Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 552 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manoel de Mello, D. Francisco - Manoel do Nascimento, Francisco - Manometer - Manor - Manosque - Manresa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigstjeneste og kæmpede med Hæder i Katalonien
mod Filip IV. Han var i Beg. en fortrolig Ven
af Johan IV, men faldt senere i Unaade og var
i sine sidste Aar forvist fra Hoffet. M. d. M.’s
Forfattervirksomhed er meget omfattende. Hans
mest bekendte Værk er Skildringen af
Felttoget i Katalonien, der er skrevet paa Spansk.
I øvrigt har han efterladt Sonetter, som ved
deres dybe Følelse og elegante Sprogform
stiller ham paa Højde med selve Camões. I sine
Hyrdedigte minder han om Sá de Miranda. Et
Udvalg af Digte under Titlen Las tres musas
de melodino, Satirer i Quevedo’s Manér,
udkom i Lissabon 1649 og Lyon 1665.
Chr. H.

Manoel do Nascimento [m_a’n_uæ£-ð_u-n_asi
’me_nt_u], Francisco, portug. Digter
(1734—1819). Var opr. Præst, men blev afsat p. Gr. a.
sine kætterske Meninger og forfulgt af
Inkvisitionen, saa at han maatte forlade sit
Fædreland. Sine sidste Aar levede han i Paris. M. d.
N. hyldede de fr. Romantikeres Ideer og søgte
at, vække Interessen for disse ved sine
fortræffelige Overs. af La Fontaine’s »Fabler« og
Châteaubriand’s »Martyrer«. Som Forf.
optræder han under Pseudonymet »Filinto Elysio«,
hvorfor hans Efterlignere er blevne kaldte
»Filintisterne«. Hans Digte, der hører til de
skønneste i den portug. Litt., blev meget læste
af Samtiden. Sproget er rigt paa Arkaismer.
M. d. N.’s samlede Værker er udkomne i Paris
1817—19, i Lissabon 1836—40.
Chr. H.

Manometer (gr.) ell. Trykmaaler
anvendes til Maaling af Tryk i Vædsker ell.
Luftarter. Benævnelsen M. anvendes særlig paa
Apparater, der er bestemte til Maaling af Tryk,
der ligger over Atmosfærens; men ganske
lignende Apparater anvendes ogsaa til Maaling
af lavere Tryk og kaldes da
Vacuummetre (s. d).

Kægsølvmanometre. Ved disse lader
man det Tryk, som skal maales, holde
Ligevægt med en Kvægsølvsøjle, hvis Højde kan
aflæses. Af Kvægsølvmanometre findes forsk.
Former.

1) Et lodret Rør, aabent foroven, staar ned
i en lukket Beholder, hvori findes Kvægsølv.
Trykket, som skal maales, bringes til at virke
i denne Beholder gennem et andet Rør.
Højden af Kvægsølvsøjlen, regnet fra Overfladen
i det lodrette Rør til Overfladen i Beholderen,
angiver Trykket. I Alm. sørger man ved at
gøre Beholderen nogenlunde stor for, at
Sænkningen af Kvægsølvets Overflade i Beholderen
er meget lille i Forhold til Stigningen i det
lodrette Rør, saa at man kan anvende en fast
Maalestok langs dette.

2) Et U-bøjet Rør af samme, Tværsnit
overalt, hvori findes Kvægsølv. Den ene Gren af
Røret staar i Forbindelse med det Rum, hvor
Trykket skal maales, den anden Gren er aaben.
Kvægsølvets Stigning i den aabne Gren er lig
Halvdelen af den til Trykket, der skal maales,
svarende Kvægsølvsøjle.

3) Et Rør er bøjet fl. Gange op og ned. I
de nederste Bugter findes Kvægsølv, Over dette
en anden Vædske, f. Eks. Vand. Trykkets
Størrelse er lig Summen af de forsk.
Kvægsølvsøjlers Tryk formindsket med det til Summen
af Vandsøjlerne svarende Tryk.

Man kan ogsaa indrette Kvægsølvmanometre
med lukket Rør. Trykket, som bringer
Kvægsølvet til at stige, vil da bevirke en
Sammentrykning af Luften imellem Kvægsølvet og den
lukkede Ende af Røret. Røret bliver kortere
ved denne Art M. end ved de tidligere
omtalte, men de har den Ulempe, at
Inddelingerne svarende til lige store Trykdifferenser
aftager med voksende Tryk. Kvægsølvmanometre
er vanskelige at anbringe og flytte, de
anvendes derfor kun meget lidt i Praksis undtagen
til Justering af andre M.

I Alm. anvendes Fjedermanometre,
hvoraf nævnes to Arter.

1) M. med Bourdon-Fjedre (Fig. 1).
Fjederen dannes af et bøjet, for Enden lukket Rør
(r) med elliptisk Tværsnit. Trykket, som skal
maales, bringes til at virke inden i Røret og
foraarsager, at dette retter sig noget ud. Er
Røret fæstet i den ene Ende, vil den anden
Ende bevæge sig et Stk., der kan bruges som
Maal for Trykkets Størrelse. Den fri Endes
Bevægelse overføres ved Vægtstænger og en
Tandbue til en Viser. Ofte befæstes Røret midt paa;
begge Ender vil da bevæge sig og i Forening
bevirke Drejningen af en Viser.

2) M. med Fjedermembran (Fig. 2). Trykket
bringes til at virke paa en Staalplade (S) af
cirkulær Form med koncentriske Bølger.
Bevægelsen af Pladen overføres til en Viser, som
angiver Trykket.
H. H. S.

Fig. 1.

Fig. 2.

Manor [’mänå._ə], engelsk Betegnelse for et
Slags Lensgods, hvorover Lensherren,
Herlighedsejeren (Lord of the M.), udøver visse
Herlighedsrettigheder, som Ret til Afgift ved Salg
af de Grundstykker, hvorover hans Ret
strækker sig, Ret til Udnyttelse af Bjergværker,
oftere ogsaa Ret til en mindre aarlig Landgilde,
der kaldes rent. Ved den nyere Tids
Lovgivning, særlig the Copyhold Act af 1887, er
Adgangen til at faa denne Herlighedsret afløst
bleven væsentlig lettet.
K. B.

Manosque [ma’nåsk], en lille By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Basses-Alpes, ved
Durance. 5100 Indb. Byen har et College og
Rester af gl. Fæstningsværker. Betydelig
Fabrikation af Hatte og Olivenolie; Gipsbrænding.
I Omegnen findes to Svovlkilder og betydelige
Brunkulslejer.
N. H. J.

Manresa [man’ræsa], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 50 km NV. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>