- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marienlyst - Marienwerder - Marie Nøglebaand - Maries Sengehalm - Maries Sygdom - Mariestad - Marie-Theresia-Thaler - Marie-Theresiopel - Marietidsel - Mariéton, Paul - Marietta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enkedronning Juliane Marie, der gav Slottet Navn
efter sig. Efter den slesvigske Treaarskrig
tænkte Frederik VII paa at oprette et Hjem
for danske Krigsinvalider paa M., men det blev
anset for mere fordelagtigt at anvende
Kapitalen til Bedste for disse, og M. blev 1857 solgt
til Helsingør Kommune, der Aaret efter
indrettede Slottet til Badehotel. Et nyt Badehotel
blev imidlertid opført paa Stranden 1860—61,
betydelig udvidet 1882 og 1896—1900 og
omdannet til et europ. Badeetablissement.
Badehotellet med Tilliggende ved Stranden blev 1896
solgt af Helsingørs Kommune, men denne er
vedblivende Ejer af Slottet M.
B. L.

Marienwerder [ma’riənværdər], 1)
Regeringsdistrikt i Østpreussen, grænser mod Ø. og
S. til Polen, bestaar af et bølgeformet
Bakkeland og har et Areal af (1919) 2917 km2 med
164185 protestantiske og kat. Indb. 2) By i
Prov. Østpreussen, Hovedstad i
Regeringsdistriktet M. og Kredsen M., 5 km Ø. f.
Weichsel paa en Høj ved Randen af
Weichsel-Lavningen ved Liebe og Alte Nogat. (1919) 11817
overvejende protestantiske Indb. M. er Sæde
for en Overlandsret, en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken og har et Gymnasium, en
Underofficersskole samt Jernstøberi, Maskin- og
Sukkerfabrikation; i Omegnen Frugtdyrkning. Der
findes en 1384 fuldendt Domkirke og, et 1233 af
de tyske Riddere grundlagt Slot, der tidligere
tjente til Sæde for Biskopperne, nu for
Amtsretten. M. er anlagt 1233.
N. H. J.

Marie Nøglebaand, se Primula.

Maries Sengehalm, se Snærre.

Maries Sygdom [ma’ris-] (opkaldt efter
Franskmanden Pierre Marie), Hérédoataxie
cérébelleuse
, er en arvelig Nervesygdom, som
skyldes en fremadskridende Tilgrundegaaen af
visse Nervebaner, der udgaar fra Lillehjernen.
Sygdommen viser sig ved Usikkerhed af
Gangen og Legemets Bevægelser.
K. H. K.

Mariestad [-sta.d], By i Skaraborgs Len,
Sverige, med (1914) 5102 Indb., ligger paa
Tidans østre Bred ved dens Udløb i Vänern,
er regelmæssig anlagt og velbygget.
Landshøvdingsresidensen Marieholm ligger paa en Holm
i Tidan uden for Byen. Byens Hovederhverv
er Søfart paa Vänern og Handel, i den senere
Tid ogsaa nogen Fabriksdrift; 1913 var der 13
Fabrikker, hvoriblandt den store Katrinefors
Pappersbruck och trämassefabrik (anlagt 1761).
Til M.’s rummelige Havn indgik 1914 548
Fartøjer, hvoraf 235 Dampere. Over Moholm staar
M. i Forbindelse med Statens Jernbanenet og
over Kinnekulle og Skara med Lenets øvrige
Jernbaner. Byen blev anlagt 1583 af Hertug
Karl og opkaldt efter hans Gemalinde Maria af
Pfalz.
N. H. J.

