Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manila-Hamp - Manila-Papir - Manila-Trosse - Manilius, Gajus - Manilius, Marcus - Manille - Manilva - Manin, Daniele - Maning - Maningsdrik - manio-depressiv Psykose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manila-Hamp, Abaca, Banantrævler,
Menado-, Siam-Hamp, faas af
Bladskederne af forsk. Arter Banan, særlig Musa
textilis, og bringes hovedsagelig i Handelen fra
Filippinerne. Planten hugges, naar den er 1—2
Aar gl., og henligger derpaa udsat for Varme
og Fugtighed, hvorved Basttrævlerne løsnes,
saaledes at de let kan skilles fra det raadnende
Cellevæv. Efter at være rensede sorteres
Fibrene efter Finheden og Farven og benyttes
baade til finere Garn og, navnlig, til Tovværk,
der p. Gr. a. Fibrenes Sejhed, Lethed og store
Elasticitet egner sig fortrinlig til Skibsbrug.
M. bruges ogsaa til Fremstilling af Papir.
K. M.
Manila-Papir, Indpakningspapir, fremstillet
af ubleget Sulfitcellulose. »Manila« er en lgn.
Vare, fremstillet af Juteaffald.
Manilahamppapir fremstilledes tidligere udelukkende af
Maniliahamp, nu ogsaa med forsk. Erstatninger
for denne.
K. M.
Manila-Trosse, et tykt Tov, der er slaaet
af Manila-Hamp. M. er saa let, at den kan
flyde paa Vandet, og egner sig derfor til
Udførelse af Varp e. l. M. benævnes ogsaa
Græstov.
C. B-h.
Manilius, Gajus, stillede som Folketribun
i Rom 66 f. Kr. det Forslag, at Overanførslen
i Krigen mod Mithradates skulde betros til
Pompejus. Forslaget vedtoges efter at være
blevet anbefalet af Cicero i den endnu
bevarede Tale pro lege Manilia.
H. H. R.
Manilius, Marcus (Navnet usikkert
overleveret), rom. Digter paa Augustus’ Tid. Hans
personlige Forhold kendes ikke, men han synes
at være af fremmed Herkomst. Han har
efterladt os et Digt, Astronomica, i 5 Bøger, af
astron. og astrologisk Indhold. Det er udg. af
Bentley (Lond. 1739), Jacob (Berlin 1846) og
van Wageningen (Leipzig 1915) og med
Kommentar af Breiter (Leipzig 1907—08).
H. H. R.
Manille (fr.), i l’Hombre den anden Trumf
ɔ: To’en i Sort, Syv’en i Rødt.
Manilva, By i det sydlige Spanien, Prov.
Malaga, ligger paa Skraaningen af en Høj og i
Nærheden af Floden M.’s Udløb i Middelhavet.
Den driver Sukkerindustri paa Sukkerrør.
(1920) 4000 Indb.
C. A.
Manin, Daniele, ital. Frihedskæmper, f.
13. Maj 1804 i Venedig, d. 22. Septbr 1857 i
Paris. Han var Søn af en døbt Jøde, som af
sin Gudfader, der var Broder til Venedigs
sidste Doge, Ludovico Manin (1726—1803), havde
faaet Tilladelse til at bære dette Navn. Han
tog 1821 Doktorgraden i Padua og blev 1830
Sagfører i sin Fødeby. Allerede 1831 søgte han
at fremkalde en Rejsning mod Østerrigernes
Herredømme og optraadte 1838 som Talsmand
for Venedigs Selvstændighed. 21. Decbr 1847
indgav han et Forslag herom til Regeringen,
blev derfor kastet i Fængsel 18. Jan., men
løsladt 17. Marts efter Folkets Forlangende. Han
ledede 5 Dage senere den ublodige Revolution
og stillede sig derefter i Spidsen for den ny
Republik. Da han forgæves havde søgt
Englands og Frankrigs Hjælp, og da han, skønt
ivrig Republikaner, satte den nationale
Frigørelse højere end Statsformen, overtalte han
Venedigs Forsamling 4. Juli 1848 til at vedtage
Tilslutning til Sardinien. Samtidig trak han sig
tilbage fra Styrelsen, men efter at Sardinien
havde maattet slutte Vaabenstilstand, overtog
han igen 13. Aug. Magten som Diktator og
ledede Stadens udholdende Forsvar et helt Aar
indtil Overgivelsen 24. Aug. 1849. Selv
udelukket fra Amnestien drog han til Korfu og i
Oktbr til Frankrig, hvor han siden levede som
Sproglærer i Paris. Dog vedblev han her at
virke for Italiens Frihed og Enhed samt
indbød i Vaaren 1857 til Sammenskud for at købe
100 Kanoner til Alessandrias Befæstning. Efter
Venedigs Løsrivelse fra Østerrig blev hans Lig
ført tilbage til hans Fødestad og bisattes 21.
Marts 1867 med stor Højtidelighed i
Markus-Kirken. 1875 rejstes et Mindesmærke over ham.
Hans efterladte Documents et pièces udg. 1860.
Statuer for M. er ogsaa rejst i Turin og
Rom. (Litt.: Hugh Martin, D. M. and
Venice 1848—49 [2 Bd, Lond. 1862]; Errera,
D. M. e. Venezia [Firenze 1875]; D. M. e. G.
Pallavicino, Epistolario 1835—57 [Milano 1877]).
E. E.
Maning omhandles i D. L. 1—22, N. L.
1—20, se i øvrigt Indlager.
Maningsdrik. Det var Brug ved det 16.
Aarh.’s Fester, og langt senere hen i Tiden, at
man, efter at have drukket de alm. Skaaler,
begyndte den saakaldte Maning, der bestod
i, at de, der sad ved Siden af hinanden ved
Bordet, drak hinanden til; efter Aftale skulde
man da enten begynde en Sang, som den anden
saa skulde fortsætte, ell. man maatte ikke tage
Kruset fra Munden, inden det var tømt.
Skikken at drikke M. blev ogsaa af og til anvendt
ved tilfældige Møder.
R. H.
manio-depressiv Psykose er den
Sindssygdom, der ved Siden af dementia præcox
udgør en af de største Hovedgrupper i
Sindssygdommene.
M.-d. P. er efter overvejende Sandsynlighed
en arvelig Sygdom, selv om man ikke er helt
klar over de tilsyneladende indviklede Regler,
hvorefter den arves. Det kan anses for ret
givet, at den ikke skyldes ydre Paavirkninger
(som Infektion, Forgiftning ell. sjælelige
Paavirkninger), selv om saadanne kan være
Lejlighedsaarsag til Udbruddet af Sygdommens
enkelte Faser.
Det karakteristiske for den m.-d. P. er, at
der i Perioder optræder Udbrud af
Stemningslidelser, Melankoli og Mani, medens selve det
intellektuelle Liv er uskadt. Periodiciteten kan
give sig Udslag paa meget forsk. Maade. Snart
ser man Anfald af Mani veksle med Anfald af
Melankoli, snart ser man Blandingstilstande,
hvor Mani og Melankoli veksler fra det ene
Øjeblik til det andet. I nogle Tilfælde kommer
der kun periodiske Anfald af enten Mani ell.
Melankoli, mens Patienterne er helt raske i
Mellemrummene. Undertiden er i disse
mellemliggende Tider Stemningen modsat den
under Sygdomsanfaldene, saaledes at f. Eks.
den Patient, der har Anfald af Melankoli, i
sine raske Perioder er paafaldende livsglad.
Der kan ikke altid trækkes skarpe Grænser
mellem de udprægede Tilfælde af m.-d. P. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
