Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marat, Jean Paul - Maratha - Marathi - Marathon - Marathonisi-Bugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yderliggaaende Medlemmer. Navnlig angreb han La
Fayette, og han opnaaede i Jan. 1790 en ny
Arrestordre. Befolkningen beskyttede ham
imidlertid mod Rettens Haandhævere, og han
kunde da flygte til England, hvor han tilbragte 4
Maaneder; i Decbr 1791 maatte han endnu en
Gang flygte til England for nogle Maaneder.
Imidlertid fortsatte han saa vidt muligt sine
voldsomme Angreb paa alle maadeholdne dels
i Ami du Peuple, dels i Pjecer som Charlatans
modernes ou Lettres sur le charlatanisme
académique med Angreb paa Mænd som Laplace
og Lavoisier. Efter 10. Aug. 1792 blev han ved
Danton’s Indflydelse Medlem af Paris’
Kommunalbestyrelse, og i Septbr valgtes han i Paris
til Medlem af Nationalkonventet. Han, der nu
altid lod sig kalde Ami du Peuple, havde naaet
en stor Popularitet i de revolutionære Kredse.
Sin Avis fortsatte han, men under det ny Navn:
Journal de la République française. Han
angreb nu med stadig stigende Raseri alle
maadeholdne, ogsaa Girondinerne, og det var ved
denne Tid, han udtalte den Sætning, at for at
skabe Ro maatte endnu 270000 Hoveder falde.
Hans Modstandere vendte sig ofte mod ham
med hvasse Klager, og fl. Gange foresloges
hans Arrestation, uden at man kunde sætte
den igennem. I Apr. 1793 opnaaede
Girondinerne at faa ham stillet for en Domstol anklaget
for at ophidse Borgerne til Oprør, men han
blev frikendt under Folkemassernes Jubel. Han
bidrog derpaa med al sin Kraft til
Girondinernes Fald 31. Maj 1793. I Paris’ mest
yderliggaaende Kredse var hans Popularitet nu
umaadelig, men rundt om skabtes en ikke mindre
Afsky, ogsaa blandt mange Republikanere, mod
denne Mand, der evig og altid appellerede til al
Slags Voldsomheder. En ung Pige fra Caen,
Charlotte Corday, blev denne Følelses Tolk.
Hun opnaaede 14. Juli 1793, Aarsdagen for
Bastillens Fald, at blive modtagen af M. Han
befandt sig da i sit Badekar, og hun dræbte ham
her med et Knivstik. Hun straffedes med
Døden, medens al Slags Hæder ydedes M.’s
Minde. Hans Lig balsameredes, Konventet deltog i
hans Ligtog, en Gade fik hans Navn. David
skildrede i et Maleri hans Død, og Novbr 1793
vedtoges det, at Mirabeau’s Lig i Panthéon
skulde fjernes og M.’s sættes i St. Under stor
Højtidelighed skete dette Septbr 1794. Hans
Buste opstilledes rundt om i Skolerne, fl. Byer
tog hans Navn, og talrige Forældre opkaldte
deres Børn efter ham. Men snart skiftede
Stemningen, og i Beg. af Febr. 1795 fjernedes
hans Lig fra Panthéon. For Eftertiden er han
bleven staaende som den uhyggeligste af den
fr. Revolutions Skikkelser, den af dem alle,
hvem denne Tids mærkværdige Begivenheder
i højest Grad havde røvet al aandelig Ligevægt,
og hos hvem alle voldsomme Lidenskaber slap
løs. I den nyeste Tid har fl. Forskere paa een
Gang hævdet hans betydelige Evner som med.
Forsker og paavist den sygelige Karakter, som
prægede hans Udvikling i de sidste Aar.
