Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marietta - Marietta, Auguste Édouard - Mariette, Pierre Jean - Marifjæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Piger og Drenge. Klimaet er sundt, og Byen
tjener baade som Sommer- og
Vinteropholdssted. I M. ligger en Nationalkirkegaard, hvor
10000 Soldater af Nordstaternes Hær ligger
begravet. 4 km V. f. Byen ligger Kenesaw
mountain, en af Borgerkrigens blodigste Valpladser.
(1910) 5949 Indb.
N. H. J.
Marietta [ma’riæt], Auguste Édouard,
fr. Ægyptolog, f. 12. Febr 1821 i
Boulogne-sur-Mer, d. 18. Jan. 1881 i Bulak ved Kairo, M.
var først Lærer i sin Fødeby, men fik siden,
da han for at udvide sine Kundskaber var gaaet
til Paris, Ansættelse ved det ægypt. Museum i
Louvre. Da han 1850 havde faaet et
Stipendium for i Ægypten at søge efter koptiske
Haandskrifter, og han paa sine Vandringer i
Landet nøje undersøgte Omegnen af det gamle
Memfis, mente han af Tilstedeværelsen i Sandet
af nogle Sfinkser i Landsbyen Sakkarah at
kunne slutte, at det af Oldtidsforfattere omtalte
Serapeion maatte have ligget i Nærheden, og
at Sfinkserne betegnede en Gade, der førte til
Apistyrenes Grave. Han anvendte derfor de
8000 frc. der var ham anviste til Indkøb af
koptiske Haandskrifter, til at udgrave den
formodede Gade og til at bortskaffe de umaadelige
Sandmasser, som var blæste ind fra Ørkenen.
M. gjorde her snart fl. Iagttagelser, der
vidnede om, at hans Formodning var rigtig, og til
sidst 12.—13. Novbr 1851 stod han uden for
Indgangen til store underjordiske Rum,
udhuggede i Klippebunden, og i hvilke ikke mindre
end 64 Apis’er var bisatte, mange af dem i
omhyggelig udførte Stensarkofager. De talrige
hieroglyfiske og demotiske Indskrifter viste sig
snart at være af stor videnskabelig Bet.; de
opklarede bl. a. paa een Gang et hidtil lidet
kendt Tidsrum af Ægyptens Historie (det 22.
Dynasti). Det lykkedes M. at erhverve alle de
af ham fundne Sager for Frankrig; de er nu
i Louvre; men de har lidt meget af Klimaet,
hvis Fugtighed har gjort stor Skade. 1854
vendte M. tilbage til Frankrig, blev Conservateur
adjoint ved Louvre; men da Vicekongen af
Ægypten Mohammed Said 1858 ventede Besøg af
Prins Napoleon, og han gerne vilde forevise
noget nyt og mærkeligt for den intelligente
Prins, bad han den fr. Regering om at »laane«
ham M., at han kunde lede Udgravningen af
et Par Templer og Grave. Dette skete, og da
de mærkelige Fund hidkaldte mange Turister,
beholdt Vicekongen M. som Direktør for
fortsatte Udgravninger og for Konserveringen af
de mange Oldsager, der efterhaanden kom for
Lyset. Et Lokale overlodes M. i Bulak, hvor
han indrettede et Museum, over hvilket han
udgav en beskrivende Katalog, Notice des
principaux monuments du Musée d’antiquités à
Boulaq (1864, 5. Udg. 1874). Som Vejledning for
Rejsende i Øvreægypten udgav han Itinéraire
de la Haute-Égypte (1872, 3. Udg. 1880) og
Voyage dans la Haute-Égypte (1878, 2. Udg.
