Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marseille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhône-Dalen og de store, ældgamle Folkeveje,
som derfra fører til Nordfrankrig, Tyskland og
de nordiske Lande. Endnu lettere er dens
Forbindelse ikke alene med Middelhavslandene, og
da navnlig Algérie, men ogsaa siden
Sues-Kanalens Aabning til Orienten. Særlig siden dette
(1869) er M. vokset stærkt og er nu Frankrigs
næststørste By, idet den i de senere Aar er
blevet større end Lyon. — Fra tre Sider
trænger Bjergene sig ind mod Byen; Estaque-Kæden
skyder sig ind mellem denne og Strandsøen
Étang de Berre, 20 km NV. f. M. Den
nærmeste Omegn, der tidligere var temmelig øde,
er nu dækket af Haver og Vinbjerge og
Tusinder af Landsteder (Bastides). Hesteskoformet
omgiver Byen den gamle Havn, og Husene
ligger amfiteatralsk op ad de klippefulde
Skraaninger. Skønt gl af Alder har M. dog et
overvejende moderne Præg, der stærkest kommer
frem ved de store Kajer langs den ny Havn og
i de nyere Bydele med deres træbeplantede
Bulevarder, flotte Butikker og Hoteller.
Gadelivet er rigt og livligt med et sydlandsk
Anstrøg. Af Byens Kvarterer ligger den gamle
By N. og Ø. f. Havnen. Den er især
Industriens, Havnearbejdernes og de mindre
bemidlede Klassers Hjem. Uden for de høje,
snavsede Huse i de smalle, krumme Gader rører
sig et ægte sydlandsk Liv og drives alle Slags
Haandværk. Renligheden er nu, i Modsætning
til tidligere, nogenlunde tilfredsstillende.
Kvarteret domineres af Notre Dame de la
Gardes klippefulde Højder, der bærer et
Fort og en Kirke, fra hvis 45 m høje
Klokketaarn man har en henrivende Udsigt over
Havnen og Havet, Byen og Bjergene. Lige overfor,
mellem den gl. Havn og Joliette-Havnen, ligger
den biskoppelige By, der i
Middelalderen rejste sig omkr. det gl. Abbedi St
Victor. Da man i 1850’erne anlagde
Joliette-Havnen, rejste der sig N. f. denne, dels paa den
Grund, der indvandtes fra Havet, dels paa de
Højder, hvorpaa det gl. Lasaret laa, en ny
Bydel, den egl. Søstad, der gennemskæres af
den store, brede Rue de la République, som
forbinder den gl. og den ny Havn. I en stor
Bue, rundt om de gl. Bydele, ligger den ny
By, skilt fra disse ved en 5 km lang
Færdselsaare, brede, pragtfulde Gader, der fra V. til Ø.
bærer Navnene Boulevard de Paris, Rue d’Aix,
Cours St Louis, Rue de Rome og le Prado. For
Enden af Rue d’Aix ligger Pladsen af samme
Navn og Triumbuen for Statsforandringen 1830,
smykket med Skulpturer af David d’Angers og
Ramey. Rue de Rome afsluttes med Place de
Castellane, hvortil slutter sig den elegante le
Prado, der fortsættes uden for den egl. By med
Boulevard Mazarguez. Den ny By deles i to
Dele af den pragtfulde, 4 km lange
Færdselsaare, der begynder ved den gl. Havn med Rue
Cannebière og fortsættes i nordlig Retning med
Rue Noilles, Allée de Meilhan og Boulevard de
la Madeleine, der udmunder tæt ved den
zoologiske Have og Palais Longchamp. I den
østlige Bydel ligger den store, smukke Place St.
Michel. Bl. den ny Bys elegante Gadeanlæg
overgaar ingen Marseillanerens Stolthed, Rue
Cannebière, der er »en Pariserbulevard
under Provences dybblaa Himmel« og løber lige
ud mod den af Hundreder af Sejlskibe opfyldte
Havn. Den er paa een Gang en offentlig Plads,
en Basar og en Promenade. Her ligger
Handelslivets Brændpunkt, Børsen, med sine rigt
smykkede Mure. — I en stor By som M., hvor
Befolkningen i saa høj Grad foretrækker
Opholdet uden for Husene, spiller de
offentlige Pladser en stor Rolle. De ligger
fortrinsvis i den ny By, og Tallet paa dem
forøges stadig. I Reglen er de forsynede med
smukke Springvand, regelmæssige og
rummelige. Noget nær midt i Byen ligger Place de
la Bourse, paa et Plateau i den østlige Bydel
Place St Michel, desuden Place de St Ferréol,
Place Neuve og Pladsen foran Justitspaladset
med en Statue af Advokaten og Politikeren
Berryer. Cours Belzumce har en Statue af den
for sin Virksomhed under Pesten 1702 saa
fortjente Biskop Belzunce, og i Anlægget paa det
klippefulde Terrain ved Cours Pierre Puget, i
den sydlige By, har man rejst en Buste af
Napoleon I. Foruden Buster af Lamartine og
Pierre Puget har man rejst et Mindesmærke
for de faldne i 1870 og en Søjle for den
ubesmittede Undfangelse. I Byens Udkant findes
smukke Spadsereveje. Fra den gl. Havn fører
i østlig Retning langs den klippefulde Strand
med dens Søbadeanstalter og Udsigtspunkter
den 7 km. lange Chemin de la Corniche helt
ud til Slottet Borély med dets store Park.
Herfra gaar 4 km i nordlig Retning den
allébeplantede Avenue du Prado, der omgives af
Villaer og Haveanlæg helt ud til Château des
Fleurs. — Paa monumentale
Bygninger er M. ikke rig; navnlig er saa godt som
intet bevaret fra den ældre Tid. Katedralen er
en Nybygning i byzantinsk Basilikastil, og det
gl., berømte Valfartskapel Notre Dame de la
Garde paa Gardehøjen blev vel opført 1214, men
indviedes 1864 i sin nuværende større og
pragtfuldere Skikkelse. Notre Dame du Mont
Carmel, i den sydlige By, er fra 1255, og St Victor,
med Katakomber og en interessant Krypt,
ombyggedes sidst 1279. Derimod er St Josef og den
i got. Stil opførte St Vincent Nybygninger. Af
verdslige Bygninger udmærker sig Raadhuset
med Skulpturer af Puget, Justitspaladset, der
opførtes 1858—62, det ny Bispepalads og
Præfekturpaladset med sin rigt smykkede Façade.
Børsen, paa Rue Cannebière, er en pragtfuld
Bygning, der opførtes 1854—60. Ved
Indsejlingen til Havnen ligger Forterne St Jean og St
Nicolas og paa en fremspringende Højde ud
mod Havet det gl. Kejserslot Château du Pharo.
Tæt ved zoologisk Have ligger det i prægtigt
Renaissancestil opførte Palais de Longchamp,
foran hvis Midtbygning der sprudler en smuk
Fontæne, og hvis to Pavilloner rummer
Malerisamlingen og det naturhistoriske Museum.
Kunstakademiet, det store Slagtehus, Torve-
og Fiskehallerne er alle Nybygninger. — Der
findes mange Hospitaler, en Sindssygeanstalt,
et Blinde- og et Døvstummeinstitut, fl.
Vajsenhuse og Foreninger. Af Undervisningsanstalter
findes et Faculté des Sciences (1921: 515
Studenter) af Université d’Aix-Marseille, hvortil
er knyttet École d’Ingenieurs de Marseille samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
