Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen - Martensit - Martersteig, Friedrich Wilhelm - Martersteig, Max - Martfelt, Christian - Martha - Martha, Joseph Jules - Martha-Foreninger - Marthas Vineyard - Marthe Flak - Martialia - Martialis, Marcus Valerius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. som Teolog« i »Theologisk Tidsskr.«, I Bd
[1884] og Artiklerne »M.« af Samme i »Biogr.
Leks.«, XI og i Herzog’s »Realencyklopädie«,
XVIII Bd; V. Nannestad, »H. L. M.«
[1897]; Fr. H. R. v. Frank, »Geschichte und
Kritik der neueren Theologie« [4. Udg. ved
R. H. Grützmacher, 1908]; L. Koch, »Fra
Grundtvigianismens og den indre Missions Tid«
[1898]; Alfred Th. Jørgensen, »Nogle
Træk af M.’s Dogmatiks Historie« i 5. Udg. af
»M.’s Dogmatik« [1904]).
A. Th. J.
Martensit, se hærde.
Martersteig [’martər∫ta^ik], Friedrich
Wilhelm, tysk Maler, f. 1814 i Weimar, d.
smst. 1899. M., der fik sin Uddannelse i
Düsseldorf og under Delaroche i Paris, har malet
talrige Billeder fra Reformationstiden og
Trediveaarskrigen: »Luther’s Ankomst til
Worms« (1860), »Hutten’s Digterkroning« (1861,
Mus. i Köln) etc. Fl. af hans Arbejder ses i
Samlinger i Weimar, hvor han hovedsagelig
virkede.
A. Hk.
Martersteig [’martər’∫ta^ik], Max, tysk
Skuespiller og Forf., f. i Weimar 11. Febr 1853, var
først Farmaceut, blev derpaa Skuespiller,
ledede 1902—12 Stadtteatret i Köln, derpaa i en
Aarrække de tre forenede Stadtteatre i Leipzig.
Han har fuldendt og bearbejdet Hebbel’s
Drama »Demetnius«, selv skrevet et Lystspil »Im
Pavillon« (1877), endvidere udg. Biografien af
Pius Alex. Wolff (1879) og det store Værk »Das
deutsche Theater im 19. Jahrhundert« (1904).
C. B-s.
Martfelt, Christian, dansk
Nationaløkonom, f. 8. Maj 1728 i Odense, d. 8. Febr
1790 i Kbhvn. Blev Student 1748, studerede
1761—68 med privat Understøttelse
Kameralvidenskab i Udlandet, var 1769 Medstifter af det
kgl. Landhusholdningsselskab, hvis Sekretær
han var i c. 18 Aar. M. var 1773—74 Chef for
Kommercekollegiet. Foruden fl. politiske
Flyveskrifter med og uden Navns Angivelse udgav
han 1772 et Arbejde om Aarsagerne til de høje
Kornpriser, der hædredes med Guldmedaille,
og 1784 et Skrift om Danmarks og Norges
Kornhandel, hvilket var udarbejdet allerede
1774. M. var en Tilhænger af den
merkantilistiske Handelspolitik, der bl. a. bor bestræbe
sig for at holde Kornpriserne lave. Hans sidste
Dage formørkedes af religiøse Skrupler, som
til sidst gik over til Vanvid. (Litt.: H. L.
Bisgaard, »Den danske Nationaløkonomi«
[Kbhvn 11902]).
(C. V. N.). Sv. N.
Martha, Søster til Maria, omtalt Luk. 10,
38—42 som den, der var travlt beskæftiget med
Anretningen af et Maaltid for Jesus, medens
Maria satte sig ved hans Fødder og lyttede til
hans Tale; hun opfattes derfor ofte som Typen
paa et verdsligsindet, kun af timelige
Interesser optaget Menneske. Iflg. Joh. 11, 1 ff. boede
de to Søstre i Bethania sammen med Broderen
Lazarus, som Jesus opvakte fra de døde; Joh.
