Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marpurg, Friedrich Wilhelm - Marq-en-Barœul - Marquardsen, Heinrich von - Marquenterre - Marquesas-Øerne - Marqueste, Laurent Honoré - Marquet, Albert - Marquette - Marquina, Eduardo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter en Aarrække skiftevis i Hamburg og
Berlin og blev endelig (1763) kgl.
Lotteridirektør i sidstnævnte By, hvor han døde. Som
Komponist af nogle Klaversonater og en Del
kirkelig Musik og Sange er M. nøgtern og uden Bet.,
derimod er hans Ry som Musikforfatter stort
og varigt. Dels var han en kyndig, vittig,
bidende og kamplysten Kritiker (han udgav 1749—50
i ugentlige Hæfter: »Der kritische Musikus an
der Spree«), dels besad han en alsidig og
musikvidenskabelig Viden og en ikke alm. Evne
for let og klar Fremstilling. Hans teoretiske
Hovedværk er »Abhandlung von der Fuge«, et
højtskattet Arbejde (1753—54), endvidere
»Anleitung zum Klavierspielen« (1755), »Handbuch
beim Generalbass und der Komposition« (3 Bd,
1755—60), »Historisch-kritische Beyträge zur
Aufnahme der Musik« (1754—62) m. fl.
Adskillige af K.’s Arbejder kom i fl. Oplag og overs.
paa fl. Sprog. K. har endelig udg. Samlinger af
gl. Klavermusik.
W. B.
Marq-en-Barœul [’mark-ã-ba’röi], By
i det nordvestlige Frankrig, Dept Nord, 5 km
N. f. Lille ved Marq, med 6000 Indb. Der
findes et gammelt Slot og et Collège.
Fabriksvirksomheden omfatter især Cikorie, Lervarer og
Papir, foruden Tilvirkning af Lærred og
Bomuldstøjer.
N. H. J.
Marquardsen [’markvartsən], Heinrich
von, tysk Retslærd og Politiker, f. 25. Oktbr
1826 i Slesvig, d. i Erlangen 30. Novbr 1897, Dr.
jur. 1848, Privatdocent 1852 i Heidelberg, 1857
Prof. extraord. smst., 1861 Prof. ord. i
Erlangen, 1874 Medlem af Institut de droit
international. Med særlig Forkærlighed havde M.
studeret eng. og belg. Ret, og til forsk.
Tidsskrifter leverede han en Rk. Bidrag med
Emner, hentede fra eng. Retsforhold, 1851 udgav
han — med Forord af K. J. A. Mittermaier —
en Bearbejdelse af W. M. Best’s Principles of
Evidence, hans Habilitationsskrift angik Ȇber
Haft- und Burgschaft bei den Angelsachsen«
(1852), 1875 udgav han en Oversættelse af H.
Spencer’s Sociologi. Foruden talrige Afh.,
Anmeldelser o. l. særlig i det af ham med H.
Dernburg o. a. stiftede »Kritische Zeitschrift f.
die gesammte Rechtswissenschaft«, i Rotteck og
Welcker’s »Staatslexikon«, i Bluntschli og
Brater’s »Staatswörterbuch« o. a. skrev M. »Das
englische Oberhaus u. die Wissenschaft« (1862),
»Der Trent-Fall« (1862) — en Fremstilling af
Reglerne om Krigskontrebande —, »Das
Reichs-Press-Gesetz vom 7. Mai 1874 mit Einleitung
und Kommentar« (1875) og »Karl Adolph von
Vangerow und Robert von Mohl. Zwei
Erinnerungsblätter« (1886). Størst videnskabelig
Fortjeneste indlagde M. sig ved med en
international Stab af Medarbejdere, fra Norden C.
Goos og Henrik Hansen, T. H. Aschehoug, L.
