Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manganlegeringer. - Manganmellemilte - Manganmonoxyd - Manganoforbindelser - Manganofyl - Manganohydroxyd - Manganokarbonat - Manganoklorid - Manganonitrat - Manganooxyd - Manganosit - Manganosulfat - Manganosulfid - Manganoverilte - Manganoversurt Kali - Manganoversyre - Manganoxyd - Manganoxydul - Manganoxyduloxyd - Manganperoxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
% Kobber, 15 % Mangan og 5 % Zink, lader
sig let bearbejde og kan antage en smuk
Politur (se Mangan).
(O. C.). M. M-r.
Manganmellemilte,
Manganoxyduloxyd, Mangano-Manganioxyd, Mn3
O4, findes i Naturen som Hausmannit, der
krystalliserer i mørke, metalglinsende,
kvadratiske Pyramider af Vægtfylden 4,85. M. kan
fremstilles ved Glødning af andre Manganilter
ell. Manganokarbonat under Luftens Adgang, og
faas paa denne Maade som et kanelbrunt
Pulver, som ved Opvarmning med fortyndet
Svovlsyre ell. Salpetersyre spaltes i Manganooxyd,
som opløses, og Manganover ilte, der efterlades
uopløst som Hydroxyd. Ved Opvarmning med
Saltsyre giver M. Klor og Manganoklorid. M.
faas i vandholdig Tilstand ved at opvarme en
ammoniumkloridholdig, ammoniakalsk Opløsning
af Manganoklorid med friskt fældet,
vandholdigt Manganoverilte. 2Mn++ + 4OH÷ + MnO2=
Mn3O4+2H2O. M. maa opfattes som
Mainganosaltet af den svage Syre, HO—MnOO (se
Manganihydroxyd).
M. M-r.
Manganmonoxyd, d. s. s. Manganooxyd.
Manganoforbindelser er Forbindelser af
det divalente (togyldige) Mangan, svarende til
Iltet Manganooxyd. De krystallinske
Manganosalte er svagt rosenrøde, de amorfe næsten
farveløse. Opløsninger af Manganosalte fældes ikke
af Svovlbrinte, derimod giver de med
Ammonium ell. Natriumsulfid et blegrødt Bundfald af
Manganosulfid.
M. M-r.
Manganofyl, se Glimmer.
Manganohydroxyd, se Manganooxyd.
Manganokarbonat, Mangankarbonat,
kulsurt Manganforilte, MnCO3,
forekommer i Naturen som Mineralet
Manganspat i rosenrøde, gennemskinnelige,
glasglinsende Krystaller, isomorfe med Kalkspat. Det
faas som et hvidt i Vand uopløseligt Bundfald
ved at fælde en Opløsning af et Manganosalt
med en Opløsning af et Alkalikarbonat. I fugtig
Tilstand bliver det brunligt i Luften, idet det
iltes, saa det kommer til at indeholde højere
Manganilter. Ved Glødning i Brint ell. uden
Luftens Adgang giver det Manganooxyd, MnO;
glødes det i Luften, dannes Manganmellemilte,
Mn3O4; glødes det i Ilt dannes Manganioxyd,
Mn2O3. M. opløses i alm. fortyndede Syrer
under Dannelse af de tilsvarende Manganosalte.
M. M-r.
Manganoklorid, Manganklorid,
Mangankloryre, Klormangan, MnCl2,
vindes som Biprodukt ved Fremstilling af Klor
efter Weldon’s Metode, idet man her behandler
Manganoverilte med Saltsyre, hvorved der
dannes M. og Klor. Opløsningen af M. befries for
Urenheder og giver ved Inddampning og
Afkøling lyserøde henflydende Krystaller af
MnCl2,4H2O. Opvarmes dette, smelter det i
Krystalvandet, som derpaa ved stærkere
Ophedning fordamper, og der dannes vandfrit M.,
som en henflydende Masse. Vandfrit M. smelter
ved Rødglødhede og stivner ved Afkøling bladet
krystallinsk.
