Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 626 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marigliano - Marignac, Jean Charles Galissard de - Marignano - Marigræs - Mariguana - Marigul - Marihaand - Mariinsk - Marikaabe - Marilhat, Prosper - Marimess - Marimjelde - Marinade - Marine - Marineattaché - marineblaat - Marine City - Marine-Eg - Marineforeningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marigliano [mari’i_jano], By i det sydlige
Italien, Prov. Caserta, ligger 6 km V. f. Nola
paa Sletten N. f. Vesuv og har Station paa
Jernbanelinien Cancello—Gragnano. M. er en
gl By med Mure og Taarne og har en smuk
Kirke, et stort Slot samt (1911) 12460 Indb.
C. A.

Marignac [mari’n_jak], Jean Charles
Galissard de, schweizisk Kemiker, f. 24.
Apr. 1817 i Genève, d. smst. 15. Apr. 1894.
M. virkede som Prof. i Kemi i Genève fra
1841—78; han blev Medlem af Académie des sciences
1866 og senere af Royal society. M.’s Arbejder
maa gennemgaaende betegnes som klassiske; de
er, bortset fra nogle Undersøgelser over
Naftalimderivater, væsentligst af
kemisk-krystallografisk Indhold og gaar ud paa at fastslaa
Analogier mellem de forsk. Grundstoffer, som
man hidtil kun havde haft Anelse om, og at
kaste nyt Lys over Begrebet Isomorfi. M. har
med stor Nøjagtighed bestemt de fysiske
Konstanter for adskillige Stoffer: saaledes har han
nøjagtigt bestemt Svovlsyrens Vægtfylde og
Kogepunkt; adskillige Grundstoffers Atomtal
har han bestemt med største Nøjagtighed og
efter ny Metoder. Ligeledes skylder man ham
fl. fortrinlige Arbejder over de sjældne
Jordarter. Hans Afh. er offentliggjorte i Bibliotèque
universelle de Genève fra 1841, fremdeles i
Annales de chimie et de physique og i Annales
des mines.
(O. C.). R. K.

Marignano [mar_i’n_jano], se Melegnano.

Marigræs, se Hierochloa.

Mariguana [mæri’gwan_a], Ø i Vestindien
bl. de eng. Bahama-Øer. Det er en smal Ø, der
strækker sig fra SØ. til NV. i en Længde af
50 km. Terrainet er lavt med en Middelhøjde
paa 10 m og en Maksimumshøjde midt paa
Øen paa 30 m.
N. H. J.

Marigul, se Okseøje.

Marihaand, se Gøgeurt.

Mariinsk, By i Vestsibirien, Guv. Tomsk,
ligger 126 m o. H. paa venstre Bred af Kija
ved den transsiberiske Bane og har 9000 Indb.
Der drives Teglbrænderi, Garveri,
Sæbefabrikation og Guldhandel.
N. H. J.

Marikaabe, se Løvefod.

Marilhat [mari’la], Prosper, fr.
Landskabsmaler, f. 20. Marts 1811 i Vertaizon ved
Thiers (Dept Puy-de Dôme), d. smst. 13. Septbr
1847. M., Elev af Roqueplan, brød tidlig med
det herskende klassiske Landskabsmaleri. Han
lagde megen Vægt paa Tegning og Liniespil,
men lod ogsaa i høj Grad Farve-, Lys- og
Luftvirkningen komme til sin Ret og raadede
over megen ædruelig sund Iagttagelsesevne.
Disse Fortrin, der gør ham til en Forløber for
Impressionismen, viser sig i hans fr. Landskaber
(Auvergne-Egnen). I de mange Arbejder, han
udførte efter sine Studier fra sin Rejse
1831—33 i Grækenland og Orienten, blev han med
Decamps Grundlægger af det orientalske
Landskabs- og Folkelivsmaleri: »Esbekieh-Pladsen i
Kairo« (1834), »Ruiner af en Moské« (1840,
Louvre), »Karavane ved Baalbek« o. m. a.
Billeder af ham i Mus. i Lyon, Dijon, Mans,
Montpellier etc. (Litt.: G. Gounot, M. et son
œuvre [Clermont 1884]).
A. Hk.

