Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangler - Mangletræ - Mango - Mangold, Karl Amand - Mangor, Anna Marie - Mangor, Christian Elovius - Mangostan - Mangotræ - Mangrove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og Norge, i de fleste andre Lande ved
særlige Handelslovbøger, uddannet en Række
mere præcise Regler om M., for saa vidt den
egl. Vareomsætning ell. Varehandel angaar, se
iøvrigt Skjulte Fejl og Ædiliske
Edikt.
K. B.
Mangletræ, se Manglebræt.
Mango, se Mangifera.
Mangold [’mangålt], Karl Amand, tysk
Komponist (1813—89), var først Violinist,
senere Hofkapelmester i Darmstadt (indtil 1869).
M. har navnlig komponeret en Række melodiøse
og virkningsfulde Mandskvartetter, der nyder
Folkeyndest i Tyskland.
W. B.
Mangor [’maŋgå’r], Anna Marie, f. Bang,
dansk Forfatterinde af forsk. Kogebøger, f. 12.
Juni 1781, d. 16. Maj
1865, ægtede 1800
Fuldmægtig i Hof- og
Stadsretten, senere Grosserer
i Kbhvn V. N. Mangor.
Allerede 1812 blev hun
Enke og levede derefter
i adskillige Aar med sine
3 Døtre under trange
økonomiske Forhold, der
dog efterhaanden
forbedredes saaledes ved de
ret betydelige
Indtægter, hendes
Forfattervirksomhed indbragte hende,
at hun i sine sidste Aar
var fri for Bekymringer
for Udkommet. Hendes
Hovedværk »Kogebog
for smaa
Husholdninger«, som udkom 1837,
blev 1910 trykt i 40. Opl.
(i alt 220000
Eksemplarer). Den er oversat paa
fl. Sprog. Fortsættelsen
af denne Bog udkom
1841 og foreligger nu i
29. Opl. En Syltebog, som M. udgav 1840, har
1910 naaet 34. Opl. (i alt 110000 Eksemplarer).
Foruden disse aneget kendte Kogebøger har M.
udg. adskillige mindre betydelige Arbejder, f.
Eks. »Kogebog for Smaapiger«, »Kogebog for
Soldaten i Felten«, »En Bedstemoders
Fortællinger til sine Børnebørn« m. fl.
R. H.
Mangor [’maŋgå’r], Christian Elovius,
dansk Læge, f. 16. Jan. 1739 i Lyngby, d. 17.
Marts 1801 i Kbhvn. Efter at være udnævnt til
Hospitalsmedikus i Kristiansand 1763 blev M.
Dr. med. 1764 og Landfysikus i Viborg 1767.
Han fcrflyttedets til Næstved 1776 efter forgæves
at have forsøgt at blive Prof. ved Univ. 1774,
og endelig blev han Stadsfysikus i Kbhvn 1783.
M. var en dygtig, men meget urolig Mand, der
beskæftigede sig med mange Ting. I Viborg fik
han Bevilling til at anlægge et Bogtrykkeri
1771, i Kbhvn havde han betydelig Del i
Omordningen af Fattigvæsenet 1799, var Medlem
af Direktionen og senere Formand i
Borgerdydsselskabet, arbejdede ivrig for
Tilvejebringelsen af Anstalter til Druknendes Redning og
var desuden en stærkt beskæftiget Læge. Af
hans Skrifter var foruden en Del populære
Afhandlinger kun hans Disputats af nogen
Betydning.
G. N.
Mangostan, se Garcinia og Mangifera.
Mangotræ, se Mangifera.
Mangrove betegner en Art Sumpe, der er
yderst alm. udbredte langs tropiske Haves
Kyster, hvor disse er flade og Vandet i Ro, altsaa
mest i Bugter, Laguner og ved Mundingerne af
Floder. Tidevandsbevægelserne er her
udprægede. Bunden i M. er gerne meget løs; den
bestaar af blødt, dybt og blaasort Dynd, opfyldt
af en Mængde organiske Dele, der gærer og
forraadner meget stærkt under Udvikling af
stinkende Luftarter. Dyndet er sikkert meget rigt
paa Bakterier, der gør M. til et yderst usundt
Opholdssted for Mennesker. M.-Sumpene
strækker sig ofte langt ind i Landet langs Floderne,
hvor Vandet ikke længere er salt, men mere
ell. mindre brakt.
Til M. er knyttet en meget ejendommelig
Vegetation (M.-Vegetationen), der
er noget forsk. paa den østlige og vestlige
Halvkugle; A. F. W. Schimper skelner derfor
mellem den østlige og den vestlige
M.-Vegetation. Karakterplanterne i den første, der
er rigest paa Arter, er især: Rhizophora
mucronata Lam., Bruguiera gymnorhiza Lam. o. a.
Arter, Sonneratia acida L. o. a. Arter, Ægiceras
majus Gärtn., Avicennia officinalis L. m. fl.
Den vestlige M. indeholder færre Arter,
væsentligst Rhizophora Mangle L., Avicennia
tomentosa L., A. nitida L. og Laguncularia
racemosa Gärtn. Alle de nævnte Arter er Træer ell.
Buske, der langs Kysterne danner tætte og
lave Skove el. Krat. Enkelte Individer (især af
Rhizophora) fæster sig uden for Kysten og
danner Grundlag for Øer, ligesom fl. af dem er
landvindende. Forsk. Forhold i M.-Planternes
Bygning gør dem vel skikkede til at leve under
de af Naturen givne Vilkaar.
Rhizophora-Arterne, der vokser længst ude, paa dybere Vand,
 |
| Mangrovetræer ved den store Lagune paa Skt Thomas (efter Fotografi af Dr. phil. F. Børgesen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