Foruden sine med. og politiske Værker har M.
skrevet to Romaner: Les Aventures du comte
Potovski, der først blev udg. 1847, og Lettres
Polonaises, der ikke er udg. (Litt.:
Bougeart, M., ami du peuple [Paris 1865];
Chèvremont, Jean Paul M. [1880]; Cabanés,
M. inconnu [1891]; Bax, Jean Paul M., peoples
friend [Lond. 1900]).
P. M.
Maratha [-ta], se Mahratter.
Marāṭhī, Mahratternes Sprog, et arisk Sprog
i Forindien (se ind. Sprog), talt i to
Hoveddialekter, Konkaṇī (i Konkan) og Dakhaṇī
(i Resten af Landet). De Dannedes Sprog og
Litteratursproget er stærkt gennemtrængte af
Sanskritord. Litt. bestaar væsentlig af religiøs
Poesi og Overs. fra Sanskrit ell. Efterligninger
deraf. Af Forfattere mærkes: Nāmdev og
Dhjānoba i 13. Aarh.; Srīdhar, Overs.
af Purāṇa’erne i 16. Aarh.; Tukārām,
gejstlig Digter og Reformator af Vishṇuismen,
d. 1649; Moropant, Forf. af religiøse Sange
og Bearbejder af Mahābhārata o. a.
Værker, c. 1720. Desuden Annaler i Prosa. (Litt.:
Navalkar, The students M.-Grammar [2.
Opl. Bombay 1880]; Maffei, Konkani
Grammar [Mangalore 1882]. Ordbøger:
Molesworth, Marāthi and English Dictionary [2.
Udg., Bombay 1857]; Maffei, English-Konkani
and Konkani-English Dictionary [Mangalore
1883]; Padmanji, English-Maráthi
Dictionary [3. Opl., Bombay 1889]. — Jfr.
Mahārāshṭri).
(S. S.) D. A.
Marathon [gr. -’þå.n], Flække paa Østkysten
af Attike i Oldtiden, berømt ved det store Slag,
hvori Athenerne i Forbindelse med Plataierne
overvandt en stor pers. Hær 490 f. Kr. Da
Dareios I havde besluttet at tugte de Grækere,
som havde understøttet Ioniernes Opstand,
udsendte han imod dem en betydelig Flaade og
Hær under Anførsel af Datis og Artafernes,
som efter at have erobret Eretria paa Euboia
landede ved M. Mod dem rykkede Athenerne
ud, og til dem sluttede sig Plataierne, medens
Spartanerne, som ogsaa var ventede, først kom
efter Slaget. Athenerne førtes af Miltiades, efter
at de andre Hærførere havde trukket sig
tilbage til Fordel for ham. De synes først at
have villet indskrænke sig til at spærre de
Bjergpasser, gennem hvilke Vejen fører til
Athen, men Miltiades satte igennem, at de
rykkede ud paa Sletten ved Kysten og gjorde
Angreb paa Fjenden. Persernes Hær var
Grækernes overlegen i Tal, selv om det er en stor
Overdrivelse, naar dens Størrelse angives til
det tidobbelte. Da Grækerne angreb i
Stormmarch, slog de let Persernes Fløje, men deres
svage Centrum blev sprængt. Da imidlertid
Grækernes sejrrige Fløje vendte om og faldt
Persernes Centrum i Ryggen, anrettede de et stort
Blodbad paa dem. Perserne søgte til Skibene,
og det lykkedes dem ogsaa at indskibe sig; kun
nogle faa Skibe faldt i Grækernes Hænder, men
hele Felttoget maatte opgives. Kamppladsen
lader sig endnu med ret stor Sikkerhed
paavise; der findes endnu en Landsby Marathona
og i Nærheden en Gravhøj, hvor de faldne
Athenere sagdes at være begravne, en
Beretning, hvis Rigtighed 1890 er bleven stadfæstet
ved Udgravning.
H. H. R.
Marathonisi-Bugten,
Kolokynthia-Bugten, den lakoniske Bugt, den
østlige af de to Bugter paa Sydkysten af den gr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
