Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marañón - Marans - Maranta - Marantaceæ - Maranta-Stivelse - marantisk - Marasch - Maraschino - Marasmius - Marasmus - Marat, Jean Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marañón [mara’njån], se Amazon-Floden.
Marans [ma’rã], en lille By i det vestlige
Frankrig, 20 km NØ. f. la Rochelle, fra
hvilken By Canal de la Vendée fører til M.’s Havn
ved Sévre Niorthaise. 4500 Indb. Byen har
Fabrikation af Cement og Kurvevarer, Mølledrift,
Kornhandel og Tømmeroplag.
N. H. J.
Maranta L., Slægt af Marantaceæ, Urter
med grenet Stængel og aflange ell. ægdannede
Blade; Blomsterstanden er aksformet; Frugten
kapselagtig og enrummet. M. arundinacea L.
bliver 2—3 m høj; den har æg-lancetdannede
Blade og hvide Blomster. Den leddede, hvide
Rodstok indeholder en stor Mængde Stivelse,
der gaar i Handelen under Navn af
Arrow-root, Vestindisk Salep (Amylum
Marantæ); det anvendes dels i Medicinen, dels som
Næringsmiddel. Planten stammer fra det trop.
Amerika og er indført i europæiske Haver siden
1732; den dyrkes i Hjemlandene saavel som i
Vest- og Sydafrika, paa Ceylon, i Ostindien, paa
Java o. a. St. M. indica Tunsac regnes for en
Varietet af foreg. Ogsaa andre Arters Stivelse
anvendes. Som Prydplante i Varmehuse dyrkes
især M. bicolor Ker. (Brasilien); den har
afrundede Blade, der paa Oversiden er lyst ell.
sølvagtig grønne med mørke Striber ell. Pletter
og paa Undersiden er purpurfarvede.
A. M.
M. bicolor og dens Varieteter dyrkes som
Bladplanter i Varmhus. Formeringen sker ved
Deling ell. ved Stiklinger i Januar ell. Februar.
M. fordrer stort Potterum, godt Vandaftræk og
maa skygges stærkt; man anbringer Planterne
paa rask Undervarme, da Bladene ellers er
tilbøjelige til at blive gule.
(L. H.). P. F.
Marantaceæ, Fam. af enkimbladede Planter
af Ordenen Scitamineæ, fleraarige Urter med
toradede Blade, der har Skede, Stilk og
fjernervet Plade; ejendommelig er den langagtige
Opsvulmning ved Enden af Stilken. Blomsterne
er usymmetriske; Blostret bestaar oftest af
Bæger og Krone. Af de tre ydre Støvdragere
er kun een ell. to til St. og som Staminodier;
af de tre indre er de to ligeledes
kronbladagtige, medens den ene er delt i to Halvdele, en
staminodieagtig og en frugtbar Del. Den
undersædige Frugtknude har et Æg i hvert
Rum; Griffelen er krum og i Beg. indesluttet i
en af de indre, hætteformede Støvdragere.
Frugten er sjælden helt udviklet. Kimen er
krum. C. 150 Arter, alle tropiske, de fleste i
Amerika; de foretrækker fugtige Voksesteder.
Mange dyrkes som yndede Bladplanter,
saaledes Arterne af Slægterne Maranta og
Calathea.
A. M.
Maranta-Stivelse, se Arrow-root.
marantisk, se Marasmus.
Marasch [-’ra∫], By i det nordlige Syrien
Vilajetet Aleppo, ligger paa en frugtbar Slette,
720 m o. H. ved Sydskraaningen af
Achyr-Dagh og angives til c. 30—40000 Indb., hvoraf
c. 40 % Kristne. Byen har Ruiner af en
seldshukkisk Borg, mange Kirker og Moskeer. Der
drives betydeligt Bomuldsvæveri.
M. V.
Maraschino [mara’skino], egl. Rosoglio
M., en Likør, der faas af Frugterne af den
navnlig i Dalmatien voksende Prunus
acida og andre sure Kirsebær, idet Stenene
udtages af de halvmodne Bær, der derefter
hensættes til Gæring, og mod Slutningen
af Gæringen, tilsættes der en ringe
Mængde Vin og en Del af Træets Blade. Den
dannede Alkohol, der er stærkt aromatiseret,
bliver derpaa afdestilleret og faar en Tilsætning
af Sukker. Naar de knuste Stene ikke
fraskilles, faas en anden Likør, Rosoglio di ossa di
Marasche.
K. M.
Marasmius, se Bruskhat.
Marasmus (græsk), Svækkelse, Afkræftelse,
Tæring; M. senilis, Alderdomssvækkelse.
Marantisk, hvad der beror paa, fremkaldes
ved M.; marantisk Thrombe eller
Thrombose, Tilstopning af en Blodaare ved
Blodets Koagulation heri, fremkaldt ved
Svækkelse af Kredsløbet.
(Lp. M.). P. H.
Marat [ma’ra], Jean Paul, fr.
Revolutionspolitiker, f. i Schweiz 24. Maj 1743, dræbt
i Paris 14. Juli 1793. Han var Søn af en
Kunstmaler af ital. Slægt og modtog i sin Ungdom
en god
Opdragelse; tidlig
afsvor han den
kat. Tro, og
han tog derpaa
Ophold i
London. Her
tilbragte han 10
Aar, og han
udg. sine
første Værker paa
Engelsk. 1773
udkom
saaledes A
Philosophical Essay on Man,
der 2 Aar
efter oversattes
paa Fransk og
da paadrog
ham Voltaire’s
Spot. 1774 fulgte en politisk Brochure: The
Chains of Slavery, der først under
Revolutionen oversattes paa Fransk. 1774 blev han
Frimurer i London, 1775 Doktor i Medicin ved
et skotsk Universitet. Derefter tog han til Paris,
hvor han 1777 blev Læge for Greven af Artois’
Livvagt. I de flg. Aar udg. han en Rk. med.
og fys. Værker, der ikke var uden Bet., og som
ogsaa indbragte ham en Del Anseelse. Først
umiddelbart før Revolutionen kastede han sig
ind i Politikken med en Pjece: Discours au
tiers état de France, Apr. 1789; Aug. s. A.
fulgte Projet de déclaration des droits de
l’homme et du citoyen, og i Septbr grundlagde han
en Avis, som han først kaldte Publiciste
parisien, journal politique, libre et impartial,
men hvis Navn han faa Dage efter ændrede til
l’Ami du peuple ou le Publiciste parisien. M.
fortsatte dette Blad til 21. Septbr 1792, og han
gled i denne Tid over i stedse voldsommere
Anskuelser. Han angreb med største Skarphed
den grundlovgivende Nationalforsamling og tog
ivrig Del i de forsk. Oprørsbevægelser. Efter
Toget til Versailles Oktbr 1789 var han en
Maaneds Tid arresteret. Da Cordelierernes
Klub begyndte, blev han et af dens mest
 |
| J. P. Marat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
