte forgæves at standse det
politiske Forfald, hvori Riget allerede i hans
Faders Tid var begyndt at komme. M. har i den
arab. Kulturhistorie stor Bet. som en ivrig
Beskytter af Videnskaberne.
J. Ø.

Mamuret Aziz, Mumuret-ul-Asis, Prov.
ell. Vilajet i det tyrk. Armenien. Arealet er
34300 km2 med c. 570000 Indb. I det bjergrige
Terrain, der gennemstrømmes af Eufrat, findes
Tigris’ Kilder. Foruden Muhammedanere lever
her nogle Jøder samt armeniske og jakobitiske
Kristne. Hovedstaden er Charput.
M. V.

Man er Betegnelse for de lange Haar, der
hos Hesten beklæder Halsens og Mankens
øverste Rand (ell. Kam). M. kaldes ofte fejlagtig
Manke.
H. G.

Man (Mæn, tyrkisk Batman,
Bætmæn), pers. Vægt af meget forsk. Størrelse:
1) lille (Teheran) M. = 640 Miskal = 2,944 kg,
den mest benyttede; 2) Tebris ell. Aserbeidschan
M. = 1000 Miskal = 4,59 kg, anvendes ofte; 3)
M.-ischahi (kgl. M.), Ispahan, Schiraz eller
Rescht M. = 1280 Miskal = 5,8752 kg; 4)
Maghara M. = 1250 Miskal = 5,7375 kg; 5)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free