Marie-Theresia-Thaler
[ma’ri.ə-te’re.zia-’ta.lər] (Levantiner-Thaler), en
Sølvhandelsmønt (se Handelsmønter) af Raavægt
28,0668 g, Finhed 833 1/3 pro Mille og Finvægt
23,389 g, præget af den østerrigske Mønt
siden 1754; alle siden 1780, da Kejserinden
døde, prægede M. bærer Aarstallet 1780. M. var
i tidligere Tid Hovedomsætningsmidlet i hele
Levanten, hvor Hovedmarkedet fandtes i Aden,
og der finder endnu en meget betydelig
Cirkulation Sted i Abessinien, Kystlandene ved det
Røde Hav og det sydlige Sudan. 1892—97
prægedes 23421500 Stkr. M. viser paa Forsiden
Kejserindens Brystbillede med et Perlediadem
paa Hovedet og et bølgende Enkeslør og paa
Bagsiden den kronede Dobbeltørn. Værdi
normalt før Verdenskrigen 1 Kr 80 Øre.
(N. J. B.). Th. O.

Marie-Theresiopel [-tere’zio.pəl] (ung.
Szabadka, serb. Subotica), tidligere kgl.
Fristad i ung. Komitat Bács-Bodrog, Jugoslavien, i
den store Slette mellem Donau og Theiss, det
saakaldte Alföld, nær den vestlige Ende af
Søen Palics og Knudepunkt for Jernbanelinierne
til Pest, Szegedin, Belgrad, Erdöd og Baja, har
(1920) 101857 Indb. I M.-T., der har Garnison,
findes Hovedkirken Skt Theresia samt en smuk
gr. Kirke, en Franciskanerkirke, et Teater, et
Raadhus, et Overgymnasium og en Musikskole.
Industrien beskæftiger sig med Garveri,
Skotøjsfabrikation og Lærredsvæveri; vigtigere er
Handelen med Landprodukter og den
betydelige Kvægavl paa den Byen tilhørende 1980
km2 store Pusta; i Omegnen findes tillige
Hvede-, Tobak-, Vin- og Frugtdyrkning og ved
Palics et Badested.
N. H. J.

Marietidsel (Silibum Gärtn.), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), tornede Urter
med hvidplettede Blade og store, enlige
Kurve, hvis Svøbblade har et Vedhæng med en
lang Endetorn og kortere Sidetorne.
Blomsterne har purpurfarvede ell. violette Kroner;
deres Støvtraade er sammenvoksede ved Grunden
over Midten. Fnokken er haarformet. 2 Arter.
Alm. M. ell. Sempertin (S. Marianum [L.]
Gärtn.) er opr. i Sydeuropa, men nu forvildet
mange Steder, saaledes i Mængde paa de
sydamerikanske Pampas. Den er enaarig og bliver
over 1 m høj. Frugterne er nogle Steder
officinelle. I Danmark findes den hist og her
forvildet fra Haver, hvor den, ligesom i Norge,
dyrkes som Prydplante; den blomstrer i
Juli—Aug. En gl Legende siger, at de hvide Pletter
paa Bladene stammer fra Jomfru Marie’s Rejse
i Ørkenen; da hun gav sin Søn Die, faldt der
Draaber af Mælken paa Plantens Blade; deraf
Navnet.
A. M.

Mariéton [marie’tå], Paul, fr. Litterat, f.
i Lyon 1862, d. i Nizza 1911. M. blev som
ganske ung vundet for Felibrebevægelsen og tog
ivrigt Del i dens litterære Foreningsliv og
Organisationsarbejde; hans Tidsskrift La Revue
félibréenne
(1885—99) var dens fr. Hovedorgan,
og han har her, ligesom i sin Bog La terre
provençale
(1894), meddelt en Mængde
Oplysninger om provençalsk litterær Kultur.
J. K. L.

Marietta [mä’rieta], 1) den ældste
Bebyggelse i Ohio, U. S. A., ved Muskingum Rivers
Udløb i Ohio, anlagt 1788. Den ligger midt i
Petroleumsdistriktet, er et Hovedsæde for
Petroleumshandelen og har
Petroleumsraffinaderier og Jernstøberier, Papir- og Stolefabrikation.
M. er Sæde for Marietta College (1830), hvortil
knytter sig et Bibliotek paa (1921) 83000 Bd.
Her findes desuden Gurley Observatoriet (1882).
(1920) 15140 Indb.

2) By i Georgia mod højere Skole for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free