Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsk - Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa Tid efter anden kastes op paa Ryggene
mellem Grøfterne, i hvilke nu Sliksamlingen
gentager sig. Kvellerbæltets inderste Rand
falder tæt uden for Grænsen for normalt
Højvande. Naar Bunden er højnet saa meget, at den
ved Flod kun dækkes af c. 30 cm, Vand,
indfinder sig Tuer af Andelgræs. Ved sine lange
Udløbere breder dette Græs sig stærkt, Tuerne
vokser sammen til et tæt Tæppe, og Kvelleren
kvæles. Indstrøet i Andelgræsengen findes
Hindebæger, Strandasters, Strandtrehage,
Sandkryb, Hindeknæ (Spergularia maritima),
Strandvejbred o. a. tykbladede Planter. Hvor Landet
indad bliver noget højere og tørrere, afløses
Andelgræsengen af Harrileng (Sylteng, høj M.),
hvis vigtigste Plante er Harrilgræs (Juncus
gerardi). Denne Eng har en lav Vegetation med
smalle, stive, græslignende Blade. Foruden
Harrilgræs findes fl. Arter fra forrige Bælte og
tillige fl. ny, hvoriblandt Engelskgræs (Armeria
maritima), Rød Svingel og Strandbynke.
Længere inde forsvinder Harrilgræsset, og Engen
dannes m væsentlig af Engelskgræs og Svingel.
Brakvands- og Ferskvandsmarsk findes i
betydelig Udstrækning ved Kysterne af
Ringkøbing og Nissum Fjord. Bedst er Forholdene
undersøgte ved Ringkøbing Fjord, hvorfor der
her kun skal tages Hensyn til denne. I
Fortiden var Fjorden mere aaben mod Havet,
havde salt Vand og Tidevande. Senere
afspærredes den mere og mere, Tidevandet hørte
op, og Saltholdigheden formindskedes.
Sedimentaflejringen foregaar derfor kun ved
Højvande, der foraarsages ved Vestenvind og
stærk Tilstrømning fra Aaerne; Vandet
indeholder kun smaa Mængder af faste
Bestanddele, og Slikken indeholder kun faa uorganiske
Stoffer, den dannes væsentlig af Affald fra
Fjordens Plankton; Bundfældninger af
Sediment bliver af disse Grunde nu langt svagere
end forhen. I den sydlige Del af Fjorden
findes Brakvandsmarsk. Som første
Sliksamler virker en sparsom Vegetation af
Vandaks (Potamogeton pectinatus) og Havgræs
(Ruppia maritima). Naar Bunden ved dennes
Virksomhed er højnet noget, indfinder sig Tuer
af Andelgræs (Kvellerbæltet mangler); disse
vokser under stadig forøget Sliksamling
sammen til smaa Øer, disse igen til større, der
til sidst kan blive landfaste. Imidlertid har
der indfundet sig Fioringræs (Agrostis alba)
og Harrilgræs, der efterhaanden bliver
dominerende ledsaget af væsentlig de samme
Planter som ved Saltvandsmarsk. Sliksamlingen
forøges kunstig ved Plantning af Tagrør og
Strandkogleaks og ved Anlæg af Diger lodret
ud fra Kysten. Ved disse frembringes rolige
Vige, i hvilke Slikken kan samle sig, og hvor
Vegetationen fra Digernes Rand kan brede sig
ud i Vandet. Ved Kysterne og paa Grundene
i den øvrige Del af Fjorden dannes
Ferskvandsmarsk. Som første Sliksamler virker
her forsk. Arter af Chara, Potamogeton og
Myriophyllum, dernæst store Bevoksninger af
Sumpstraa (Heleocharis palustris), Kogleaks
(forsk. Arter), Dunhammer, Pindsvineknop,
Dyndpadderok o. s. v., og naar Bunden er
højnet, indfinder sig Eng af Fioringræs. Mange
Steder fremmes Landdannelsen ved Plantning
af Tagrør og Kogleaks. Naar Marskdannelsen
er naaet til et vist Punkt, der i Reglen vil
være afhængigt af Sliklagets Tykkelse, kan den
inddiges og derved beskyttes mod det salte
Vand. Den kan nu benyttes baade som Eng og
Agerland. Mange Steder i Tyskland og Holland
ligger Overfladen betydelig under
Flodvandstanden, saa Afløb kun kan finde Sted gennem
Sluser ved Ebbetid; fl. Steder, særlig i Holland,
ligger den endog under Ebbens Vandstand, saa
at Vandet kun kan fjernes ved Pumpning, Et
med Dige omgivet Stykke M. kaldes en Kog
ell. Polder. Ved brede Grøfter deles denne
atter i mindre Stykker, Fenner. De
inddigede Enge har et lavt, men tæt Plantedække.
