Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantegna, Andrea - Mantel - Mantel - Mantell - Mantelovn - Mantelsæk - Mantes - Manteuffel, Edwin Karl Rochus von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gonzaga’erne, er ikke længere bevaret.
Hovedværket er nu Udsmykningen (fuldendt 1474) af
et Værelse (Camera degli sposi) i Castello di
Corte (Mantua): paa Væggene glimrende
karakterfulde Portrætbilleder af det mantuanske
Hof, grupperede om Lodovico og hans Hustru,
Barbara af Brandenburg; Loftet har M. malet
saaledes, som om det i Midten var aabent mod
den fri Luft, Aabningen er kranset af en
Balustrade, over hvilken Kvindehoveder og Putti
kigger ned; denne Opgave har givet M. en
glimrende Lejlighed til at dokumentere sin dybe
Indsigt i Perspektivens og Forkortningens
Love. En anden stor Opgave for Gonzaga’erne
var de ni Limfarvemalerier: »Cæsar’s Triumf«;
disse store Billeder (hver 3 m i Kvadrat), der
var bestemte til Vægpryd i Teaterrummet
Camera dei Trionfi i Castello di Corte, findes
nu — ilde medtagne — i Hampton Court. Andre
Arbejder for Mantuanerhoffet er Madonna della
Vittoria, malet 1496 for Francesco Gonzaga, og
de fer hans Hustru, Isabella af Este, malede
Billeder: »Parnasset« og »Visdommens Sejr
over Lasterne«, alle tre i Louvre. Af M.’s øvrige
Værker maa nævnes: i Uffizierne i Firenze et
Triptykon (Kongernes Tilbedelse, Omskæringen,
Kristi Himmelfart) og Madonnabillede, i Brera
i Milano »Den døde Christus«, mærkeligt, ved
dets voldsomme perspektiviske Virkning, idet
Figuren er set fra Fodsaalerne, smst.
Madonnabillede; saadanne findes ligeledes i Gal. Poldi
og Casa Trivulzi i samme By, endvidere i
Samlingen i Bergamo, i Dresden, i Berlin og i
London (Madonna mellem Johannes Døberen og
Magdalena). Endelig de fortræffelige
Enkeltfigurer af den hellige Sebastian (Wien) og Skt
Georg (Akademiet i Venedig) samt Portrættet
af Kardinal Mezzarota (Berlin) og Scipio’s
Triumf (London). I Galeriet i Kbhvn findes
Maleriet: »Kristus som den lidende Forsoner«,
muligvis fra c. 1475 (nogle antager det for et
Alderdomsværk). En Rk. af de M. tidligere
tilskrevne Kobberstik er udførte af ringere
Kunstnere. De egenhændige — hvis Værdi kun kan
erkendes i de yderst sjældne tidlige Tryk —
viser baade hans storladne Opfattelse og en
mesterlig Teknik, der har været af stor Bet.
for Kobberstikkets Udvikling i Norditalien. Bl.
disse Blade fremhæves: Madonna med Barnet
(B 8), den opstandne Kristus mellem Andreas
og Longinus, den »store« Kristi Gravlæggelse,
Kamp mellem Havguddomme, Bakkanalerne.
(Litt.: Vasari [Milanesi III, Firenze 1878];
Crowe og Cavalcaselle, »Gesch. der
ital. Malerei« [V, Leipzig 1874]; Henry
Thode, »M.« [i »Künstler-Monographien«, XXVII,
1897]; Maud Crutwell, Andrea M. [Lond.
1901]; P. Kristeller, »Andrea M.« [Berlin
u. Leipzig 1902]; V. Lazzarini, Documenti
relativi alla pittura padovana [Venedig 1909];
F. Knapp, »Andrea M.« [»Klassiker d. Kunst«,
16. Bd, 1910]; M. Krohn, »Ital. Billeder i
Danmark« [Kbhvn 1910]; A. Venturi, Storia
dell’ arte italiana, VII, 3 [Milano 1914]).
