Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangkassar (By) - Mangkassar - Mangkassar-Strædet - Manglebræt - Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmændenes Boliger og Privathuse,
medens Forretningslivet koncentrerer sig i den
malajiske By. Indbyggerne er Mangkassarer,
Buginesere, Kinesere (2700) og Europæere (948).
Havnen er god og siden 1846 Frihavn. Der
udføres Kaffe, Muskat, Kryddernelliker, Copra,
Gummi, Sandeltræ, Huder. M. var i 17. Aarh.
Hovedstad i et Rige M., der omfattede den
største Del af Celebes. Det blev 1668 erobret af
Hollænderne.
M. V.
Mangkassar (Makassar), Folkestamme
af den malajiske Sprogæt, bebor sammen med
de nærbeslægtede Bugi den sydvestligste af
Celebes’ Halvøer. I Udseende og Levevis
ligner de meget Bugi.
M. V.
Mangkassar-Strædet
(Makassar-Strædet), Havarm mellem Øerne Borneo og
Celebes, der forbinder Java-Søen med Celebes-Søen.
Bredden er gennemsnitlig 140 km. Mod N. er
Dybden over 2000 m, mod S. mindre end 1000 m.
M. V.
Manglebræt, Manglefjæl
(Mangletræ), er en Del af det Værktøj, som anvendtes,
før man kendte de mek. Redskaber til at
mangle (rulle) det vaskede Linnedtøj. Dertil
hørte Mangleholtet, en Rundstok,
hvorom Tøjet vikledes. M. fattedes med begge
Hænder ved dets Endesider og pressedes haardt
ned mod et glat Underlag med en rullende
Bevægelse af Holtet frem og tilbage, indtil det
omviklede Tøj havde faaet Fasthed og Glathed.
Det fandtes i ethvert Hjem og var et
uundværligt Redskab i kvindelige Hænder, da Linnedets
smukke Behandling var Husmoderens Stolthed.
Af den Grund blev M. en Kærestegave, som saa
mange andre Ting, der kun brugtes i
Kvindehænder, og fik en Udsmykning med Snitværk
efter Giverens Evne. Det ældste danske, der
kendes, er fra 1590, og langt ind i det 17. Aarh.
fik de ofte i Danmark (i Norge endnu helt ind
i 19. Aarh.) en stilfuld Udførelse i Relief, ofte
med figurlige Fremstillinger i godt Snit.
Hyppigere forekommer de dog i Fladsnit ell.
Kærvsnit (norsk Karveskur), udført med Passer og
Tollekniv af de forelskede Bønderkarle og
Sømænd. M. forekommer i Schwaben og Hessen,
men hyppigere er de i Nordtyskland, Holland,
hvor den kunstneriske Udsmykning er ældst, og
i hele Norden, Island indbefattet. Den typisk
set ældste Form forekommer i Vestnorge og
paa Island og peger tilbage paa en Urtype i
Form af et tyndt Bræt, der ved en Snor har
været spændt i en flad Bue; disse
M. mangler Haandtag, og det
samme er Tilfældet med de holl. og
nordfrisiske M. Ellers findes altid
et saadant, ofte i rig Udstyrelse.
Dets yngre nord. Form er oftest
en Hest. Da Rullerne, der opr. hed
Manglekasser, kom, gik M.
efterhaanden af Brug, men
anvendes dog hist og her endnu, og til
for faa Aar siden bevaredes de
trofast i Slægtled. M. har forskellig
Længde, afpasset efter den
brugendes Armlængde, i Gennemsnit 65
cm, men de ældste er en halv Snes
cm kortere; de islandske endnu
mindre. (Litt.: Bernh. Olsen,
»Kærestegaver« [Festskr. t. H. F.
Feilberg 1911]; Harry Fett,
»Yngre norsk Folkeornamentik paa
M. [Kria 1905]; H. Schetelig,
Karveskur paa Vestlandet [Bergens
Mus.s Aarbok 1913]).
(Bernh. O.). J. O.
 |
| Manglebræt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