Mechelin, at udgive »Handbuch des
Oeftentlichen Rechts der Gegenwart in Monographien«
(1883 ff.), fortsat efter M.’s Død af Max Seydel,
Robert Piloty og Georg Jellinek. Som Politiker
hørte M. til Førerne for det nationalliberale
Parti. Som ivrig Slesvig-Holstener havde han
1864 ledet en bayersk Folkedemonstration mod
Danmark, 1868 blev han Medlem af det tyske
Toldparlament, 1869—93 af den bayerske
Landdag, 1871 af den tyske Rigsdag, hvor han tog
livlig Del i Forhandlingerne, ligesom han var
en virksom Arbejder i Udvalg og
Kommissioner. Han var tillige meget aktiv som politisk
Skribent, navnlig i »Kölnische Zeitung«. (Litt.:
H. Harburger i Annuaire de l’Institut de
droit international XVII [1898], S. 338—41).
Fz. D.
Marquenterre [markã’tæ.r], fr.
Landstrækning S. f. Boulogne, ved Kysten mellem Sommes
og Authies Mundinger, 200 km2 stor med
frugtbar Jord, indvunden ved at afdæmme og
tørlægge en Strandsø. Den vigtigste By er Rue.
N. H. J.
Marquesas-Øerne [mar’kæsas-], se
Markesas-Øerne.
Marqueste [mar’kæ.t], Laurent Honoré,
fr. Billedhugger, f. 1848 i Toulouse, d. Apr.
1920. M. var Elev af Jouffroy og Falguière og
fik 1871 Prix de Rome; han blev Prof. ved
École des beaux-arts. 1885 fuldførte han den af
Idrac paabegyndte Rytterstatue af Et. Marcel
ved Paris’ Hôtel de ville. Til denne dygtige
Kunstners Arbejder hører Statuen »Arkitekturen«,
»Geografien« (til Ny-Sorbonne), Statuen »Eva«,
Luxembourg-Museet (et 1889 udført
Marmoreksemplar i Ny Carlsbergs Glyptotek i Kbhvn),
samt Statuerne »Cupido«, »Galatea« (1884) og
Gruppen »Perseus og Medusa« (1876), de 3 sidstn.
Værker i Luxembourg-Museet i Paris, »Nessus«
og »la Cigale« (1892); Monument over Favre
(Luxembourg-Parken 1903), S. Saëns’ siddende
Statue (1907) i Teatret i Dieppe, Monument over
Waldeck-Rousseau (udstillet 1905, afsløret i
Paris 1910). Han udførte endvidere Statuen
»Ludvig XIV’s Frankrig« til Alexander III’s
Bro for Verdensudstillingen 1900 i Paris. Paa
den intern. Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas
den kønne Marmorgruppe »Moderlighed«.
Glyptoteket ejer Marmoreksemplarer af »Perseus
dræber Medusa« og »Galatea«; foran
Glyptotekets Hovedfacade er opstillet Bronzegruppen
»Kentauren Nessos og Deianeira«, paa Facaden
M.’s Bronzebuste af Falguière.
A. Hk.
Marquet [mar’kæ], Albert, fr. Maler,
er en af moderne fr. Kunsts mest fremragende
Malere. Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn
saas en Række dygtige Arbejder: Pont
Saint-Michel, det lille fine »De røde Tage« m. v.; paa
Udstillingen 1919 i Kbhvn det store
Strandbillede »Deauville«. (Litt.: G. Besson, »M.«
[Paris 1920]).
A. Hk.
Marquette [ma.ə’ket], By i Staten Michigan,
U. S. A., paa Sydsiden af Lake Superior. Den
er Hovedudførselsstedet for det nærliggende
Marquette Jerndistrikt, hvor der aarlig vindes
store Mængder af Jernmalm. Den har Højovne,
store Dokker og Værfter og en udmærket Havn.
I Byen findes et Døvstummeinstitut. (1920) 12718
Indb.
N. H. J.
Marquina [mar’kina], Eduardo, spansk
Digter, f. i Barcelona 1879. Han levede først en
Tid som Journalist, men efter at et Par
litterære Arbejder af ham havde gjort Lykke,
vendte han sig helt til skønlitterær Produktion og
har siden frembragt et betydeligt Antal
Arbejder, saavel dramatisk som lyrisk Poesi og
Prosafortællinger. Den modernistiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
