Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marryat, Frederick og Florence - Mars (Guddom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fond af Historier, Situationer, eventyrlige
Hændelser og morsomme Karakterer. Hans første
Roman Frank Mildway, udkom 1829 og fulgtes
af mere end 30 andre, hvoraf de berømteste og
endnu mest læste er Peter Simple og Jacob
Faithful (1834); Mr. Midshipman Easy (1836),
Snarley-yow or the Dag Fiend (1837), The
Phantom ship (1839), Percival Keene (1842); Newton
Forster (1832), der har taget sit Emne fra
Handelsmarinen, og Masterman Ready (1842) er
Efterkommere af Robinson Crusoe. De gjorde
alle stor Lykke og er oversat til en Mængde
Sprog — ogsaa Dansk. Det var en Tid Mode
at betragte M. som en elskværdig Amatør og
hans Bøger som kun for Drenge; af mange
regnes han nu, sammen med Scott og Dickens,
som en af Periodens betydeligste i Kraft af
hans sprudlende Humør og indtrængende
Kendskab til sine Personer og sit Emne. Hans
Romaner har for os en særlig Interesse, da den
Fase — Nelson-Tiden — i eng. Sømandsliv, som
han kendte og skildrede saa nøje, nu ganske
er forsvunden ved de forandrede Forhold.
(Litt.: Florence Marryat, Life and
Letters of Captain M., 2 Bd, London 1872).
2) Florence, engelsk Romanforfatterinde
(1837—99), foreg.’s Datter, har under sit
Pigenavn, foruden Biografien af Faderen, skrevet
en lang Række, nu ikke meget læste Romaner,
som Love’s Conflict (1865), My own Child, vel
den mest læste, og There is no Death. Hun
redigerede en Tid London Society og optraadte
ogsaa som Skuespillerinde.
I. O.
Mars (Mamers, Mavors) var fra gl.
Tid af en af de ital. Folkeslags
Hovedguddomme. Han tænktes i Alm. at værne om Agerbrug
og Kvægavl ved at holde Sot og vilde Dyr
borte fra Hjorderne og beskytte Sædemarkerne
mod al skadelig Indflydelse. Endnu saa sent
som i Catos Skr. om Landvæsen anraaber
Landmanden »Fader M.« om, at han vil være ham
og hans Hus naadig, hindre Sygdomme, opholde
Hjorder og Hyrder og give det hele Hus og
den hele Familie Sundhed og god Lykke.
Aarets første Maaned (Marts) og især dets første
Dag var helliget M. I Forbindelse med dette
stod ogsaa hos de gl. ital. Folk Udsendelsen af
den »hellige Vaar« (ver sacrum), den Skik, at
man, naar Misvækst ell. andre Aarsager gjorde
det ønskeligt, indviede alt det, som kom til
Verden i Foraarsmaanederne (Marts-April), til
Guden. Dyrene ofredes, og det unge Mandskab
maatte, naar en vis Alder var naaet, drage ud
fra Hjemstavnen og søge sig ny Boliger. Ofte
fik Nybygderne Navn efter M., under hvis
Ledelse Toget tænktes at foregaa (Marser,
Mamertiner, Marruvium). Han betegnes i denne
Egenskab som Maspiter og knyttes som
mytisk Stifter til en Række Byer, navnlig Rom. I
den rom. Statsreligion er han ved Siden af
Juppiter og Quirinus, der mulig fra først af var
identisk med M., Statens højeste, beskærmende
Guddom, som man navnlig anraaber om Sejr i
Kampen. Allerede tidligt tænktes han som den
egl. Gud for Krig og Kamp, og dette bliver,
sikkert ogsaa fordi Kamp blev en væsentlig Faktor
i Tilværelsen, i Tidens Løb det langt
overvejende, saaledes at den ældre Opfattelse af hans
Væsen vel aldrig helt glemmes, men dog træder
stærkt tilbage. Som overhovedet om de italiske
Guddomme fortælles der om M. kun faa Myter.
Det hedder, at han er Søn af Juno, og Fader, dels
til Faunus, dels ved Rhea Silvia til Romulus,
Stamfader til Romerfolket, hvem han skænker
Sejr i Kampene og derved Herredømmet over
Verden. Sagnet vidste endog at fortælle, at
Guden stundom selv havde kæmpet med,
saaledes i Slaget mod Bruttiere og Lucanere 282 f.
Kr. Dog er han ogsaa hos Romerne i den
ældre Tid Gud for Agerbrug, Kvægavl,
Sundhed, ja endog for Ægteskab og Frugtbarhed. I
den ældste Tid skal han intet Tempel have haft
i Byen Rom. Tidligt nævntes dog en Helligdom
for M. i den gl. Kongeborg, Regia. Her
opbevaredes de hellige Lanser og de hellige
Skjolde, som efter Sagnet stammede fra Kong
Numa’s Tid. Herhen begav Feltherren sig, naar
en Krig var brudt ud, rørte først ved Skjoldene,
derefter ved Spydene og udraabte: Vaagn, Mars.
Bevægede derimod disse Vaaben sig af sig selv,
var det et betænkeligt Varsel, som maatte
afværges ved Ofringer. Til M. ofredes der saavel
under Kampen som efter dens Afslutning. Paa
Marsmarken stod et gl. Alter, ved hvilket der
ofredes ved det aarlige Renselsesoffer for hele
Folket. I senere Tid fandtes fl. Templer. Som
Krigsguden betegnes han med Tilnavnet
Gradivus, den fremskridende; han tænkes udrustet
med Lanse og Sværd, Panser og Hjelm,
derimod aldrig med Bue. Oftest forestiller man sig
ham til Fods, stundom kørende paa en Vogn,
med hvilken han ogsaa skulde have bragt
Romulus til Himmelen. Som hans Ledsagere i
Kampen tænkes Bellona, Pavor og Pallor (Skræk
og Rædsel) o. fl. Ulven og Spætten er hans
hellige Dyr; bl. Planterne er Figentræet og
Laurbærtræet særlig viet til ham. I et Tempel ved
Via Appia var hans Billede opstillet mellem to
Ulve.
I hans Kultus er gl. og yngre Forestillinger
blandede imellem hverandre. Hans Fester ligger
alle i Foraar, Sommer og Høst. Hele Marts og
da navnlig 1. Marts, hans Fødselsdag, er viet
M. Paa denne Dag var det første hellige Skjold
(se anci1e) faldet ned fra Himmelen. Den 14.
fejredes Mamuralia ell. Equurria. Som
Agerdyrkningens Værneguddom dyrkedes han af de
saakaldte arvaliske Brødres Præsteskab. Ved
Ambarvaliefesten rensedes Markerne ved
Ofringer, og der foretoges en Renselse af det hele
Folk. 1. Marts foregik de saliske Præsters
Optog med de hellige Skjolde til Ære for
Krigsguden M. I Oktbr fejredes for M. en Fest med
Væddeløb, som afsluttedes ved, at der til M.
ofredes en Hest for Udsædens gode Vækst. Der
ofredes til ham navnlig Øksne og Tyre; ved
Festerne mest Suovetaurilia (Orne-, Vædder-
og Tyreofre). I senere Tider paralleliseredes
han med Ares og bliver saaledes udelukkende
Krigsguden. Da Augustus havde hævnet Cæsar’s
Mord, byggede han et Tempel for Hævneren
M. (Ultor). I Tempelet, der laa paa Forum
Augusti, var opstillet Billedstøtter af M. og Venus,
som den juliske Æt regnede for sine særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
