Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandhælg - Mandi - Mandibler - Mandingo - Mandinka - Mandix, Jacob - Mandolin - Mandorla - Mandragora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optræde som Sagsøger paa Tinge, kunde han ikke,
saa længe Mandhælgløsheden varede, søge
Beskyttelse hos Domstolene mod Krænkelser,
tilføjede ham af andre, men maatte vente med
at paatale dem, indtil han havde generhvervet
sin M. Fortabelse af M. idømtes i Reglen af
Herredstinget og virkede da kun indenfor
Herredet, men iflg. Erik’s sjæll. Lov kunde Sagen
forfølges videre ind for Landstinget, og der
kunde da, naar den paagældende heller ikke
her rettede for sig, i H. t. Landstingets Dom
indtræde Mandhælgløshed i hele Landet. Ogsaa
Valdemar’s sjæll. Lov kender Begrebet
Mandhælgsfortabelse, men staar paa et ældre
Standpunkt, idet den endnu herved forstaar egl.
Fredløshed, blot begrænset til Herredet.
P. J. J.
Betegnelsen (oldn. mannhelgi og mannhelgr,
oldsv. mannhælghi, mannhælgh) er ligeledes
vel kendt i ældre norsk og sv. Ret, hvorhos den
fra den første er gaaet over i den yngre isl.
Lovbog, Jonsbogen. I norsk-islandsk Lovsprog
bruges Ordet tillige om det Afsnit af de gl.
Lovbøger, der omhandler voldelige Angreb paa
Person (ogsaa kaldet »Mandhelgebolken«).
(E. H.). Abs. T.
Mandi, indobritisk Vasalstat i det østlige
Pandshab, har et Areal af 2929 km2 med (1911)
181110 Indb., overvejende Hinduer, 2799
Muhammedanere. M. er opfyldt af Himalajas
sydlige Kæder. Dalene er frugtbare, og Jorden
indeholder Jern og Stensalt. Hovedstaden M.
ligger ved Bias og har 7000 Indb.
M. V.
Mandibler, d. s. s. Kindbakker.
Mandingo (Mandinka), vestafrikansk
Negerstamme, lever i Senegambien N. f.
Kong-Bjergene. De er i Sprog og Udseende ægte
Negre, men det store Omraade, over hvilket de
har blandet sig, bevirker, at M. ikke har nogen
ensartet fysisk Type. Af sproglige Grunde
sammenfatter man dem med Bambara, Vei og Susa
til en Gruppe, de saakaldte Mande-Folk. M.,
der tæller 6—8 Mill., lever som Agerdyrkere og
Handlende; deres Industri (Smede- og
Læderarbejder) staar meget højt. Før Fulberne
bemægtigede sig Herredømmet i det vestlige
Afrika, var M. det vigtigste Folk her: i 12. Aarh.
skal nogle Stammer have antaget Islam, i 13.
Aarh. grundedes det store Rige Mali, der
naaede sin største Magt og Udstrækning omtr.
100 Aar senere, da det besøgtes af den arab.
Rejsende Ibn Batuta, men allerede ved Midten
af 15. Aarh. havde indre Splid og Tuaregernes
Angreb svækket Riget, der helt omstyrtedes af
Fulberne. (Litt.: Mungo Park, Travels in
the interior districts of Africa [London 1799];
H. Barth, »Reisen und Entdeckungen in
Nord- und Centralafrika« [Gotha 1856]; H.
Steinthal, »Die Mandenegersprachen«
(Berlin 1867); B. Anderson, Journey to Musardu
[New York 1870]; Berenger-Féraud, Les
peuplades de la Sénégambia [Paris 1879];
Tautain, i Revue d’ethnographie, 3 Bd [Paris
1882]).
(C. Fr.). N. H. J.
Mandinka, se Mandingo.
Mandix [’mandeks], Jacob, dansk
Nationaløkonomi og Embedsmand, f. 18. Jan. 1758 i
Kbhvn, d. 22. Maj 1831 i Sorø, Student 1774,
cand. theol. 1777, cand. juris 1778, cand. philol.
1779, studerede 1781—83 Statsvidenskab i
Göttingen, opholdt sig endvidere i Frankrig,
England og Holland, 1783 Auskultant i
Rentekammeret, 1786 Revisor ved Kontoret for Tilsyn
med Umyndiges Midler, 1790 Sekretær og Chef
for det fynske og jyske Landvæsenskontor, 1797
Chef for det danske og norske Tabelkontor,
Amtmand paa Bornholm 1801, 1804 Kommitteret
i Rentekammeret, 1807 tillige administrerende
Medlem af Direktionen for Kreditkassen, 1822
Deputeret i Rentekammeret, fik 1830 efter
Ansøgning Dispensation fra sine
Embedsforretninger, Afsked 1831. Foruden at yde fl. Bidrag
til »Minerva«, »Lærde Efterretninger« o. a. og
at redigere Bogstaverne R og V til
Videnskabernes Selskabs danske Ordbog, skrev M.
»Forsøg til en systematisk Haandbog over den
danske Landvæsensret« (I—II 1800, 2. omarbejdede
Udg. under Titel »Haandbog i den danske
Landvæsensret« I—II, 1813, med Tillæg 1829)
og »Om det danske Kammervæsen, en
Haandbog for Embedsmænd ved Rentekammeret og
hvem ellers danske Kammersager vedkomme«
(1820), begge Værker, der vandt stor Anseelse
og benyttedes meget i Praksis. Af mindre spc.
Karakter var M.’s lille Oversigt »Danmarks
Tilstand for omtr. tresindstyve Aar siden
sammenlignet med den nuværende« (1830); derimod
er Bogen »Om Danmarks Lovgivning i Kong
Christian 5.’s Tid« (1831) nærmest et
Lovrepertorium. — M.’s Datter Lucie var gift med B. S.
Ingemann.
Fz. D.
Mandolin, et
Strengeinstrument af Lutfam.,
langt mindre end Luten og
med dybere hvælvet
Lydkasse. Det anvendes
endnu i Italien og
forekommer i to væsentlig forsk.
Former, den
neapolitanske M., med fire
Strengepar, og den milanesiske,
med fem ell. seks
Strengepar. M.’s Hals er, ligesom
Lutens, forsynet med
Tværbaand, og den
spilles med et Plektron.
S. L.
 |
| Mandolin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