Ved Højer fandtes de dominerende Planter
at være Poa pratensis, Lolium perenne og
Trifolium repens, altsaa en ganske anden
Vegetation end paa den ubeskyttede M. (Litt.:
Forchhammer, »Strandens Dannelse paa
Vestsiden af den jyske Halvø« [i
»Almenfattelige Afh. og Foredrag«, Kbhvn 1869];
Raunkiær, »Vesterhavets Øst- og Sydkysts
Vegetation« [»Festskrift i Anledning af Borch’s
Kollegiums 200-Aars Jubilæum«, Kbhvn 1889];
Warming, »Fra Vesterhavskystens
Marskegne« [»Videnskabelige Meddelelser fra
naturhistorisk Forening«, 1890]; Detleffsen,
»Geschichte der holsteinischen Elbmarschen«
[Glückstadt 1891]; Almers, »Marschenbuch«
[3. Opl., Oldenburg 1891]; Warming,
»Ekskursionen til Fanø og Blaavand i Juli 1893«
[»Botanisk Tidsskr.«, 1894]; Rambusch m.
fl. Forf., »Studier over Ringkøbing Fjord«
[Kbhvn 1900]; Warming, »Dansk
Plantevækst«, I; »Strandvegetation« [Kbhvn 1906]).
M. V.
Marsk (Marskalk, fr. maréchal,
betyder egl. Hestepasser, af et oldgermiansk Ord
mara [jfr mær] og skalk, Tjener) var opr. en
Embedsmand i Fyrstens Stald; i den ældre
Middelalder fremtræder ogsaa Betegnelsen
Staller, og dette Navn brugtes i hele Norden
indtil Beg. af 13. Aarh., da det i Danmark og
Sverige afløstes af M. Paa denne Tid var M.
allerede blevet Kongens øverste Hærfører, hvad
der hænger sammen med Rytteriets voksende
Bet., og som Tilsynsmand med den kgl. Stald
fremtræder i Stedet noget senere en
Fodermarsk. Ligesom de øvrige høje
Hofembedsmænd blev Kongens M. til Rigens M.;
Dronning Margrete lod dette saavel som de andre
Rigsembeder staa ubesatte, men den svenske
Opstand tvang 1435 Erik af Pommern til at
udnævne Karl Knutsson til M. i Sverige, og
snart efter fremtræder ogsaa Rigsmarskembedet
igen i Danmark, hvor det regnedes som det
trediehøjeste i Riget, umiddelbart efter
Rigshofmesterens og Kongens Kanslers. Mærkeligt
er det, at i alt Fald under Christian IV havde
Rigsraadet Ret til at indstille til
Rigsmarskembedet, ja en Gang lod Kongen endog hele
Adelen stemme om, hvem han skulde tage til
M.; Adelen var ogsaa tilbøjelig til at betragte
M. som sin Patron og særlige Talsmand,
ligesom han efter Gaardsretten var den, der
dømte mellem Herremanden og hans Svende. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
