Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marquina, Eduardo - Marquis - Marquise - Marr, Karl - Marrah - Marraner - Marrast, Armand - Marri - Marriot, Emil - Marriskjold - Marron - Marrua - Marrubium - Marruciner - Marryat, Frederick og Florence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
franskpaavirkede Retning, M. efterhaanden er slaaet
ind paa, har ikke tilfredsstillet alle Kritikere i
hans Fædreland. Imidlertid har man været enig
om at finde en smuk Afglans af den ældre
nationale Digtning i hans Sangdrama Las hijas
del Cid (1908). Egentlig dramatisk
Temperament lagde han først for Dagen i Alondra
(1918). Af hans Poesier er at fremhæve
Vendimión (1909). Hans nyeste Arbejder er La
Morisca (Musikdrama [1919]), og Fortællingen Las
dos vidas (1919).
E. G.
Marquis [mar’ki], se Markis.
Marquise [mar’ki.z], fr. By mellem Calais
og Boulogne ved Slack med 4000 Indb.,
Fabrikation af Jernvarer, Stenbrud; Kalkbrænderier.
N. H. J.
Marr [ma.ə], Karl, tysk-amerikansk Maler,
f. 14. Febr 1858 i Milwaukee (Wisconsin), Søn
af tyske Forældre. Efter Studier i Weimar og
Berlin uddannede han sig videre, under Seitz,
G. Max og Lindenschmit, i München, der blev
hans faste Opholdssted, og hvor han 1893 blev
Akademiprofessor. Med det kolossale (7 m
lange) »Flagellanterne« (1889), der kom paa Turné i
Tyskland og andensteds, vandt han afgørende
Sejr. Senere udstillede han en Mængde dygtige
Værker — i Beg. ikke uden Paavirkning fra G.
Max og Piloty —, solide og i høj Grad
samvittighedsfulde i Form- og Farveteknik
(udmærket Sollys) og baarne af dramatisk Liv:
»Børn i Sakristiet«, »Ung Pige paa
Konfirmationsdagen«, »Moder med Barn«, »Ved
Sommertide«, »Tyskland 1806« (Mus. i Königsberg),
»Landskabsmaleren gaaende i et Landskab«
(1902, Mus. i Budapest), »Aftenrøden« (1904),
Lux in tenebris (1908), »Dekorationsmaleren«
(1909), »Madonna med Barn« (Münchens ny
Pinakotek) etc. Han udførte endvidere større
fantasifulde dekorative Værker, Loftsbilledet
»Ikaros« (1895), andre for Slottet Stein ved
Nürnberg (1908—10). Ogsaa karakterfulde Portrætter
(Portræt af Kunstnerens Fader [1889] etc.).
A. Hk.
Marrah, se Dar-Fur.
Marraner, et sp. Skældsord over for Maurer
og Jøder, som er døbte, men som hemmelig
holder fast ved deres gl. Religion. Ordet skal
være dannet at μαράν αθά (»Herren kommer«),
1. Kor. 16, 22, men den Afledning er vist
tvivlsom.
A. Th. J.
Marrast [ma’rast], Armand, fr. Politiker,
(1801—1852). Han var opr. Lærer ved et
Lyceum, men forspildte sin Stilling ved at holde
Tale ved Manuel’s Jordefærd 1827. Han tog
1830 Del i Julirevolutionen og blev n. A.
Medredaktør af det radikale Blad »Tribune«. 1834
var han indviklet i en stor politisk Sag
(Aprilurolighederne), men undkom til England og
ægtede her en uægte Datter af Kong Vilhelm
IV, Miss Fitz-Clarence. Efter Amnestien 1837
kom han tilbage og blev Leder for »National«,
de maadeholdne Republikaneres vigtigste Blad.
Han virkede som saadan væsentlig til at
forberede Februarrevolutionen 1848, skønt den
kom uventet for ham som for Alverden. Han
blev Sekretær i den provisoriske Regering og
kort efter Maire i Paris indtil Juli s. A. Han
valgtes ogsaa til Nationalforsamlingen, blev
Ordfører for Forfatningsudvalget og var
Forsamlingens Formand fra Juli til dens Opløsning i
Marts n. A.; tog som saadan Prins Louis
Napoleon i Ed paa Forfatningen. Derimod blev
han ikke igen valgt til den lovgivende
Forsamling og døde senere i stor Fattigdom.
E. E.
Marri, den i Middelalderen almindeligste
danske Form for Navnet Maria; som Ed
kendes (f. Eks. hos Holberg) Formen Mare.
V. D.
Marriot, Emil, se Mataja, E.
Marriskjold, en dansk Maria-Vise fra Slutn.
af Middelalderen; Navnet stammer fra dens
Omkvæd »Saa vorde jo Marri vor Skjold i hver
en Vaade«. Den brugtes som Brudesalme (til
»at synge Brude til Sengs med«); Reformatoren
P. Palladius digtede for at fortrænge den en
Salme med samme Melodi, og med Omkvædet
»Saa vorder jo Jesus o. s. v.«. (Litt.: »Danm.
gl. Folkev.«, 2. Bd Nr 96 og 3. Bd S. 880).
(A. O.). H. El.
Marron [ma’råŋ], se Habanabrunt.
Marrua, Marua, Landskab i det mellemste
Sudan, S. f. Tsadsøen, i den fr. Koloni Kamerun
og bestaar af en udstrakt frugtbar Slette
beboet af 2—300000 Haussa-Negre og Fellataher,
der dyrker Bomuld, Jordnødder og Indigo samt
opdrætter Heste. Hovedbyen M. er en af de
vigtigste Kautsjukpladser i Sudan.
C. A.
Marrubium, se Kransburre.
Marruciner hed i Oldtiden et lille Folk af
sabellisk Stamme i Italien. Deres Land strakte
sig ud til Adriaterhavet og begrænsedes paa de
andre Sider af Vestinernes, Pælignernes og
Frentanernes Land. Deres vigtigste By var
Teate (nu Chieti). 304 f. Kr. traadte de i
varigt Forbund med Romerne.
H. H. R.
Marryat [’märiət ell. -riæt], 1) Frederick,
eng. Romanforf., f. 10. Juli 1792 i London, d. 9.
Aug. 1848 i Langham. Allerede som 14-aarig
traadte han ind i Marinen, tjente i 3 Aar
under Cochrane
(senere Lord
Dundonald),
hvem han har
tegnet som
Kaptajn
Savage i Peter
Simple, deltog
i over 50
Træfninger og blev
tre Gange
saaret. Efter at
have naaet
Kaptajnsrang
traadte han
1830 ud af
Marinen og
blev den eng.
Sømands poeta
laureatus. Hans
Forgænger og klare Forbillede er Smollet’s
Roderik Random, og i Retning af indgaaende
Kendskab til sit Emne og sine Skikkelser er
han sin Forgænger fuldt jævnbyrdig. Fra sin
Tjeneste havde han samlet et uudtømmeligt
 |
| F. Marryat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
