Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marschner, Heinrich - Marsden - Marsden, Samuel - Marsden, William - Marsdenia - Marsdiep - Marseillaise - Marseillan - Marseille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romantiske Retning til Rich. Wagner (»Den
flyvende Hollænder«). (Biografier af G.
Münzer og M. E. Wittmann).
W. B.
Marsden [’ma.əzdən], By i Midtengland. 11
km SV. f. Huddersfield ved Colne; Fabrikation
af Uld-, Bomulds- og Silkevarer; 5000 Indb.
N. H. J.
Marsden [’ma.əzdən], Samuel,
Banebryder for Missionen paa Ny Zeeland (1764—1838),
blev 1793 udnævnt til Regerings-Kapellan i
Ny-Syd-Wales, hvor han under mange
Vanskeligheder arbejdede bl. Kolonisterne i Port
Jackson og bl. Straffefangerne i Botany Bay. I Port
Jackson saa han undertiden Maorier fra Ny
Zeeland og optog, dem i sit Hus, og da han
1808 var paa Besøg i England, opfordrede han
Church Missionary Society (C. M. S.) til at
optage et Missionsarbejde bl. Maorierne. Han
mente, at Civilisationen burde gaa forud for
Kristendommen og berede Vejen for Missionen
— en Opfattelse, hvis Urigtighed Erfaringen
har godtgjort. 1814 landede M. paa Ny Zeeland
sammen med 3 Lægmænd, som C. M. S. havde
udsendt. Frygtløst talte han til og overnattede
midt iblandt Kannibalerne, som han vandt ved
den Tillid, han viste dem. 6 Gange senere
aflagde han fra Ny-Syd-Wales Besøg paa Ny
Zeeland for at bilægge Stridigheder mellem
Høvdingerne og støtte Missionærerne, som
gentagne Gange var i Livsfare. 1825 fandt den
første Drabshandling Sted. 1835 kom Charles
Darwin paa sin Rejse rundt om Jorden til Ny
Zeeland og konstaterede med Beundring den
Forandring i de vilde Maoriers Levevis, som
Missionærernes Arbejde havde fremkaldt.
(Litt.: I. B. Marsden, S. M. [Lond. 1858];
E. Stock, The History of the C. M. S., I
[Lond 1899], S. 204 ff., 355 ff.).
L. B-n.
Marsden [-ma.əzdən], William, eng.
Orientalist og Numismatiker, f. 16. Novbr. 1754 i
Verval i Irland, d. 6. Oktbr 1836 i London. M.,
der var Søn af en Købmand, kom 17 Aar gl
til Sumatra, hvor han kom til at udføre fl.
Hverv for det eng.-ostindiske Kompagni. Han
benyttede sit Ophold her (1771—79) til at samle
Mønter, Haandskrifter o. l. og satte sig
grundig ind saavel i det malajiske Sprog som i
Øens Historie. Efter sin Hjemkomst til
England udgav M. 1782 History of Sumatra (3. Udg.
1811 med Atlas, oversat paa fl. Sprog); 1783
blev han Medlem af Royal Society, 1785 af
Royal Irish Academy. 1795 blev M. Sekretær i
det eng. Admiralitet og udfoldede her stor
Virksomhed, indtil han 1807 tog sin Afsked.
1812 udkom hans Grammar of the Malay
Language og hans Dictionary of the Malay
Language. 1817 udgav han en Oversættelse af Marco
Polo. Sin store udmærkede Møntsamling
(beskreven i hans Numismata Orientalia
[1823—25]) gav han 1834 til British Museum og sin
værdifulde Samling af Haandskrifter og Bøger
(beskreven i Bibliotheca Marsdeniana
philologica et orientalis) til Kings College 1835. En
Autobiografi af M. udgaves af hans Enke,
Elisabeth, f. Wray (der siden blev gift med
Grækenlands Topograf W. M. Leake). (Litt.: A
brief Memoir of W. M. [London 1838], udg. af
hans Enke]).
