Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangeløv - Manger - Mangfoldiggørelsesapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lancetdannede. Alm. M. er meget hyppig i Skove, langs
Stengærder og lgn. skyggefulde St. Dens
Rodstok har i meget lange Tider været anvendt til
Fremstilling af Lægemidler (se Bregnerod).
Bladene skal i Sibirien undertiden benyttes til
Erstatning for Humle. Hos Butfinnet M.
(D. cristata [L.] Gray.), der bliver 45—60 cm
høj, er Bladene enkelt fjersnitdelte; Afsnittene
af første Orden er triangelægdannede og dybt
fligede; Stilken er lige lang med ell. lidt
kortere end Pladen. De fruktificerende Blade er
længere end de golde og fastere byggede.
Butfinnet M. vokser paa fugtige St., Moser o. l.;
den er temmelig sjælden i begge Lande; i
Norge findes den kun i det sydøstlige.
Skarpfinnet M., Brod-Telg (D. spinulosa [O.
F. Müll.] Kunitze) bliver 30—60 cm høj og har
dobbelt fjersnitdelte Blade, der ej er
forsynede med Kirtler paa Undersiden; Afsnittene er
æg-lancetdannede. Den vokser alm. paa lgn.
Lokaliteter som Alm. M. En Form af foreg.,
der ofte betegnes som særlig Art, D. dilatata
(Hoffm.) Gray, er større og har 2—4-dobbelt
fjersnitdelte Blade med smaa Kirtler paa
Undersiden. Medens alle de nævnte Arters
Bladstilke har 5—11 Karstrenge, udmærker de flg.
sig ved kun at have 2. Kær-M., Myr-Telg
(D. thelypteris (L.) Gray) bliver 30—45 cm høj
og har krybende, tynd og sort Rodstok (hos alle
de andre Arter er den opstigende ell. opret).
Bladstilken er lang, undertiden længere end
Pladen, og uden Avner; Bladpladen er enkelt
fjernitdelt; Afsnittene af sidste Orden er
helrandede ell. kun svagt rundbugtede; ingen
Kirtler. Kær-M. vokser alm. i Moser og paa Enge.
Hos Bjærg-M., Berg-Telg (D. oreopteris
(Ehrh.) Maxon) der bliver 45—90 cm høj,
sidder Bladene tættere sammen; de har en kort
Stilk med faa Avner; i øvrigt er Bladene som
hos foreg. Art; kun har de smaa Kirtler paa
Undersiden. Bjerg-M. findes paa tørrere
Lokaliteter end Kær-M., mest i Skove; den
er temmelig sjælden i Danmark og forekommer
væsentlig kun i det sydlige og vestlige Norge.
Af Underslægten Egebregne, der iøvrigt
mest tæller tropiske Arter, findes i Danmark
og Norge 2 Arter, begge med tynd og krybende
Rodstok og fjerntstillede Blade; Frugthobene er
nøgne. Tredelt Egebregne (D. pulchella
Salisb.) Hayek. har 3 Gange fjersnitdelte,
trekantet-murskedannede og glatte Blade;
den er ret almindelig i Skove eller paa
skyggede St. i Danmark og Norge og bliver 10—40
cm høj. Dunhaaret Egebregne (D.
phegopteris (L.) C. Chr.) har 2 Gange fjersnitdelte,
trekantetægdannede og dunhaarede Blade; den
vokser ligeledes i Skove, men holder sig til
fugtigere St. og er i Danmark mindre alm. end
Tredelt Egebregne, medens den er alm. i
Norge; den bliver 25—50 cm høj.
A. M.
Manger, Herred, Nordhordland’s
Sorenskriveri, Søndre Hordland Fylke (1921) 4588
Indb. Herredet grænser mod N. til Lindaas,
mod Ø. til Alversund, mod S. til Herlø
Herreder, mod V. til Havet. Det udgør eet
Præstegæld med 3 Sogne: Manger, Bø og Sæbø.
Det omfatter største Delen af Radøen samt
en Del Øer V. f. Hjelte-(Fedje-)fjorden yderst
ud mod Havet. Den førstnævnte Ø bestaar af
talrige langstrakte, lave Højdedrag med
mellemliggende Dale. Elvene rinder langsomt
gennem Dalene og er i Alm. ubetydelige; dog
dannes hist og her Fosse, stærke nok til at drive
smaa Møllebrug. Baade Højdedrag og Dale er
skovbare. Ved M. Kirke er der dog lidt
frodigere Løvvegetation med store og smukke
Asketræer. Øgaarden V. f.
Hjelte-(Fedje-)fjord bestaar af træbare Klippeøer med spredte
Gaarde. Sælø er den største af disse; af den
ligger de nordlige 2/3 Dele i Herredet. Mellem
Øgaarden og Radøen gaar den c. 6 km brede
Hjelte-(Fedje-)fjord. Den afsætter
Mangerfjord, som gennem sin Fortsættelse
Radøfjorden staar i Forbindelse med
Osterfjorden. Fjorden ell. Sundet er c.
22 km lang og 1/2—3 km bred.
Lygrefjorden i N. og Radøfjorden i S. forbindes ved det
trange Radøsund, der munder ud i
Radøfjord ved Alversund Kirke. For øvrigt gaar
talrige mindre Fjorde og Vaage ind i Landet.
Den højeste Top i Herredet Ø. f. M. Kirke er
210 m, Kalsaas Fjæld er 151 m; disse er de
betydeligste Højder. Af Vande findes mange,
men smaa; Hatlandsvand (1,10 km2) er
det største. Jordbunden er ganske godt skikket
for Agerbrug, Beiterne er tarvelige, men
tilstrækkelige. Skov til Brændsel findes ikke, men
der er rigelig Tilgang paa Brændetørv. Af
Næringsveje er Jordbrug, Fædrift samt Fiskeri de
vigtigste. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Hermetikfabriker, Mejerier, en Tørvefabrik.
Herredets Areal er 100,73 km2. Antagen Formue 1921
7062929 Kr og Indtægt 2048815 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Joh. Vibe, »Søndre
Bergenhus Amt« [Kria 1896]).
(J. F. W. H.). M. H.
 |
| Almindelig Mangeløv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