Marimess er i Norge Navn paa Mariæ
Bebudelsesdag (Vor Frue Dag, 25. Marts), i oldn.
kaldt maríumessa i fǫstu, ældre dansk »vor
Frue Dag i Faste« (smlg. Holberg: »han saae
ilde ud som Frue Dag i Faste«). I den kat.
Tid havdes fl. Mariemesser, saaledes en 15.
Aug. (Maria’s Himmelfartsdag), paa oldn. kaldt
mariu-messa hin fyrri, ældre dansk »vor Frue
Dag førmere«, »vor Frue Dag Optagelse« ell.
»vor Frue Dag dyre«; og en 8. Septbr (Maria’s
Fødselsdag), oldn. mariumessa siðari (um
hauslit), ældre dansk »vor Frue Dag
sidermere«, »vor Frue Dag i Høst« ell. »vor Frue
Dag Følelse«. Ordet »Mariemesse« findes ogsaa
i ældre Dansk brugt om de 10 Jomfru Maria
helligede Dage. Om andre saadanne Dage, se
Maria-Dage.
H. F.

Marimjelde, se Kohvede.

Marinade, en Lage, hvori man lader Kød
ell. Fisk ligge i kortere ell. længere Tid (som
oftest 24 Timer) for at give det en pikant
Smag. M. bestaar som Regel af Eddike, Vin
og Vand, med Skiver af Rødløg, Gulerødder og
Sellerier, samt Laurbærblade, Persille og
forskellige Krydderier; af og til tilsættes ogsaa Øl,
Olie e. a.
R. H.

Marine. En meget anvendt Benævnelse for
Søværnet og hvad dertil hører. Den anvendes
dog mest i Forbindelser som Udtryk for
Personer, Institutioner og Ting, hørende til M.,
saasom M.-Ingeniør, M.-Læge, M.-Officer,
M.-Soldat, M.-Fartøj, M.-Hospital, M.-Ministerium,
M.-Stab m. fl.
C. B-h.

Marineattaché [-ata’sje] kaldes den ved
en diplomatisk Repræsentation i en fremmed
Stat ansat Marineoffioer, hvis Opgave er at
træde i direkte Forbindelse med vedk. Stats
Marineautoriteter, holde sig underrettet om dens
sømilitære Forhold samt indberette derom til
sit Hjemlands Udenrigs- ell.
Marineministerium. Danmark har sædvanligvis ingen udsendte
M., men holder siden Verdenskrigens Slutn. en
M. i London, væsentlig for at samarbejde med
andre derværende M. og eng.
Marinemyndigheder om Kontrollen med og Bortfjernelsen af
de under Krigen udlagte Minefelter i de
europæiske Farvande.
F. de F.

marineblaat, en bestemt blaa Nuance; har
været benyttet som Benævnelse for forsk. blaa
Tjærefarvestoffer.
K. M.

Marine City [m_ə’ri.n-’sit_i], By i Staten
Michigan, U. S. A., ved St Clair River lige over
for den kanadiske By Sombra. Livlig Handel.
(1910) 3770 Indb.
N. H. J.

Marine-Eg er en endnu forekommende
Betegnelse for de store Egetræer, tjenlige til
Skibsbygningsbrug, som Staten efter
Flaaderovet 1807 baandlagde rundt om i vore Skove
for at sikre sig Træ til ny Krigsskibe. En Del
af dem blev dog ikke brugt, og nogle lever
endnu.
C. V. P.

Marineforeningen, en 30. April 1913 stiftet
Forening, der har til Formaal at vække
Nationens Interesse for Søværnet og Søfarten samt
styrke Kammeratskabsfølelsen mellem
Medlemmerne. Som Medlemmer optages Mænd, der
har staaet i Marinens Tjeneste ell. aftjent deres
Værnepligt i samme, og som ekstraord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>