L. S.
Mantel bruges i Teknikken i sin tyske Form
jævnsides med Kappe ell. Trøje om en ydre
Del af en Genstand, som tjener til at beskytte,
styrke ell. isolere de indre Dele ell. har en
ganske særegen Opgave. Saaledes omgives en
Skaktovns indre Murværk, Kernen, med en M.
af Mur ell. Jernplade, en Kanons Kernerør
styrkes ved Paakrympning af en M. af Staal,
en Dampcylinder isoleres mod Varmetab ved
at omgives med en M., de ældre Projektiler til
Bagladekanoner omgaves med en M. af Bly,
som tjente til at styre dem i Riffelgangene, de
moderne Geværprojektiler omgives i samme
Øjemed med en M. af forniklet Staal ell. af
Nikkelkobber o. s. v.
(F. W.). E. Su.
Mantel (Søv.), et Hagetov, der bruges i
Forbindelse med en Talje for at forøge dennes
mekaniske Kraft.
C. B-h.
Mantell [’mäntə£], Gideon Algernon,
eng. Læge og Geolog (1790—1852), undersøgte
den geologiske Bygning af Sussex og beskrev
en Del Forsteninger herfra.
J. P. R.
Mantelovn er en fra Tysk optagen, nu
sjælden benyttet Betegnelse for Kappeovn.
Mantelsæk, en aflang Klædessæk af
cylindrisk ell. firkantet Gennemsnit med stive
Endestykker og Laag til at aabne efter hele
Længden. Den benyttes ved de beredne Vaaben for
at medføre Rytterens Beklædningsgenstande,
navnlig Underbeklædningen, og anbringes bag
paa Sadelen ved Hjælp af Spænderemme. Da
det er vanskeligt at pakke den og anbringe den
saaledes, at den ikke gnaver Hestens Ryg under
lange Marcher, har man afskaffet den i fl. Hære
og erstattet den med store Tasker af vandtæt
Tøj ell. Læder, anbragte paa Siderne af
Sadelen bagtil.
(C. G. B.). O. P.
Mantes [mã.t], M.-sur-Seine, M.-la-Jolie,
By i det nordvestlige Frankrig, Departementet
Seine-et-Oise, ligger 56 km V. f. Paris og har
8820 Indbyggere. Byen ligger ved Seine og er
et Knudepunkt paa Banelinierne
Paris—Cherbourg og Paris—le Havre. M. er en gammel By;
1087 blev den ødelagt af Vilhelm Erobreren:
fra Middelalderen stammer den i got. Stil
opførte Kirke Notre Dame, fra Renaissancetiden
en smuk Fontæne.
N. H. J.
Manteuffel [’mantå^yfəl], Edwin Karl
Rochus von, Friherre, preuss.
Generalfeltmarskal, f. 1809, d. 1885. Han traadte 1827 ind
i det preuss. Garderytteri og blev det flg. Aar
Officer. 1843 udnævntes han til Ritmester og
blev Adjutant hos Prins Albrecht, i hvilken
Stilling han særlig i Martsdagene. 1848 kom i
nær Berøring med Kongen, der ansatte ham
som Fløjadjutant. Han blev fl. Gange anvendt
til diplomatiske Sendelser, forfremmedes 1854
til Oberst og kom 1857 i Spidsen for Kongens
Militærkabinet. I denne Stilling fik han en
betydelig Indflydelse ved Hærens
Reorganisation, og bestræbte sig navnlig for at indføre en
Foryngelse af Officerskorpset, hvorved han
skaffede sig ikke faa Fjender. M., der 1858
var blevet forfremmet til Generalmajor,
udnævntes 1861 til Generalløjtnant og
Generaladjutant. I Krigen 1864 overværede han
Kampen ved Mysunde og Preussernes Overgang
over Slien og fik 1865 Overkommandoen i
Slesvig. M. aabnede Krigen 1866, idet han 7.
Juni med sine Tropper overskred Ejderen,
hindrede Stænderforsamlingens Aabning og fordrev
de østerr. Tropper fra Holsten; rykkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
