Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marburg - Marburg-Bibelen - Marburgerartiklerne - Marc - Marc, Franz - Marcabrun - Marc-Antonio - marcato - Marceau, François Séverin Desgraviers - Marcel, Étienne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koldvandsbade anstalt. (Litt.: Kolbe,
»Marburg im Mittelalter« [Marburg 1870]). — 2) M.
(Maribor), By i tidl. østerr. Prov.
Steiermark, Jugoslavien, (1920) 30611 Indb. M., der
ligger, hvor Banen Wien-Triest overskrider den
sejlbare Drau, og midt i et vin- og
frugtdyrkende Omraade, er blevet et betydeligt
Samfærdsels- og Handelscentrum. Byen, der er
Bispesæde, har en Domkirke fra 16. Aarh. Der
findes et højere Gymnasium, Realskole,
Seminarium samt en Frugtdyrkningsskole. Store
Jernbaneværksteder.
N. H. J.
Marburg-Bibelen er Navnet paa en i
mystiske Kredse bearbejdet Revision af Luthers
Bibeloversættelse; den udkom 1712 i Marburg
og indeholder en hel Del forklarende Stof,
fortrinsvis til Højsangen samt Johannes
Aabenbaring og de øvrige apokalyptiske Stykker i
Bibelen; til Forskel fra »Berleburg-Bibelen« (s. d.)
kaldes den undertiden »den lille mystiske
Bibel«.
H. M.
Marburgerartiklerne. Den dogmatiske
Divergens, som allerede temmelig tidlig
aabenbarede sig mellem de tyske og de schweiziske
Reformatorer, spc. mellem Luther og Zwingli,
gjorde ofte de protestantiske Fyrster urolige,
idet en Sammenslutning af alle Protestanter var
saare ønskelig af politiske Grunde. Navnlig
Landgrev Filip af Hessen var ivrig for at
udjævne Modsætningerne, og han fik, med det
Formaal for Øje i Aaret 1529 et Møde i Stand i
Marburg mellem de betydeligste Mænd fra
begge Lejre. Fra den ene Side mødte Luther,
Justus Jonas, Melanchthon, Andreas Osiander,
Stephanus Agricola og Brentius, fra den anden
Side Zwingli, Oecolampadius, Bucer og Hedio.
I Hovedsagerne var man naturligvis enig, men
om Nadveren stredes Parterne med stor
Heftighed, og det var under denne Strid, at Luther
tilraabte sine Modstandere de bekendte Ord:
»Ihr habt einen anderen Geist als wir«. Mødet
blev dog langtfra resultatløst. Man opstillede
(paa Tysk) 14 Art. om forsk. vigtige
Lærepunkter, hvori man var enig, og tilføjede saa en
femtende Art. om Nadveren, hvori de kat.
Vranglærdomme forkastes, medens
Spørgsmaalet i øvrigt lades uafgjort. Disse M. af 3. Oktbr.
1529 er et vigtigt Forarbejde for den
augsburgske Konfession. De er udg. af H. Heppe,
(Kassel 1854) og optrykte i Th. Kolde, »Die
Augsburgische Konfession« (Gotha 1896).
A. Th. J.
Marc [ma.r], tidligere fr. Vægt for ædle
Metaller og Mønter à 8 Onces, indført omtr. Aar
1000; 1350 sat lig 1/50 Pile de
Charlemagne = 244,753 g. Som Probervægt inddelt: for
Guld i 24 Karats à 32 Parties (Grains) og for
Sølv i 12 Deniers à 24 Grains.
H. J. N.
Marc, Franz, tysk Maler, f. 8. Febr 1880 i
München, falden i Krigen 4. Marts 1916. Han
var Søn af en kendt Münchener Maler af
udpræget konservativ Retning og studerede paa
Akademiet i sin Fødeby under Diez m. fl. Han
brød snart med alt tillært og blev en fanatisk
Forkæmper for en »ny Stil«, baade gennem sin
egen Kunstpraksis og, ikke mindst, ved sin
Teoretiseren gennem Programmer og anden
Agitation. Hans Kunst blev udpræget
ekspressionistisk, visionær i sit Syn, hieroglyfagtig, til
Tider langt ude i Kubisme, ufattelig for
Mængden, hævet til Skyerne i modernistiske Kredse.
