Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markskovbrug - Markskriger - Markspringere - Marktidsel - Mark Twain - Marktyveri - Markull, Friedrich Wilhelm - Markus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muldmængde kendelig. Bevoksningen omhugges i en
ung Alder, og den Del af Træerne, man ikke
har anden Brug for (Risene), samles med det
nedfaldne Løb i Hobe, som brændes, hvorefter
Asken spredes. Jorden dyrkes derefter i nogle
Aar med Agerbrugsplanter, enten indtil den er
udpint, ell. indtil Træarterne kommer Igen af
sig selv. — M. har især været brugt i Egne,
hvor Agerbrugets Kulturplanter trængte til Ly
af Træer, ell. hvor Terrainet vanskeliggjorde
Agerbrugets alm. Jordbehandling, ell. hvor en
tæt Befolkning trængte til Træ, ell. endelig i
Egne med mager Jord og uden Enge, saaledes
at der ikke kunde skaffes Gødning til
Agerjorden.
C. V. P.
Markskriger (af tysk Markt ɔ: Torv), den,
der udskriger sine Varer paa Markedet;
uvederhæftig Person, Charlatan.
Markspringere (Cicindelidæ) er en
Løbebillerne (Carabidæ) nær staaende Billefamilie,
afvigende fra disse væsentlig ved, at Kæbens
Yderflig er palpedannet og toleddet. Det er
middelstore, overordentlig aktive Insekter,
Solskinsdyr, der med udmærket Hurtighed kaster sig
over deres Bytte, som væsentlig bestaar af
andre Insekter; næppe nogen Billefamilie er mere
udprægede Rovdyr end M. Øjnene er stærkt
hvælvede, Benene sidder frit ud fra Legemet og
tillader et meget hurtigt Løb, Kindbakkerne er
udmærkede Angrebsvaaben med dolkformet
Spids og forsynet med skarpe Tænder paa
Indersiden; det indfangede Bytte udsuges mere,
end det opædes. Det er ofte fortræffelige
Flyvere; et stort Antal mangler dog
Undervingerne. Som andre Solskinsdyr udmærker de sig
ved prægtige metalliske Farver (grønne, brune,
glinsende sorte). Hunnerne angives at lægge
Æggene i Jordhuller, som de selv graver;
Larverne karakteriseres ved det store, flade Hoved
med de kraftige Kindbakker, det flade Forbryst,
de store Kitinplader paa Rygsiden af
Brystringene og de ejendommelige Torne paa 5.
Bagkropsring. De lever i dybe lodrette Gange i Jorden; de
sidder i Mundingen af disse og lurer paa deres
Bytte: Smaainsekter, der kommer Hullerne for
nær. Hullets Bredde er nøje afpasset efter
Forbrystets Størrelse og Form; ved Hjælp af
Benene og Krogene paa 5. Bagkropsring skubber
de sig frem og tilbage i Gangene. M. hører
hjemme paa solaabne St., med løs sandet
Jordbund (Heder og Klitter), en Del er Skovdyr og
træffes særlig paa de sandede Skovveje. Ikke
faa tropiske Former er udprægede Klatredyr,
der gaar højt til Vejrs i Trækronerne. Det er
ganske væsentlig Tropedyr, der optræder med
faa europ. Arter; i Danmark findes kun tre, der
alle er hjemmehørende paa Hede og i Klit; den
grønne C. viridis er tillige et udpræget
Skovdyr; sidstnævnte udmærker sig ved en
behagelig Orangeduft. M. hører til de forstlig
nyttige Dyr, der fortærer en hel Del skadelige
Insekter. Fl. af de tropiske Former udmærker sig
ved en overordentlig Slankhed.
C. W.-L.
Marktidsel, se Agertidsel.
Mark Twain [’ma.ək-’twein], se Clemens, S.
Marktyveri foreligger, naar Heste, Kvæg ell.
