- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mansket - Mansur - Mansurah - Mansöngr - Manta - Mantaro - Mantegazza, Paolo - Mantegna, Andrea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Silkebaand, der slutter sig til to sammenhængende
Rouleaux af Silketøjet, udfyldte med Uld, og er
vistnok de ældste og bedst bevarede Manicæ:
De bares endnu ved 1050. Da Pibekrave af
Linned (dansk Ruer) blev Mode ved 1540 (se
Fræse) med tilsvarende M.,
Ru-Forhænder, bares de ret alm. endog af Almuen. I
Christian IV’s Ungdom blev de syede
Kniplinger Mode, og saavel Krave som M. (fr. rebras)
sad glatte. I Frederik III’s Tid lagdes
Kniplingsmansketter i Folder og dannede, syede
paa Skjorte- ell. Særkærmerne, en udstaaende
Krans om Haandledet ell. i Damepynt om
Underarmen. Under Christian V kom
Engageanterne, Damemansketter, som faldt i
Rynker, kortere foran, længere bagud. M. af
Kniplinger holdt sig saaledes, om end i begrænsede
Dimensioner, hele 18. Aarh. ud; kun
Incroyablerne forkastede dem. I første Del af 19.
Aarh. blev M. lagte i Læg i Lighed med
Kalvekrøset (se Halsklædning), og
Formen forsvandt med dette. Siden har
Herrers M. været glatte, Damernes i meget
varierende Former og Stoffer.
(Bernh. O.). Elna M.

Mansur, se Almansur.

Mansurah, El-M., By i Nedreægypten,
Hovedstad i Prov. Dachalieh, ligger i
Nil-Deltaet ved Damiette-Armen, 53 km SV. f. Damiat,
og har (1917) 49250 Indb. Den har betydelig
Fabrikation af Sejldug, Lærreds- og
Bomuldsstoffer samt levende Handel. M. blev anlagt
1222 i St f. den af de kristne Korsfarere
erobrede Damiette. Man ser endnu den Bygning,
hvori Ludvig den Hellige blev holdt fangen
efter sit Nederlag 1250.
C. A.

Mansöngr, se Rimer.

Manta, By i den sydamer. Stat Ecuador, i
Prov. Manabi, ligger ved Mundingen af Rio
Charapoto, der kan besejles af Skibe med
indtil 8 m’s Dybgaaende, udfører Kakao, Kautsjuk
og Straahatte. Den grundlagdes 1535, men led
meget ved Flibustiernes hyppige Angreb og er
nu kun af ringe Størrelse og Bet.
N. H. J.

Mantaro [man’tarå], Flod i Peru. Den
udspringer i 3000 m’s Højde paa 10° 45′ s. Br.,
gennemstrømmer Søen Laguna de Jumin og
tager derefter sydøstlig Retning, men gør ved
Huanta en skarp Bøjning mod N. og forener
sig med Apurimac, hvorefter de forenede
Floder antager Navnet Enè; efter Optagelsen af
Pcrene kaldes den Tambo. M. er en
Bjergflod med et rivende Løb paa 450 km’s Længde.
N. H. J.

Mantegazza [mante’gat.sa], Paolo, ital.
Fysiolog og Antropolog, f. i Monza 31. Oktbr
1831, d. 28. Aug. 1910. M. studerede i Padua,
hvor han tog Doktorgraden 1854. Han rejste
derefter til Argentina og Brasilien og blev efter
sin Hjemkomst 1860 Prof. i alm. Patologi i
Padua, hvor han oprettede det første
eksperimentelle Laboratorium i Italien. Han ansattes
1870 som Prof. i Antropologi i Firenze og
oprettede der et antropologisk-etnografisk Mus.,
hvis Samlinger han forøgede paa tre Rejser til
Amerika, samt til Lapland og Ostindien. M.’s
største Bet. ligger i hans mange
populærhygiejniske Skr, bl. hvilke Fisiologia dell’ amore,
Fisiologia del dolore og Fisiologia del piacere
er oversatte paa mange Sprog. Ogsaa som
Politiker er han kendt.
J. S. J.