12, 2 — i Fortællingen om, hvorledes Søsteren
Maria salver Jesus — siges det, at M. vartede
op, og da Mark. 14, 3 ff. og Matth. 26, 6 ff.
henlægger Salvningen til Simon den
Spedalskes Hus, har man formodet, at hun var gift
med ham.
H. M.
Martha [mar’ta], Joseph Jules, fransk
Oldgransker, f. 8. Jan. 1853 i Strasbourg,
studerede i Paris klassiske Sprog og Oldsager,
blev Medlem af de fr. arkæologiske Skoler i
Athen og Rom, tog Doktorgraden i Paris 1882,
blev Docent i Montpellier, Dijon og tilsidst i
Paris, hvor han 1895 blev Prof. i lat.
Veltalenhed ved Univ. efter sin Fader, Benjamin
Constant M. (1820—95, Forf. bl. a. til forsk.
Skr om Moralen og Moralister i Romerriget
o. s. v.). M. har udgivet: Catalogue des
figurines en terre cuite du Musée Archéologique
d’Athènes (1880), Manuel d’archéologie étrusque
et romaine (1884), L’Art Étrusque (1889).
V. S.
Martha-Foreninger er i Tyskland Navnet
paa Foreninger, der paa forsk. Maade arbejder
for unge Kvinder; de virker særlig gennem
»Hjem«, der er Centra for Virksomheden; i
disse kan unge Piger, der kommer til en stor
By, faa et foreløbigt, billigt og sikkert
Opholdssted, enligstillede Piger faa Logi,
Rekonvalescenter optages; ofte er der knyttet
Uddannelseskursus i Husgerning og Madlavning hertil. Paa
Nørrebro i Kjøbenhavn virker
»Marthahjemmet«, der nu er en Filial af den danske
Diakonissestiftelse, men opr. blev stiftet som
selvstændig Institution 1882, startet af Kvinder, og
Arbejdet i den udføres af Kvinder. De ledende
har været Frk. M. Købke, Fru A. Jessen, Frk
A. Sørensen og Diakonisse Sabine Scheuer. 1886
fik Foreningen sit eget Hjem i Brohusgade, og
1894 føjedes en ny stor Bygning til. Det er en
stor og forskelligartet Virksomhed, som
Foreningen ud fra disse Hjem udfolder. 3—400
Børn undervises daglig i Haandgerning og
Sløjd, der er Børneplejestation, Optagelseshjem,
Børnehave, Vuggestuer for spæde Børn,
Poliklinik for Børn med over 6000 Konsultationer
om Aaret, Sygeplejersker udsendes til
Kvarterets fattige Syge, man har Bespisningsanstalt
for Syge og mange forsk. Slags Møder.
(H. O-d.). A. Th. J.
Marthas Vineyard [’ma.əþaz-’vinjəd], Ø ved
U. S. A., Stat Massachusetts, ligger ved
Sydkysten af Massachusetts, Ø. f. Newport og har
et Areal af 258 km2 med c. 4500 Indb. Da
Øen er lidet frugtbar, giver Befolkningen sig
væsentligst af med Handel og Skibsfart.
Desuden besøges M., særlig Cottage City, aarlig af
mange Badegæster, og hvert Aar i Aug. samles
Metodisterne her til store religiøse Møder
(Camp Meetings), ved hvilken Lejlighed ofte
hidlokkes en Snes Tusind Mennesker, der
indkvarteres i en stor Lejr. Øens Hovedstad er
Edgartown.
N. H. J.
Marthe Flak, Kattegat, ligger 20 km Ø. f.
Samsø Nordspids. Paa det lægeste af Flakket
ligger fl. Puller med 5 1/2 m Vand. Paa
Sydsiden ligger et Sømærke.
G. F. H.
Martialia (lat.), jernholdige Lægemidler,
Martialis, Marcus Valerius. romersk
Digter, f. i Bilbilis i Spanien omtr. 40 e. Kr.,
d. omtr. 102. I sin Ungdom, kom han til Rom,
hvor han tilbragte hele sit Liv, indtil han faa
Aar før sin Død vendte tilbage til sin
Hjemstavn. I Rom, levede han i smaa Kaar, stadig
afhængig af de rige og mægtige Mænd, til hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>