Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manganperoxyd - Mangansalte - Manganspat - Manganstaal - Mangansulfat - Mangansulfid - Mangansuperoxyd - Mangansyre - Mangantveilte - Manganviolet - Mangareva - Mangbuttu - Mangefold - Mangefoldspunkt - Mangefoldstangent - Mangefoldstelegrafi - mangehannet - mangehovedet Rod - mangehunnet - Mangekant - Mangelin - Mangelspaategning - Mangeløv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polianit, der har større Haardhed end
Brunsten. M. kan fremstilles i ren Tilstand ved at
opvarme Manganonitrat til c. 200°. Ved
Glødning under Luftens Adgang spaltes M. til
Manganmellemilte og Ilt; glødes M. i en Ildstrøm,
dannes Manganioxyd og Ilt. Ophedes M. med
koncentreret Svovlsyre til Rødglødhede, dannes
der Manganosulfat under Iltudvikling. Ved
Opvarmning med Saltsyre giver M.
Manganoklorid og frit Klor. Det anvendes derfor til
Fabrikation af Klor (s. d.) efter Weldon’s
Metode. Det benyttes endvidere som Depolarisator
i Leclanche’s Elementer og i Tørelementer for
at ilte Brinten, der dannes ved Elementernes
positive Pol, endvidere i Glasværkerne til
Affarvning af Glas og som Raamateriale til
Fremstilling af alle andre Manganforbindelser.
Fældes en Opløsning af et Manganosalt med et
Alkalihydroxyd, og iltes det derved fældede
Manganohydroxyd ved Kogning med Brom ell.
Klor, faas et vandholdigt M., der ofte kaldes
Manganperexydhydrat,
Mangansuperoxydhydrat,
Manganoveriltehydrat, som et sort Pulver. Dette faas
ogsaa ved Behandling af Manganmellemilte ell.
Manganioxyd med Svovlsyre ell. Salpetersyre.
Manganperoxydhydratets Vandindhold veksler
med Fremstillingsomstændighederne. Det har
Karakter af en meget svag Syre, hvis Salte
kaldes Manganitter.
M. M-r.
Mangansalte, se
Manganoforbindelser.
Manganspat (Rhodokrosit), et Mineral,
som bestaar af Mangankarbonat (MnCO3) og
krystalliserer romboedrisk, isomorf med
Kalkspat. Farven er rosenrød, jernholdige
Varieteter kan være brune; ogsaa kalkholdige
Varieteter (Manganokalcit) forekommer. M.
findes ret alm. paa Malmgange sammen med
Sølv-, Bly- og Kobbermalme, saaledes ved
Schemnitz og Kapnik i Ungarn, Freiberg i
Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Manganstaal, se Jern, smedeligt.
Mangansulfat, se Manganosulfat.
Mangansulfid. Der kendes to Sulfider af
Mangan; det vigtigste af disse er
Manganosulfid, Svovlmangan, MnS, der
forekommer i Naturen som Manganglans og
fremstilles i vandholdig Tilstand ved Fældning
af Manganosaltopløsninger med
Ammoniumsulfid, som et blegrødt Bundfald, der er
letopløseligt i fortyndede Syrer under Udvikling af
Svovlbrinte; det vandholdige M. kendes ogsaa
i en grøn Modifikation. I Naturen findes ogsaa,
men sjældent, et andet M., nemlig
Mangandisulfid, MnS2, der kaldes Hauerit og
krystalliserer regulært ligesom Svovlkis.
M. M-r.
Mangansuperoxyd, se Manganperoxyd.
Mangansyre, se Kaliummanganat og
Manganater.
Mangantveilte, se Manganioxyd.
Manganviolet, se Manganisalte.
Mangareva, se Tuamoto-Øer.
Mangbuttu, se Monbuttu.
Mangefold (mat.), d. s. s. Multiplum.
Mangefoldspunkt (mat.) paa en Kurve
kaldes et Punkt, hvorigennem Kurven gaar flere
Gange; se Dobbeltpunkt, der er et
specielt Tilfælde af M.
Chr. C.
Mangefoldstangent (mat.) til en Kurve
kaldes en Linie, der er Tangent til Kurven i
fl. forsk. Punkter.
Chr. C.
Mangefoldstelegrafi, se
Multiplekstelegrafi.
mangehannet (bot.) kaldes en Blomst med
fl. end 20 Støvdragere; deraf Betegnelsen
Mangehannede (Polyandria), den 13. Klasse i
Linné’s System, som karakteriseres af Blomster
med fl. end 20 fri Støvdragere, der er fæstede
til Blomsterbunden.
A. M.
mangehovedet Rod (bot.) betegner en
lodret Rodstok med blivende Primrod (Pælerod);
oven for denne findes det rodstokformede
Primskud, der aarlig frembringer ny Grene, hvorved
Planten med m. R. faar en udpræget tueformet
Vækst. Eksempler: Mælkebøtte, Engelskgræs,
Vejbred, Skræppe o. m. fl. Se for øvrigt
Rodstok og Skud.
A. M.
mangehunnet (bot.) kaldes en Blomst med
talrige fri Støvveje ell. Grifler, deraf
Betegnelsen Mangehunnede (Polygynia), en Orden
i Linné’s System, der karakteriseres af
Blomster med 12 til mange fri Støvveje ell. Grifler.
A. M.
Mangekant (mat.), se Polygon.
Mangelin, Perlevægt i det ostindiske
Præsidentskab Madras, = 0,3888 g.
H. J. N.
Mangelspaategning. Naar et Dokument
angaaende en fast Ejendom indsendes til
Tinglæsning, skal iflg. D. L. af 28. Marts 1845 § 11
Retsskriveren paase, at der ikke ved
Dokumentet tinglæses noget til Skade for en Tredjemand,
som iflg. et ældre tinglæst Dokument i en ell.
anden Retning har en Rettighed over
Ejendommen, medmindre der i Dokumentet findes
gyldig Paategning fra vedk. Tredjemands Side om
Rettighedens Udslettelse. Retsskriveren skal vel
ikke nægte at lade Dokumentet tinglæse, hvis
slig Paategning ikke findes, men han skal i saa
Fald forsyne det med en Anmærkning om den
paagældende Mangel i vedkommendes Hjemmel,
hvilken Anmærkning kaldes M. Den, der
saaledes faar Attest for manglende Hjemmel, vil
herefter staa uden formel Adkomst i den
paagældende Retning, indtil han skaffer sig
behørig Legitimation enten ved Paategning fra
den berettigede ell. ved at vinde Ejendoms- ell.
Mortifikationsdom.
K. B.
Mangeløv (norsk Telg, Dryopteris Adans.),
Slægt af Engelsødfamilien, mest anselige
Bregner med enkelt ell. dobbelt fjernsnitdelte Blade
af blød Konsistens. De kredsrunde Frugthobe
er dækket af et nyreformet Slør ell. nøgne.
Talrige Arter, spredt over det meste af Jorden.
I Danmark og Norge findes nogle Arter, der
dels henføres til Underslægten Lastrea (de
egl. M.-Arter), dels til Underslægten
Phegopteris (Egebregne). Den hyppigst
forekommende af den førstnævnte Underslægt er
Almindelig M., Orme-Telg (D. filix-mas
(L.) Schott., se Fig.). Den bliver fra 60 cm til
over 1,20 m høj og har tragtformet samlede
Blade; disse har en kort Stilk og er
fjersnitdelte mel fligede Afsnit ell. dobbelt
fjersnitdelte; Afsnittene af første Orden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