Mantegna [man’tenja], Andrea, italiensk
Maler og Kobberstikker, Hovedmesteren for
den paduanske Skole, f. paa Isola di Carturo,
nær Padua 1431, d. i Mantua 13. Septbr 1506.
Vasari’s Beretning, at M. var af meget lav
Byrd og som Dreng vogtede Faar, ligesom, det
fortælles om Giotto, har den nyere Forskning
underkendt; sikkert er det, at han i en Alder
af 10 Aar kom i Lære hos Maleren Francesco
Squarcione i Padua og samtidig blev
indskreven i Malergildet smst. I Squarcione’s (s. d.) af
meget talrige Elever besøgte Skole studerede
han antik Kunst, Skulptur og Dekoration, og
paavirkedes samtidig af Donatello, som fra 1443
en halv Snes Aar opholdt sig i Padua og der
skabte en Rk. karakterfulde Værker. Allerede
i M.’s 17. Aar betroedes det ham at udføre et,
nu tabt, Alterbillede i S. Sofia i Padua, og
omtr. samtidig begyndte han sammen med den
noget ældre Maler Nicolo Pizolo paa store
Fresco arbejder i Ovetarikapellet i
Eremitanikirken, hvor han i de flg. Aar, indtil c. 1454,
udførte flg. Fresker: de fire, der behandler
Apostlen Jakob’s Historie: Scenen, hvor han
døber Mageren Hermogenes, Apostlen for
Herodes Agrippa’s Domstol, hans Gang til
Retterstedet og hans Henrettelse, samt de to Fresker
med Scener af Kristoforus’ Liv:
Pileskydningen og Billedet, hvor Helgenens Lig bortslæbes.
Efter Udførelsen af disse Fresker løstes M. fra
sit Kontraktforhold til Squarcione, overfor hvis
Kunst han aabenbart allerede stod fremmed,
paavirket bl. a. Squarcione’s Rival, den
venetianske Maler Jacopo Bellini, hvis Datter
Nicolosia M. ægtede. Sikkert har Paavirkningen fra
Bellini og hans to Sønner, Gentile og Giovanni,
der kun var faa Aar ældre end Svogeren,
hjulpet M. frem til en mere udviklet malerisk
Opfattelse end den, som den strenge, skarptskaarne
plastiske Stil i de førstmalte af
Eremitanifreskerne udviser. Indtil 1460 opholdt M. sig i
Padua, hvor han 1456 havde faaet Bestilling
paa et mægtigt Alterværk til S. Zeno, der
fuldførtes i de flg. Aar: i Midterbilledet Madonna
tronende, omgiven af Engle, til hver Side 4
hellige Mænd; de tre Predellabilleder til dette
Værk, der røvedes af Napoleon, er forblevne i
Frankrig og findes nu dels i Louvre
(Korsfæstelsen), dels i Tours (Christus i Gethsemane
og Opstandelsen). Fra denne Tid er endvidere
Lukas-Alteret, sammensat af 12 enkelte Tavler
(nu i Brera, Milano), den hell. Eufemia (Neapel)
samt nogle mindre Arbejder. — 1460 er M.
overflyttet til Mantua, følgende en ofte
gentagen Indbydelse fra Herskeren i denne By,
Lodovico Gonzaga, til at træde i hans
Tjeneste; og naar undtages enkelte Rejser, saaledes
til Firenze (1466), til Pisa (1407), til Bologna
(1471) og et noget længere Ophold i Rom
(1488—90), hvor M. arbejdede for Innocens
VIII, var hans Liv herefter knyttet til Mantua
og hans Kunst særlig til Huset Gonzaga, som
han ogsaa tjente under Lodovico’s to
Efterfølgere, Federigo og Francesco (de i Rom
udførte Malerier ødelagdes desværre 1780 ved en
Ombygning). Adskilligt af, hvad M. udførte for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free