1893). Ved sine Udgravninger fandt han
mange højst vigtige Mindesmærker, af hvilke han
straks beskrev nogle, f. Eks. La nouvelle table
d’Abydos (1865), i fr. Tidsskrifter, men det
kostede ham megen Møje at faa Midler til at
udgive Udvalg af de vigtigste af ham
opdagede Indskrifter. Han kunde heller ikke af
Ægypten faa videre Hjælp og Understøttelse
til Medhjælp ved Undersøgelsen af de
hieroglyfiske Indskrifter og til Afskrift af dem. Den
ital. Maler Vasalli Bei var hans eneste Hjælp.
Efterhaanden fik han dog en Del fortræffelige
Indskriftsværker o. l. udgivne, saaledes: Choix
de monuments découverts pendant le
déblaiement du Sérapéum (1856), og Le Sérapéum de
Memphis (1857—82, fuldendt af Maspero); Les
papyrus égyptiens du Musée de Boulaq, I—III
(1871—77); Abydos, I—III (1870—80, nemlig 2
Bd Indskrifter og 1 Bd Beskrivelse af alle i
Abydos fundne Genstande); Dendérah (5 Bd,
1870—80); Karnak (1875); Deir-el-Bahari (1877);
Monuments divers (1872—89, fuldendt af
Maspero); Les Mastabas de l’Ancien Empire (udg.
af Maspero 1882—86). M., der først fik Titlen
»Bei« og siden blev »Pasha«, har ogsaa udg. en
Udsigt om Ægyptens gl. Historie, Aperçu de
l’histoire d’Égypte (1864); den udkom ogsaa
paa Arabisk. 1882 rejstes et Mindesmærke for
M. i hans Fødeby. (Litt.: Ernest
Desjardin o. a., A. M. [Boulogne-sur-Mer 1882]).
V. S.
Mariette [ma’riæt], Pierre Jean, fr.
Kunstskribent og Kunstsamler, f. i Paris 1694,
d. smst. 1774, Søn af Kobberstikkeren og
Forlæggeren Jean M. (1660—1742); M. selv
dyrkede ogsaa Kobberstikkerkunsten og har
raderet nogle Blade efter Guercino, Carracci o.
a. Efter at have beriget sit Kunststudium paa
Rejser, der førte ham til Nederlandene,
Tyskland — i Wien ordnede han Prins Eugen’s store
Samlinger — og Italien, og efter 1750 at have
solgt Faderens Bogforlag og erhvervet sig en
Stilling som kgl. Kancellikontrolør i Paris,
helligede han Resten af sit Liv til kunstlitterære
Sysler og til Forøgelse af Familiens rige,
udsøgte Kunstsamlinger. Af disse Samlinger blev
c. 3000 Blade, Tegninger og Kobberstik solgte
ved to Auktioner 1775 og indbragte den for
de Tider kolossale Sum af 350000 livres; og
endnu den Dag i Dag betales Blade, der bærer
M.’s Samlermærke ell. Signatur, særlig højt,
da det er en meget fin Anbefaling for
paagældende Blades kunstneriske Værd, at de har
hørt til M.’s udsøgte Samling. Af M.’s litterære
Værker skal omtales: Architecture française
(Paris 1727), Le cabinet Crozat (Paris 1729, 2.
Udg. 1742), Description sommaire des dessins
. . . . du cabinet de feu M. Crozat (Paris 1741),
Traité historique des pierres gravées du
cabinet du roi (Paris 1750). M.’s righoldige
haandskrevne Samlinger blev efter hans Død
erhvervede til Bibliothèque nationale og er senere
publicerede af Chennevières og Montaiglon i
Archives françaises under Titlen: Abécédaire
de P. J. Mariette (6 Bd, Paris 1851—60).
(A. R.). A. Hk.
Marifjæren, et smukt beliggende, lidet
Strandsted i indre Sogn ved Lysterfjordens
Arm Gaupnefjorden, Sogn- og Fjordane Fylke,
mest kendt som Udgangspunkt for Rejser til
Jostedalen, hvorhen der nu fra M. fører god
Vej. Rigstelefonstation. Dampskibsanløbssted.
(P. N.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
