Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsk - Marskal - Marskandiser - Marskandiserhandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nævnte Lejlighed faldt Stemmerne paa
Jørgen Skeel; det var imod Kongens Ønske, og
Christian IV søgte saa at holde den ny
Rigsmarsk uden for Rigsraadet, hvad han dog snart
maatte opgive. Efter Anders Bille’s Død (1657)
blev Embedet ikke besat; det forsvandt ved
Enevældens Indførelse. I Sverige holdt det sig
til Karl XI, og Karl Gustaf Wrangel (d. 1676)
var her den sidste Rigsmarsk. Derimod
kaldtes Formanden for den sv. Adel paa Rigsdagen
Landmarskalk, saa længe den gl.
Stænderforfatning bestod, og baade i Sverige og
Danmark havde Kongen siden een ell. fl.
Hofmarskaller (se Hof, S. 590). (Litt.: »Hist.
Tidsskrift«, 4. Rk., III). Smlg. Marskal.
Kr. E.
Marskal (om Oprindelsen, se Marsk) blev
tidlig en militær Stilling med forsk. Bet. i de
forsk. Lande og til de forsk. Tider. I
Tyskland stod M. saaledes en Tid i Spidsen for
Hærens økonomiske Administration og for
Feltpolitiet samt havde undertiden ogsaa
Retsvæsenet under sig. Senere blev Virksomheden
af en mere krigersk Art, men meget forsk. og
fik i 16. Aarhundrede saa Benævnelsen
Feltmarskal, senere
Generalfeltmarskal, den højeste Generalsgrad. Tilsvarende
Benævnelser forekommer i de andre Stater. I
Frankrig er forekommet forsk.
Benævnelser, saaledes Maréchal de camp, der i
Tidernes Løb havde en meget forsk. Bet. Navnet
kendes fra 15. Aarh. Opr. havde han med
Troppernes Underbringeise at gøre og med
Anvisning af deres Plads i Slagordenen. Fra
Midten af 17. Aarh. faldt Navnet Maréchal de
camp ganske bort, men anvendtes atter
1814—48 og svarede da til Generalmajor. Titlen var
imidlertid gaaet over til Maréchal de France,
der er den højeste militære Værdighed, som
en fr. Officer kan naa. Der fandtes fra Beg. af
kun en enkelt, der snart steg betydelig i Rang,
men efterhaanden øgedes Antallet. 1793
afskaffedes Titlen, men indførtes igen af Napoleon
under Navnet M. d’empire. For at opnaa
denne Værdighed maatte man have vundet et Slag
ell. erobret 2 Fæstninger. 1804 udnævntes 18
M. 1815 reduceredes Tallet til 15, og efter
Napoleon’s Fald indførtes igen Benævnelsen M.
de France. 1818—29 var der kun 12, og det
svinger nu mellem 12 og 19 indtil 1839, da det
bestemtes, at der i Fredstid kun maatte være
6, men at Fyrsten i Krigstid kunde forøge dette
Antal til det dobbelte. Der har i Frankrig til
Beg. af dette Aarh. i alt været 324 M.; under
Verdenskrigen er Generalerne Joffre og Foch
og enkelte andre udnævnte til M. Maréchal
des logis er ligeledes af gl Datum, maaske fra
15. Aarh. Indehaverne havde Generalsrang og
var en Slags Generalstabschefer. I denne Bet.
afskaffedes Benævnelsen ved Revolutionen 1789.
Nutildags benævnes Underofficererne i de
beredne Vaaben i den fr. og belg. Hær
Maréchal des logis. Marskalstav, se
Feltmarskalstav.
(B. P. B.). E. C.
Marskandiser [ell. -sjan-] (af fr.
marchandise, Handelsvare), en Person, der driver Handel
med brugte Genstande, særlig Klæder og
Bohave. Se Marskandiserhandel.
H. J.
Marskandiserhandel eller, som det nu i
Reglen kaldes, »Handel med brugte
Genstande«, maa iflg. L. Nr 272 af 6. Maj 1921 om
Pantelaanervirksomhed og Handel med brugte
Genstande, ved hvilken Lov de tidligere i
Næringsloven af 29. Decbr 1857 indeholdte
Bestemmelser om M., samt Handel med gl. Bøger,
gl. Jern, Klude og Ben m. v. er ophævet,
sædvanlig kun drives i Henhold til en Bevilling,
udfærdiget af Politiet (Politimesteren eller i
Kbhvn Politidirektøren). Dette fører et stadigt
Tilsyn med saadan Handel og kan til enhver
Tid forlange Adgang til de Paagældendes
Forretningslokaler, samt kræve enhver Oplysning,
der kan antages at være af Bet. for dets
Efterforskninger.
I Medfør af Næringslovens alm.
Bestemmelser om Haandværkeres og Fabrikanters samt
Handlendes Afsætningsret kan saadanne
Næringsdrivende dog med visse af Loven af 6.
Maj 1921 flydende Modifikationer (Retten kan
navnlig i Tilfælde af Forseelser af den i næste
Stykke anførte Art fradømmes de Paagældende)
i ret betydeligt Omfang uden den fornævnte
Politibevilling sælge brugte Genstande. Brugte
Bøger maa kun sælges i Henhold til
Næringsadkomst paa Handel; omvendt maa
Laanesedler kun forhandles af Personer, der har
Bevilling til Handel med brugte Genstande.
For saa vidt muligt at hindre Afsætning af
stjaalne Genstande, meddeles Bevilling til
Handel med brugte Genstande kun til Personer,
om hvis Retskaffenhed ingen begrundet Tvivl
kan næres, saaledes at Politiet ikke har
Betænkelighed ved at meddele Bevillingen; de
Paagældende skal yderligere opfylde de samme
Betingelser, som iflg. Næringsloven er opstillet
for Adgangen til at faa en alm.
Næringsadkomst. Bevilling til Handel med brugte
Genstande kan tilbagetages af Politiet, dersom
Indehaveren gør sig skyldig i Tyveri, Røveri,
ulovlig Omgang med Hittegods, Bedrageri, Falsk
e. l., i grov ell. gentagen Overtrædelse af
Forskrifterne for Handel med brugte Genstande ell.
paadrager sig Mistanke for at have gjort sig
skyldig i Hæleri; Politiets Afgørelse kan
indankes for Justitsministeren.
Ved Loven af 6. Maj 1921 og et Regulativ af
30. Juli 1921 er der endvidere givet en Række
nærmere Forskrifter for de paagældende
Forretningers Drift, derunder om Anmeldelse til
Politiet af Forretningsstedet, om Bogføring,
Opbevaring en vis Tid af »Kosterbladet« (Politiets
Fremlysning af stjaalne ell. bortkomne
Genstande) og af de købte Genstande, samt
Mærkning af disse, Pligt til at have Telefon m. v.
Handlende med brugte Genstande er pligtige
at have deres Opmærksomhed henvendt paa,
om de Personer, der falbyder Genstande til
dem, maa antages at have lovlig Adkomst til
disse, og i visse Tilfælde (for Cykler og
Cykledele) kræve sig forelagt nærmere Legitimation
i saa Henseende; hvis Mistanke om Mangel paa
lovlig Adkomst opstaar, skal Politiet
uopholdelig underrettes, og de paagældende Genstande
og Personer saa vidt muligt tilbageholdes,
indtil Politiet kan komme til Stede. Personer, der
handler med brugte Genstande, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