M. M-r.
Manganonitrat, Mn(NO3)2, 6H2O, faas ved
Opløsning af Manganokarbonat i Salpetersyre;
Opløsningen giver ved Inddampning til stærk
Koncentration og Afkøling henflydende
Krystaller af M. M. giver ved Ophedning til
henimod 200° Manganoverilte.
M. M-r.
Manganooxyd, Manganforilte,
Manganoxydul, MnO, faas som et lysegrønt
Pulver ved at gløde et af de højere Ilter
i en Brintstrøm eller ved at gløde
Manganokarbonat eller Manganooxalat under
Luftens Adgang. Det ilter sig hurtig i Luften og
bliver brunt. Forekommer i Naturen som
Manganosit. Manganohydroxyd,
Manganforiltehydrat,
Manganhydroxydul Mn(OH)2, faas som et hvidt Bundfald
ved at fælde en Opløsning af et Manganosalt
med en Opløsning af et Alkalihydroxyd; det ilter
sig straks i Luften og bliver brunt; i Naturen
forekommer det som Pyrochroit.
M. M-r.
Manganosit, et smaragdgrønt Mineral,
bestaar af Manganoxydul (MnO) og forekommer
i smaa regulære Oktaedre i Dolomit ved
Långban i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
Manganosulfat, Mangansulfat,
svovlsurt Manganforilte, MnSO4, fremstilles
ved Opvarmning af Mangansperoxyd, som i
Forvejen er renset ved Udvaskning med fortyndet
Salpetersyre, med koncentreret Svovlsyre til
Rødglødhede og Udtrækning af den glødede
Masse med Vand, 2MnO2+2H2SO4=2MnSO4+
2H2O+O2. Ved Glødningen omdannes
tilstedeværende Sulfater af Jern o. a. til Ilter, medens
M. taaler Glødhede. Efter Filtrering og
Inddampning udkrystalliseres M. af Opløsningen
med et Vandindhold fra 1—7 Molekyler pr
Molekyle M., alt efter, ved hvilken Temp.
Udkrystallisationen finder Sted. Saaledes faas under
6° MnSO4,7H2O, ved 15—20° faas MnSO4,5H2O.
M. danner rosenrøde i Vand letopløselige
Krystaller. Anvendes i Medicinen, til
Porcelænsmaleri og i Farveriet.
M. M-r.
Manganosulfid, se Mangansulfid.
Manganoverilte, se Manganperoxyd.
Manganoversurt Kali, se
Kaliumpermanganat.
Manganoversyre, HMO4, er analog med
Kloroversyre. M. dannes ved Opløsning af
Manganoversyreanhydrid,
Manganheptoxyd, Mn2O7, i Isvand; den har
en intensiv violet Farve. Opløsningen spaltes
ved svag Opvarmning, idet der udskilles
Manganperoxydhydrat. M. Salte kaldes
Permaniganater. Manganoversyreanhydrid kan faas som
en grønligsort, metalglinsende tyk Olie ved at
drysse Kaliumpermanganat i smaa Portioner
i afkølet, lidt fortyndet Svovlsyre. Det virker
ganske overordentlig stærkt iltende, saaledes
antændes Papir, naar det bringes i Berøring
dermed.
M. M-r.
Manganoxyd, se Manganioxyd.
Manganoxydul, d. s. s. Manganooxyd.
Manganoxyduloxyd, d. s. s.
Manganmellemilte.
Manganperoxyd, Mangansuperoxyd,
Manganhyperoxyd,
Manganoverilte, MnO2, findes i Naturen som Mineralet
Brunsten ell. Pyrolusit, sort, enten
krystallinsk ell. tæt jordagtig. Det er den
Manganforbindelse, som hyppigst forekommer i
Naturen; sjældnere forekommer M. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>