Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrete (Dronning) - Margrete Fredkulla - Margrete Sambiria - Margrete (Datter af Christoffer II) - Margrete (Dronning af Sverige) - Margrete (Dronning af Skotland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
barnagtige Haan, som Folkevisen lader hende
vise den fangne Kong Albrecht, har næppe
Grund i Virkeligheden, men ikke med Urette
talte Samtiden om M.’s »utrolige Listighed«, og
paa Kvindevis var hun noget tilbøjelig til at gaa
uden om de Vanskeligheder, hun mødte paa
sin Vej; hendes Efterfølger kom til at lide
haardt under, at hun i Kalmar havde
samtykket i Unionsvilkaar, som hun ganske forlod i
Praksis, og det blev skæbnesvangert, at hun
havde givet Holstenerne lovlig Adkomst paa
Herredømmet i Sønderjylland. Den Union, hun
skabte, har ikke det ideale Præg, man har
tillagt den under Paavirkning af moderne
Skandinavisme; den var mere dynastisk end
folkelig, og Misnøjen med Foreningen fremtræder
baade i Norge og Sverige allerede i M.’s egen
Levetid. Blivende Bet. fik derimod M.’s Virken
i Danmark selv; den indre Opløsning, som
havde hersket i Aarhundredet efter Valdemar
Sejrs Død, og som hendes Fader havde
bekæmpet uden dog ret at faa Ende paa den, blev
fuldstændig standset under M. (Litt.:
Erslev, »Dronning M. og Kalmar-Unionens
Grundlæggelse« [1882]; »Aarb. f. nord. Oldkyndighed«
1889). Kr. E.
Margrete Fredkulla, Kong Niels’
Dronning. M. var Datter af den sv. Konge Inge og
ægtede 1101 den norske Konge Magnus Barfod
som en Besegling af den samtidig mellem
Kongerne sluttede Fredspagt; heraf hendes Tilnavn
(Fredspigen). Hendes Ægteskab blev kortvarigt
og barnløst, idet Magnus 1103 faldt i Irland.
Snart efter Kong Niels’ Tronbestigelse ægtede
M. denne, med hvem hun fik Sønnerne Inge,
der kom ulykkelig af Dage som Barn, og
Magnus. Som dansk Dronning spillede hun en
betydelig Rolle, og hendes Virksomhed var
navnlig mæglende og ægteskabsstiftende; hun har
uden Tvivl været en betydeligere Personlighed
end sin lidet fremtrædende Mand. Det var
hende, der holdt den spirende Modsætning mellem
Sønnen Magnus og Knud Lavard nede, og hun
fik knyttet en Række Forbindelser mellem
danske Kongeætlinge og sv. Kongedøtre, idet Knud
Lavard ægtede hendes Søsterdatter Ingeborg,
Henrik Skatelaar hendes Broderdatter Ingerid,
og Bjørn Jernside hendes Søster Katharina; de
to første fik hver en Fjerdedel af hendes
fornemmelig i Vestergötland liggende Jordegods i
Medgift. Muligvis har hun søgt at istandsætte
den forfaldne Grænsevold i Sønderjylland; thi den
saakaldte Margrete-Vold, der forbinder
Danevirkes gl. Hovedvold med det gl.
Befæstningsanlæg ved Haddeby Nor, har man antaget opført
af hende, skønt der ingen skriftlige
Efterretninger haves herom. Mod Kirken var hun meget
gavmild og broderede selv Messehageler o. l.
Hendes Dødsaar er ukendt, men falder før 1130.
(Litt.: A. D. Jørgensen, »Bidr. til Nordens
Hist. i Middelald.«; H. Olrik, »Knud
Lavard«; Vilh. la Cour, »Danmark«.