1909 traadte han frem med en omfangsrig
Udstilling i München: nøgne Fig., Landskaber, Dyr.
1910 var han med at danne Kunstnerforeningen
»Der blaue Ritter«, der skulde være Talsmand
for de ny Tanker og deres maleriske Syn. M.
kom, i alt Fald som Stridens Tegn, til at spille
stor Rolle i tysk Kunstliv i det ny Aarh.’s andet
Decenniutm. I Hamburgs Kunsthalle »Der
Mandrill«. (Litt.: Stella Peregrina,
»Achtzehn Faksimile-Nachbildungen nach
Originalen v. Fr. M. mit Einleitung v. H. Bahr«
[München 1917]).
A. Hk.
Marcabrun [marka’brö], sydfr. Digter, f. i
Gascogne i Beg. af 12. Aarh. Af hans Digte
(skrevne mellem 1140 og 1185) er omtr.
fyrretyve bevarede, Korstogssange, Canzoner,
Romancer, o. s. v.; de fleste er affattede i et
meget dunkelt Sprog med vanskelige og søgte
Rim. I Modsætning til de andre Troubadourer
talte han kun med Foragt og Haan om
Kvinden, og han var meget frygtet for sit hvasse
Vid. (Litt.: P. Meyer, »Romania« VI).
Kr. N.
Marc-Antonio [an’tånio], se Raimondi.
marcato (ital.). mus. Foredragsbetegnelse:
markeret, stærkt fremhævet.
S. L.
Marceau [mar’so], François Séverin
Desgraviers, fr. General (1769—96). M.’s
milit. Løbebane, der allerede beg. 1789, da han
hjalp med ved Indtagelsen af Bastillen, var lige
saa kort, som den var glimrende. Han blev
hurtig General og var en af de faa Republikanere,
der under Vendéekrigen viste milit. Dygtighed
og Menneskekærlighed. M. kæmpede
fremragende i 1795 og 1796 i Sambre-Maashæren, men blev
dødelig saaret ved Altenkirchen 20 Septbr 1796.
Hans Tapperhed, Ædelmodighed og
ualmindelige Dygtighed har gjort ham til en af den fr.
Hærs Helte. 1889 blev hans Lig bisat i Panthéon
i Paris.
(A. T. L.) E. C.
Marcel [mar’sæl], Étienne, Oldermand
for Paris’ Købmandslav under Johan den Gode,
Fødselsaar ukendt, dræbt 31. Juli 1358. Han
tilhørte en anset Købmandsfamilie og vandt under
de urolige Forhold efter Slaget ved Poitiers
1356 en fremragende Indflydelse i Paris.
Kongen var fanget i dette Slag, og Kronprinsen
indkaldte da for at bringe Orden i Forholdene
Rigsstænderne til Møde i Paris. Tredjestands
Repræsentanter tog her ganske Ledelsen, og i
Spidsen for dem stod M. Man fordrede af
Kronprinsen til Gengæld for ny Pengeydelser
en fuldstændig Deltagelse af Stænderdeputerede
i Styrelsen. Kronprinsen fik først Stænderne
udsat, men i Febr 1357 maatte han indkalde
dem paa ny og give efter. Der gennemførtes nu
en Forordning, der i mange Henseeender syntes
en konstitutionel Forfatning, som gav
Stænderne den væsentlige Magt. Det kom dog snart til
hvasse Sammenstød mellem M. og Kronprinsen,
da denne paa alle Maader søgte at unddrage
sig Følgerne af Indrømmelserne. Kronprinsen
forlod Byen, og M. planlagde nu et Tronskifte,
hvorved Magten skulde gaa over til Karl den
Onde af Navarra, der tilhørte en Sidelinie af
Kongeslægten. Endnu engang samledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