V. S.
Marsdenia R. Br., Slægt af Singrønfamilien,
Slyngplanter med store Blade og smaa
Blomster i anselige Stande; Kronerne er klokke- ell.
krukkeformede. 60—70 Arter i varme Egne. M.
Condurango Rchb. fil. menes nu at være
Stamplante til Condurangobark (s. d.); den
vokser i Ecuador og Columbia.
A. M.
Marsdiep [’marsdi.p] eller Texelgat,
Stræde mellem den nederlandske Ø Texel og
Prov. Nordholland, fører fra Nordsøen ind til
Zuider-Søen og har en Bredde af 2—4 km.
Paa Sydsiden ligger Krigshavnen Helder.
N. H. J.
Marseillaise [dansk marsæl’jæ.sə, fr.
marsæ’jæ.z] (Allons enfants, de la patrie . . .), den
berømte fr. Revolutions- og Nationalsang, der
blev digtet og komponeret Natten mellem 24.
og 25. Apr. 1792 i Strasbourg af
Ingeniørkaptajnen Rouget de Lisle som Krigssang
for Rhin-Hæren (Chant de guerre pour l’armée
du Rhin). 25. Juni blev den sungen ved en
Banket i Marseille og vakte saa stor
Begejstring, at den øjeblikkelig blev trykt og omdelt
til en Bataillon Frivillige, der førte den med
sig til Paris, hvorfor den her kaldtes Chant
des Marseillais og senere under Navnet La
Marseillaise gik over til at blive Republikkens
opflammende Bannermærke og Stormbuk, der
trodsede alle Konge- og Kejsermagtens Forbud
og Erstatningsforsøg (Napoleon III’s Hymne
Partant pour la Syrie). Melodien trængte endog
ud over Frankrigs Grænser og fik intern. Bet.
som Proletariatets Opsang, ligesom adskillige
Komponister har gjort Brug af dens
karakterfulde Rytmer (mest bekendt Schumann i
Sangen »Die beiden Grenadiere«). — At Rouget de
Lisle er Forf. til Teksten, har aldrig været
Tvivl underkastet; derimod har man til forsk.
Tider og fra forsk. Sider villet gøre ham
Retten stridig som Ophavsmand til Melodien, idet
man har ment at finde dens Prototyp snart i
en Messe af Tyskeren Holtzbauer, snart i et
Oratorium, »Esther«, af Grisons,
Kirkekapelmester i St. Omer, o. a. St. Grundige
Undersøgelser har imidlertid nu til fulde paavist det
uholdbare i alle disse Forsøg paa at ville
berøve den fr. Ingeniørkaptajn den ham
tilkommende Ære som den virkelige Digterkomponist
af M. (Litt.: Julien Tiersot, Rouget de
Lisle, son œuvre, sa vie [Paris 1892]; »Zeitschr.
der internationalen Musikgesellschaft«, II Aarg.,
Hæfte 5, Leipzig, Febr 1901]).
S. L.
Marseillan [marsæ’jã], sydfr. By, tæt S. f.
Cette ved Étang de Thau, har en Havn,
Brænderier og Vinhandel. 5000 Indb.
N. H. J.
Marseille [mar’sæ.j], stor Søhandelsstad i
det sydøstlige Frankrig, Hovedstaden i Dept
Bouche-de-Rhône, ligger ved Middelhavet, 40
km Ø. f. Rhônes Munding og havde 1921: 586341
Indb. M. er Frankrigs og Middelhavskysternes
første Handelsby, og af Europas Søstæder har
kun London, Liverpool og Hamburg større
Indførsel. Den kan takke sin ypperlige
Beliggenhed og sin gode Havn for sin Trivsel og Bet.
Den ligger saa langt fra Rhônes Munding, at
den hverken behøver at frygte for Tilskylning
ell. Deltaets feber svangre Klima, og dog tæt
nok ved denne til at have nem Adgang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