Faar stjæles paa Marken, og Tyveriet er da
groft (Strafarbejde indtil 8 Aar, i
Gentagelsestilfælde 2—16 Aar, under særdeles skærpende
Omstændigheder indtil paa Livstid). Grunden til
den skærpede Behandling er, at de nævnte Dyr
efter Bedriftens Krav maa anbringes paa Græs
uden synderligt Tilsyn og tillige regelmæssig
har en betydelig Værdi. Smaakreaturer, som
Gæs, fremdeles Geder og Svin falder udenfor
Bestemmelsen, hvorunder derimod indbefattes
Føl, Kalve og Lam.
A. Gl.
Markull [’markol], Friedrich
Wilhelm, tysk Musiker, (1816—87), var Elev af
Schneider i Dessau og fik 1836 Ansættelse som
Organist i Danzig, hvor han tilbragte Resten
af sit Liv, virkende, foruden i Kirken, som
Musikforeningsleder, Klaverlærer, Kritiker og
Komponist. K. skrev Operaer, Oratorier, Symfonier,
Orgelværker og Sange og har foretaget
adskillige Klaverbearbejdelser af klassisk Musik.
W. B.
Markus omtales i Ap. Gern. 12, 12 som
»Johannes med Tilnavn M.«, og vi faar her tillige
den Oplysning, at hans Moder var en kristen
Kvinde, i hvis Hus Menigheden i Jerusalem
forsamledes til Gudstjeneste; senere (12, 25)
fortælles det, at han var i Følge med Barnabas
og Paulus, da de vendte tilbage til Antiochia fra
deres Besøg i Jerusalem — iflg. Kol. 4, 10 var
han en Slætning af Barnabas — og ligeledes
(Ap. Gern. 13, 5), at han ledsagede de to
Missionærer paa deres første Missionsrejse til
Cypern; men da de kom til Perge i Pamfylien og
vilde begive sig ind i det indre Lilleasien, skilte
han sig fra dem — uvist af hvilken Grund —
og vendte tilbage til Jerusalem (13, 13). Om
hans senere Skæbne beretter Ap. Gern. kun, at
Paulus ikke vilde have ham med paa sin anden
Missionsrejse, hvad der blev Anledning til, at de
to tidligere Rejsefæller gik hver sine Veje, idet
Barnabas foretog et nyt Besøg paa Cypern og
da havde M. med sig (15, 37—39). Af de
paulinske Breve ser vi dog, at han atter er
kommet til at staa i et nært Forhold til Apostlen;
Filem. 24 kalder Paulus ham sin Medarbejder,
Kol. 4, 10 anbefales han til
Kolossensermenigheden for det Tilfælde, at han paa
Gennemrejse skulde komme dertil, og 2. Tim. 4, 11
forudsætter, at han opholdt sig hos Timotheus
i Efesus, da Paulus for anden Gang sad
fængslet i Rom; det hedder da: »Tag M. og bring
ham med dig; thi han er mig nyttig til
Tjenesten«. 1. Pet. 5, 13 omtaler »min Søn M.«,
hvorved vel skal tilkendegives, at det var Peter, der
førte ham til Kristendommen, og da »Babylon«
paa dette Sted sikkert staar som en
Omskrivning for Rom, har vi ogsaa her bevidnet, at M.
i Verdenshovedstaden har været sammen med
Apostlen Peter. Hans nære Forhold til denne
stadfæstes yderligere af den senere kirkelige
Tradition, først og fremmest Papias’ vigtige
Meddelelse om, at han var Peter’s Tolk (se
Markusevangeliet). Mark. 14, 51 f.
fortælles, at en ung Mand, iført et Linklæde,
fulgte med Jesus, da han efter Paagribelsen i
Gethsemane førtes bort; men da de, som havde
arresteret Jesus, ogsaa greb fat i ham, lod han
Klædningsstykket i Stikken og flygtede nøgen;
da dette Træk ikke har nogen Bet. for
Hovedhandlingen, plejer man at antage, at den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