J. O.
Margrete Sambiria, Christoffer I’s
Dronning, d. 1282. M., der var Datter af Fyrst
Sambor i det østlige Pommern, ægtede 1248
Christoffer og kronedes fire Aar efter ved hans
Tronbestigelse. Samtidige Krøniker priser
Christoffers Troskab mod hende. Først efter sin
Mands Død (1259) træder M. frem i Forgrunden
paa den politiske Skueplads som Formynderske
for sin 11-aarige Søn Erik. Stillingen var meget
vanskelig; snart efter Kongens Død led de
sjællandske Bønder et stort Nederlag ved Næstved
mod Fyrst Jaromar af Rygen, og M. fandt det
derfor klogest at give Ærkebisp Jakob
Erlandsøn fri og forlene Erik Abelsøn med
Sønderjylland. Snart gik dog M. over til den
angribende Politik, der stemte bedre med hendes
kraftige Natur; hun fik til stor Forbitrelse for
Ærkebispen de jyske Bisper til at krone Erik
i Viborg Domkirke og rykkede 1261 i Marken
mod Erik Abelsøn. Holstenerne kom imidlertid
denne til Hjælp og sejrede paa Lohede
fuldstændig over de Danske; M. og hendes Søn
toges til Fange. M. gav dog ikke tabt; fra
Fængselet satte hun sig i Forbindelse med de
holstenske Grevers Fjende Hertug Albrecht af
Braunschweig; denne faldt ind i Holsten og
hærgede, og Enden blev, at det Aaret efter kom
til Forlig, hvorved M. fik sin Frihed igen,
medens den unge Konge overgaves til
Markgreverne af Brandenburg. Albrecht fulgte hende
som Rigsforstander tilbage til Danmark og for
haardt frem mod Kongehusets Modstandere i
selve Riget; Jakob Erlandsøn maatte atter
forlade Landet, og hans Tilhængeres Gods
konfiskeredes. Hertugen fandt dog paa mange
Punkter Modstand og forlod Landet allerede 1263;
men meget var dog udrettet i Retning af at
genoprette Ro og Orden i Riget. 1264 vendte
Sønnen tilbage og erklæredes snart myndig;
dog kan man ikke tvivle om, at det endnu en
Tid lang var Moderen, der ledede hans Haand.
Men hvor stor en Del hun har haft i
Kongemagtens kraftige Optræden i de følgende Aar,
kan ikke i det enkelte afgøres. Hun døde 1282
under et Ophold i Rostock og begravedes i den
nærliggende Doberan Klosterkirke, hvor en
Træstatue af hende endnu findes. Bekendt er
hendes folkelige Tilnavn Sprænghest.
(Litt.: Paludan-Müller, »Vidensk. Selsk.
Skr., Hist.-phil.-Afd.«, 5. R. IV; Kornerup
og Henry Petersen, »Aarb. f. nord.
Oldkyndighed« [1877 og 1881]).
J. O.
Margrete, Datter af Christoffer II, ægtede
1324 Markgrev Ludvig af Brandenburg, den
daværende tyske Konge Ludvigs mindreaarige Søn.
Hun døde 1340.
J. O.
Margrete, Dronning af Sverige, d. 1341. M.
var Datter af Erik Klipping og ægtede 1298
den sv. Konge Birger — et Ægteskab, der var
aftalt længe i Forvejen mellem Fædrene,
Kongerne Erik og Magnus. Forbindelsen fik politisk
Bet. ved den Støtte, som Erik Menved stadig
ydede sin Svoger Birger mod dennes Brødre.
M. siges at have ophidset sin Mand mod
Brødrene og at have været ivrig medvirkende ved
deres Fængsling paa Nyköping Slot 1317. Snart
efter blev M. forjaget sammen med sin Mand;
hendes Søn Magnus fangedes af Modstanderne
og henrettedes 1320, medens Hertug Eriks Søn
Magnus toges til Konge. M. og Birger flygtede
til Danmark, hvor Birger døde 1321, M. først
1341; de begravedes i Ringsted Klosterkirke.
J. O.
Margrete, Dronning af Skotland, Datter af
Christian I, (1456—87). Ægteskabet med Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
